San Diego messen 2014

Forandringer er uundgåelige, specielt når man er taget til den samme messe i over 20 år. Jeg skiftede bl.a. hotel i år efter at have brugt det samme hotel i 15 år, og et af de steder jeg bruger til at spise morgenmad følte jeg også var tid til at skifte ud, selvom jeg havde spist der i næsten 20 år. Der er dog visse ting som næsten ikke har ændret sig. Efter messen flyttede fra det gamle messe center til det nye ved havnefronten i 1991, har boderne med de mest markante forlag, såsom DC, Image, Topshelf, Fantagraphics, IDW, Oni Press mfl. haft den samme placering på messen. Kun Marvel har flyttet noget rundt, da de havde en ledelse på et tidspunkt, som ikke mente at det hjalp salget at være på en tegneseriemesse, hvilket gjorde at Marvel i nogle år havde en meget lille bod, eller delte plads med andre, for på den måde at ”snige” sig med på messen. Men i de seneste 8-10 år har Marvel haft en nogenlunde stabil messe deltagelse.

Det samme kan ikke helt siges omkring tegneserie boderne, specielt dem som sælger brugte tegnserier – back issues. Dem er der jævnligt blevet færre af. Grundene til dette er mange, men det som jeg hører fra dem som jeg kender er, at kunderne til deres produkter simpelthen ikke kan komme ind på messen, da presset for at få adgangsbillet er så stor som den er. Chuck Rozanski, den farverige mangeårige ejer af Mile High Comics, skrev også et meget kontroversielt indlæg omkring dette års San Diego messe, der måske kunne gå hen og blive hans sidste efter 42 år på messen. Indlægget kan læses her. Det gik dog ikke så galt, da der blev booket plads på næste års messe (10 min. før deadline), og tabet blev kun på $6000,- selvom det også er form for penge. Specielt når man må formode at forhandlere tager på messe med det formål at tjene penge, og helst så meget at det kan modsvare den store arbejdsopgave det er at stille en bod op på en messe som San Diego.

Dette års messe startede for mit vedkommende tirsdag, hvor jeg hjalp Bud Plant med at stille hans bod op. Bud har haft en bod på alle 45 San Diego messer. Ganske imponerende! Det at jeg var inde på messen inden den åbnede, gav mig som altid en mulighed for at kigge på og købe en hel masse af de tegneserier som udkom i forbindelse med messen. Jeg var f.eks. den første som købte et eksemplar af Topshelf’s samlede udgave af League of Extraordinary Gentlemen: Century, der kunne købes i en udgave signeret af Alan Moore & Kevin O’Neill. Det var den første af mange specielle ting jeg fik købt i løbet af messens 6 dage. Efter at have knoklet fra kl. 9 om morgenen til 18 om aftenen med at sætte Bud’s bod op, gik turen forbi et lille arrangement som en af mine venner Batton Lash holdt i sit tegnestudie. Her fik jeg bl.a. lejlighed til at kigge i et frisk fra trykkeren eksemplar af hans kones Jackie Estrada’s foto bog Comic Book People, der var fyldt med billeder fra San Diego messen i 70’erne og 80’erne. Jeg fik selv mit eget eksemplar et par dage senere på messen, som jeg havde købt via hendes Kickstarter projekt.

Onsdag er Preview Night, hvor der er åbent i 3 timer fra 18 til 21. Men inden selve messen åbnede blev der fra 14 til 16 på Hilton hotellet afholdt Image Expo. Det var tredje gang Image afholdt deres Expo, men det var første gang at det var i forbindelse med en messe, da de 2 første gange var det blevet afholdt som en separat event. Der var derfor begrænset plads, men det lykkes mig ikke desto mindre at få klemt mig med. Jeg har hilst på Image’s forlægger Eric Stephenson et par gange, men det var første gang jeg har set ham holde en af sine efterhånden mange kontroversielle taler. Denne vil sikkert også skabe lidt debat, når den engang bliver lagt ud i sin helhed på diverse nyheds sites, og det er nu ikke en dårlig ting at få rusket lidt op i, hvordan man bør drive et tegneserie forlag. Ellers gik en god del af tiden med at præsentere alle de nye serier som udkommer fra Image de næste 6-9 måneder. Jeg ser selv mest frem til den nye serie Tooth & Claw tegnet af for mig, en ny ukendt tegner ved navn Ben Dewey som så utrolig interessant ud, specielt fordi serien var skrevet af Kurt Busiek, der kun var fløjet ind til San Diego for at kunne præsentere sin nye serie (fløj hjem igen om aftenen). Warren Ellis tager sjældent på messer, så Image havde arrangeret at de kunne snakke med ham via Skype, hvor ham sammen med tegneren snakkede om deres nye serie. Ganske underholdende! Bagefter bød Image på lidt at drikke i Hilton baren, hvor de venner jeg satte mig sammen med også kendte Eric Stephenson, så han satte sig sammen med os, samt Kurt Busiek og hans tegner Ben Dewey som jeg lært lidt bedre at kende. Man kan også mærke at man sidder ved sammen bord som Eric Stephenson, da der var en endeløs række af folk som kom forbi for at hilse på ham og sludre.

