Angouléme 2012

Når tegneseriefestivallen i Angouleme er overstået og vinderne er udpeget, så har jeg de seneste år købt en håndfuld af de mest markante album. I år er det blevet til seks styks:

• Fable Nautiques af Mariane Blandin
• La Page Blanche af Boulet og Pénélope Bagieu
• Polina af Bastian Vivés
• TMLP af Gilles Rochier
• Le Denier Cosmonaute af Aurélien Maury
• Pope Hats af Ethan Rilly

Herunder er lidt forbrugerinfo til de interesserede. Det er ikke regulære anmeldelser, så de får ikke stjerne med på vejen…

Fable Nautiques af Mariane Blandin – nommineret i Angouleme
Dette er en surrealistisk historie, hvilket normalt ikke lige er noget man slipper godt fra med mindre man hedder Moebius…

Historien er sat i et badeland. Men vi er ikke i Lalandia (selvom det også er ret surrealistisk – men det tager vi en anden gang). Her er beplantningerne blevet til jungler – bassinerne er uendeligt dybe – og fjendskaber og alliancer skabes på tværs af livreddere, synkronsvømmere og svømmeskole elever.

Det er en fantastisk verden og tegneserien udforsker en masse skæve historier i dette univers af typer, klorvand, spøgelser og fliser. Visuelt er den en fornøjelse. Helt klart det bedste Angoulemé-album jeg fangende i år.

 

 

 

La Page Blanche af Boulet og Pénélope Bagieu – lanceret på Angouleme
Jeg har jo et svagt punkt for Pénelop Bagieu – og er ret vild med hendes tegneserier Joséphine og Cadavre Exquis – og jeg følger også hendes tegneserieanmeldelser på det franske damebladssite madmoizelle.fr. Derfor købte jeg La Page Blanche, som hun har tegnet – og Boulet har skrevet – med store forventninger.

Og den skuffer ikke… Meeeeen der er ikke kælet så meget for tegningerne, som i de tidligere udgivelser – muligvis fordi Pénélope er blevet verdensberømt i Frankrig – og hun derfor har travlt med at lave ting til ARTE, Elle, designe undertøj og være på TV.

Boulet har skrevet en fin historie om at tabe tråden – og hvad der skal til at samle den op igen. Den er lidt for velstruktureret – og jeg savner Bagieus underfundige dialog og virvar af plot-strømme. Men den er pengene værd, ikke mindst for de fine tegninger…

Polina af Bastian Vivés – nomineret i Angouleme
På dansk er Bastian Vivés kendt for “Smagen af klor” – og Polina er hans opfølger til dette succes-album. Det handler om balletpiger og den er 210 sider lang. MEGET lang – selvom den læses hurtigt, da dialogen er sparsom ligesom i “Smagen af klor”…

Den er alligevel interessant at læse – især parallelt med at metoder og kultur på den kongelige ballet bliver pakket ud i pressen. Det er en mere løs streg Bastien Vivés har kastet sig over. Den er bevidst meget skitseagtig – og jeg tror grebet er taget, for at give den bevægelse og dynamik, som dansen og Polina’s liv har. Det betyder så også, at en del af de mere stille passager bliver lidt tomme.

Det er en flot udgivelse – og jeg gik tilbage og kiggede på både lidt Varenne og Eiler Kragh, da hans streg ligger midt i mellem. Interessant indblik i en verden jeg ikke kendte til – men også en lidt tung sag (måske fordi jeg ikke er fascineret af ballet). Godt håndværk og god historie – vil sandsynligvis være at finde på Ping-pris-listen næste år.

 

TMLP af Gilles Rochier – prisvinder i Angouleme
Der er blevet snakket meget om TMLP – Ta Meré La Pute – eller “Din mor er en luder”, som den nok ville hedde på dansk. Det er ikke en skidehyggelig tegneserie Gilles Rochier har lavet her. Serien er tegnet i en ekspressiv streg og farvelagt med en grå-brun stafage (endnu en der har læst Ghost World). Serien handler om livet i forstaden Montmorency (langt) uden for Paris.

Albummet handler om livet og opvæksten i 70/80ernes parisiske forstæder med æblerov, bander, skatebords, vold, narko, venskaber og udeblivende forældre. Det er en fin historie og en fin debut (dubét?) – meeeeen nok ikke en tegneserie jeg får åbnet igen, da jeg har svært ved at blive berørt af historien, som sådan set er fortalt bedre mange gange før.

Køb den, hvis du er entusiast…

 

 

 

Le Denier Cosmonaute af Aurélien Maury – nomineret i Angouleme
Denne graphic novel mindede mig om Thorhauges “Kom hjem”. Rent visuelt er den også lavet tværformat, som har den umiddelbare fordel at det fordobler antallet af sider i forhold til et almindeligt album – samtidig med, at det er nemmere at se på en skærm.

Historien handler om Alice og Larry, der er to ensomme eksistenser, der mødes i small town USA. Og så handler det også en del om Larrys indre univers, der er befolket af storrygende teddybjørne, rumraketter og astronauter. Synes ikke den kom med så meget nyt – stilen er lidt upersonlig og efterhånden set en del gange. Og abstraktionen med Larrys indre univers er efterhånden lidt en cliché – ligesom historien er lidt forudsigelig.

Det var lidt svært for mig at købe ind i universet, specielt fordi jeg har boet i en lille by på den anden side af dammen – og dette værk er ikke særlig autentisk set med mine øjne. Det er en franskmand, der drømmer om hvordan, der mon er i USA – og det er heller ikke så spændende. Eller er det er et fint lille album – der er rigtig godt eksekveret – men jeg tror ikke, det er en klassiker …

Pope Hats af Ethan Rilly – opdaget på Angouleme (af Steffen)
Den unge canadier har udgivet to hæfter i serien “Pope Hats” fra det canadiske AdHouse forlag. Historien i Pope Hats handler om Frances der arbejder som assistent på et advokatkontor og dele lejlighed med sin famboyante veninde Vickie.

Stilen er moderne/klassisk og han minder lidt om Adrian Tomine og Daniel Clowes når de er bedst. (Se blot coveret til PH#2 – det er altså i Jaimie Hernandez-ligaen). Der er også et stænk af surrealisme i serien. Frances’ chef er en budistisk King-Pin lignende über-advokat og den unge dame hjemsøges af spøgelser – ikke den farlige slags, men den foruroligende slags.

Det er tydeligt at Mr Rilly har arbejdet sig til rutinen på de to første udgivelser, men stilen og historien holder 110%. Kan anbefales varmt! (Og så er den på engelsk, hvilket er lidt lettere at læse end fransk – for de fleste – og mig i særdeleshed).

 

 

Jeg har sci-fi serien “Aâma: L’Odeur de la poussière chaude” af Frédérik Peeters tilgode. Han er kendt for hans tegneserier “Pachyderme”, “KOMA”, “Lupus” og “The Blue Pills”… Han plejer at være god for et fint album.

 

– Niels