Herefter gik turen tilbage til messen der var ved at åbne, hvor jeg fortsatte med at købe en hel del tegneserier, mange af disse i specielle messe udgaver (beklager Chuck!). Fra IDW købte jeg bl.a. Hellboy & Jack Kirby’s New Gods i deres fine Artist Edition serie, mens jeg allerede hjemmefra havde købt Watchmen Artifact Edition. Mere om det om lidt. Dagen sluttede med at jeg var ude og spise med nogle rigtig gode venner, og jeg nåede også lige at kigge ind til Madefire’s fest i en halv times tid på vejen hjem til mit hotel.

Torsdagen gik med diverse signeringer og køb af lidt flere tegneserier, inden jeg om aftenen skulle til dagens højdepunkt, der var en aften med Dave Gibbons arrangeret af IDW. IDW laver som andre forlag variant udgaver af nogle af deres udgivelser, og det var i forbindelse med udgivelsen af Watchmen Artifact Edition, at man lavede en speciel udgave i 25 nummererede og signerede eksemplar, som ville blive signeret i forbindelse med middagen. Watchmen er en del af IDW’s Artist Edition udgaver, men grunden til at Watchmen udgaven benævnes Artifact Edition skyldes at originalerne til Watchmen igennem årene er spredt så meget, at det ikke var muligt at samle nogen hele nummer, men man har i stedet samlet alle de sider man kunne finde frem til, hvilket gør at antal sider for de enkelte nummer svinger mellem 1 og 20 sider! Middagen foregik på Fleming’s Prime Steakhouse, der lå lige over for messe centret. Vi havde et lokale for os selv, hvor vi sad ved 3 borde, hvor jeg kom til at sidde til bords med et par af mine venner. Det viste sig, at 5 af mine venner ligesom mig også havde investeret i denne middag og speciel udgivelse. Ved vores bord fik vi følgeskab af Dave Gibbons og hans kone Helen, samt IDW redaktør og Artist Edition idemand Scott Dunbier. Dave Gibbons sad godt nok ved vores bord, men cirkulerede også mellem de 2 andre borde under middagen, således at alle tilstedeværende fik en chance for at snakke med ham. Vi fik undervejs i arrangementet også et kort besøg af Ted Adams, IDW’s forlægger og grundlægger af forlaget, samt Greg Goldstein, IDW’s direktør, der begge være meget taknemlige for at folk havde støttede op omkring arrangementet (billetterne blev solgt på 17 timer), som var den første af sin slags de havde afholdt. Folk skulle være der kl. 19.30, og middagen startede omkring kl. 20 og fortsatte frem til omkring 22, hvorefter Dave Gibbons begyndte at nummerere, signere og tegne i hvert enkelt af de 25 eksemplar. Mit lykketal er 4 og det lykkes at få mig sneget ind i køen, sådan at jeg fik det fjerde eksemplar han signerede og tegnede i. Hvor IDW’s Artist Edition normalt koster mellem $100 og $150, og variant udgaverne (som oftest er signeret, og nogle gange også med en lille tegning) koster mellem $150 og $300, kostede denne aften med middag og et eksemplar af Watchmen Artifact Edition i et meget begrænset signeret oplag $500. Det lyder af mange penge og det er også mange penge, men jeg tror ikke, at der var nogen der gik derfra og følte at de ikke fik valuta for pengene. Selvom jeg har været så heldig at spise med Dave Gibbons og hans kone Helen ved flere lejligheder, så var dette helt klart en oplevelse af de mere sjældne, noget man ikke rigtig kan sætte pris på.

Fredagen forløb hurtigt på messen inden det om aftenen var tid til Eisner Awards, der er tegneserie branchens helt store pris. Jeg var endnu engang så heldig, at få plads ved et bord sponseret af en af mine venner, der ejer tegneserie butikken Alternate Reality Comics, der ligger i Las Vegas. Ved bordet fik jeg følgeskab af et par af mine venner, samt ejeren af Alternate Reality Comics, Ralph Mathieu, der var på messen for første gang i flere år. Som altid var det en rigtig fin middag, som blev serveret inden ceremonien begyndte. Dette år havde de også fået samlet en fin række af folk til at overrække priserne, selvom det var Showtime der stod som hovedsponser. Der har været nogle år, hvor man har haft nogle store navne inden for TV og film industrien til at overrække priser, hvilket jo egentlig er meget fint, når man lige ser bort fra at det lyste ud af dem, at de ikke rigtig ønskede at være der, og intet forhold havde til tegneserier eller dem som fik priserne. Der er man nu bedre tjent med at have folk på scenen, der er entusiastiske omkring tegneseriemediet, hvilket man helt klart havde denne gang. En del af dem var gengangere, men det har jeg det helt fint med når de levere varen som de gør. Phil LaMarr er en kendt stemme skuespiller (primært tegnefilm) og stor tegneseriefan, som fik følgeskab på scenen af sin kvindelige kollega Vanessa Marshall, der absolut ville gøre sig godt på TV, og ikke kun burde lægge stemme til tv serier i et mørkt studie. Dette forsømte Phil LaMarr heller ikke kommentere på, da han sagde at det var som at stå ved siden af et Adam Hughes maleri! Reno 911 drengene var endnu engang med, denne gang dog kun med Thomas Lennon fysisk tilstede, da Ben Garant desværre var optaget af andre ting, hvilket vi fik syn for med et lille ganske morsomt videoklip Thomas Lennon havde med. Som rosinen i pølseenden var Jonathan Ross som sædvanen tro god for en gang suveræn underholdning. Han havde forberedt en lille start joke, som han havde lokket Batton Lash til at deltage i. Det kiksede dog ganske fælt, da det der EDB ikke lige kunne få nogle billeder frem og da de kom frem var det i forkert rækkefølge. Men det gjorde det ikke mindre morsomt at det kiksede. Jonathan Ross er en suveræn underholder og har en personlighed som bare gør, at han ejer rummet han går ind i. Man er altid godt underholdt i hans selskab, og man sidder bare med en god følelse vel vidnende, at han er en af os, en tegneserie entusiast. Dette beviste han yderligere ved at have en ”I belong” button på, som man bl.a. fik hvis man investerede i et medlemskab af ”the Merry Marvel Marching Society” tilbage i 1965. Se det hele her her. Der var mange velfortjente vindere, hvilket man selv kan læse om alle de steder, hvor vinderlisten er offentliggjort. Det der nok ikke altid bliver nævnt er nogle af de andre priser, eller begrundelsen for valget. Noget som måske ikke er nævnt så mange steder er, at dette års Bob Clampett Humanitarian Award gik til tegneserieforhandleren Joe Field, for at skabe Free Comic Book Day for lidt over 10 år siden. Joe Field var desværre forhindret i at modtage prisen, da han var blevet syg kort forinden, men det var en yderst fortjent pris, til en meget sympatisk iværksætter, som jeg har været så heldig at kende i mere end 20 år. Efter ceremonien var vel afsluttet på under 2½ time! – ny rekord, endte aftenen på Hyatt baren til meget sent.

Jeg er ikke så tit til foredrag, men om lørdagen var der et som jeg ikke kunne afstå fra at deltage i. Foredraget hed Temple of Art og havde deltagelse af bl.a. Dave McKean, Kent Williams, Barron Storey, Bill Sienkiewicz, David Mack, Grant Morrison mfl. Det var et meget interessant projekt man prøvede at skabe, hvor dem som var med til foredraget kun var en lille del af alle de folk som var med til projektet. De har en Kickstarter side, hvor man bl.a. kan se den 5 minuts video vi så til foredraget.

Herefter fortsatte min messe med en del signeringer, inden der lige pludselig var gået 6 dage og det var søndag aften. Efter messen lukkede kl. 17 gik jeg i gang med at hjælpe med at tage Bud Plant’s bod ned. Det går noget hurtigere med at tage boden ned end at sætte den op, men klokken blev alligevel kvart over ni inden jeg forlod messen (og der var vi ikke helt færdig, men næsten), for at skynde mig til middag med nogle gode venner, som jeg skulle have mødtes med 20.30. Men det passede fint med at jeg spiste hovedret, mens de fik dessert og det var en rigtig fin afslutning på messen i gode venners selskab. Jeg var godt nok brugt, da jeg gik tilbage til mit hotel efter middagen sammen med de af mine venner som bor på et hotel næsten lige ved siden af mit, men selvom jeg var så udmattet som jeg var, så ser jeg allerede frem til næste år!