Home / Film & TV / Watchmen – en (u)tro kopi

Watchmen – en (u)tro kopi

Alan Moore har selv kaldt Watchmen for umulig at filme. Terry Gilliam, Darren Aronofsky og Paul Greengrass måtte på skift give op. Men Zack Snyder insisterede, og nu er Watchmen-filmen her. Tro mod forlægget – men det er ikke nødvendigvis et plus.

Alan Moore kan efterhånden give Stephen King konkurrence, når det kommer til at udspyde værker, der fører til uheldige og misforståede filmatiseringer. V for Vendetta og The League of Extraordinary Gentlemen virker begge temmelig slatne som film, og at kalde Albert Hughes’ udgave af From Hell fra 2001 for en filmatisering er vist lidt af et stræk. I hvert fald er der temmelig langt fra den Inspector Abberline vi møder hos Alan Moore og Eddie Campbell, til den Johnny Depp, der føjter rundt i en opiumståge i filmudgaven.

Filmatiseringen af Watchmen er derfor ikke overraskende blevet mødt med en vis skepsis og nervøsitet. Ikke mindst fordi Alan Moores og Dave Gibbons’ mesterværk har udviklet sig til lidt af en hellig ko blandt tegneserielæsere (denne anmelder er bestemt at finde blandt de skyldige tilbedere), der igen og igen har fremhævet dens kvaliteter som revisionær superheltetegneserie og som kompleks fortælling, der udnytter tegneseriemediets muligheder til det fulde.

Det er derfor ikke nogen let opgave, Zach Snyder har kastet sig over, og man må trods alt applaudere hans gå-på-mod, når han kækt har proklameret, at Alan Moore da blot skal se filmudgaven af Watchmen for at glemme alt om hans notoriske afvisning af nogen form for tilknytning til de filmatiseringer, hans værker har det med at kaste af sig.

Hvis Alan Moores afvisning hænger sammen med en frygt for, at filmudgaven på ingen måde vil ligne tegneserien, vil jeg være tilbøjelig til at give Zach Snyder ret. Filmen Watchmen ikke bare ligner tegneserien, den er udadtil en tro kopi, helt ned til replikker, kostumer og placeringen af skilte i det New York, der detalje for detalje gengiver tegneseriens univers.

At se Watchmen som film virker lidt som at lukke øjnene mens man læser tegneserien, og bare forestille sig de enkelte paneler glide ind og ud af hinanden som en, øh ja, film!

Men når man først er kommet sig over gensynets glæde og begejstringen over at se de velkendte figurer rent faktisk bevæge sig på det store lærred, begynder denne slaviske gengivelse af tegneseriens paneler at have en fremmedgørende effekt.

I stedet for at bringe ”liv” til tegningerne fremstår filmens billeder ironisk nok endnu mere statiske og livløse end de stillestående billeder på tegneseriesiden, fordi der så intensivt insisteres på at henlede tilskuerens opmærksomhed på forlægget. Det bliver tydeligt allerede i den første scene, hvor klippet af et knytnæveslag, der langes mod The Comedian, fastfryses lige præcis længe nok til at genkalde et af panelerne fra tegneserieværkets første side.

Denne håndfaste henvisning til forlægget forbliver desværre en lidt for lækker detalje, og frem for at bruge disse detaljer som en diskret, men essentiel del af fortællemåden – sådan som tegneserien så kongenialt gør det, så fremstår det i filmen lidt som lir for fanboysene.

Ja, det virker faktisk lidt som om, at Zach Snyder søger anerkendende klappesalver, hver gang det lykkes ham at snige en af tegneseriens baggrundsdetaljer med ind i filmen, som f.eks. skiltet ”obsolete models a specialty”, der dukker op ved siden af Dan Dreiberg/Night Owl II (der som afdanket superhelt netop er en ”obsolete model”). Men samtidig virker det som om, at det ikke er lykkedes instruktøren at forstå de finere mekanismer bag disse detaljer. Det bliver især tydeligt, når man tænker på, at en af de fortællemæssigt vigtige omdrejningspunkter i Watchmen, nemlig aviskiosken, er blevet reduceret til netop sådan en ”lækker detalje”.

Og det er nok det, der er det største problem med filmens nogenlunde trofaste gengivelse af tegneserien; i det ivrige projekt med at få det hele til at ligne, har Snyder fuldstændig glemt at få filmen til at føles som Watchmen. Filmen glemmer at læse mellem linjerne, og når den samtidig fastholder en navlestrengsforbindelse til forlægget, så er det som tilskuer svært ikke hele tiden at sidde og tænke på tegneserien, der jo i bund og grund gør det hele noget bedre.

Men hey, når al malurten er trukket op af bægeret, så står man tilbage med en film, der trods alt er ganske hæderlig. Zach Snyders Watchmen er både et nogenlunde underholdende og – bortset fra et par tvivlsomme soundtrack-valg – også et ganske veludført stykke håndværk.

For det første er filmen Watchmen utrolig lækker at se på. De mættede billeder, der dog synes at have mere til fælles med Christopher Nolan’s Batman-film end med tegneserien, giver filmen en rammende glinset, popkulturel bevidsthed, der mest tydelig træder frem i den udmærkede indledningsmontage, der på elegant vis formår at sætte stemningen og forklare baggrundshistorien for det univers, Watchmen foregår i. Hvordan sekvensen fremstår for folk, der ikke har læst tegneserien, vil jeg lade andre svare på, men den udmærker sig ved at være et af de få steder, hvor Zach Snyder ser ud til at have fået en original tanke – og den er faktisk ikke så tosset endda.

For det andet opretholder filmen hele vejen igennem et vist kvalitetsniveau på stort set alle sider af produktionen, og det gør at man trods alt kan leve med de mere graverende fejl, som f.eks. det at Rorschach af en eller grund er blevet udstyret med præcis samme stemme som Batman i The Dark Night (helt ærligt, det tenderer det fjollede), og at Matthew Goodes Ozymandias virker lidt fersk og alt for mumlende til at kunne fremstå som verdens klogeste mand.

Så ja, som actionfilm kan Watchmen sagtens tilbyde heftig konkurrence til beslægtede film som The Dark Knight, men som filmatisering forbliver den desværre en utro kopi af et noget bedre og langt mere nuanceret værk.

.

Watchmen
Instruktion: Zack Snyder
Skuespillere: Billy Crudup, Jackie Earle Haley, Patrick Wilson, Malin Akerman, Matthew Goode
Manuskript: David Hayter, Alex Tse
Spilletid: 2.25 timer
I biograferne fra i dag – d. 20. marts 2009.

13 comments

  • Ja, jeg kan kun give ret i at Watchmen filmatiseringen var lidt af et flop. Selvom jeg selvfølgelig har læst Watchmen, har jeg dog kun læst den én gang, og det er ca et års tid siden, så jeg mener ikke at jeg falder i den gruppe af diehard Watchmenfans der religiøst sad med store forventninger, og blev fornærmet over de mindste ændringer i filmmanuskript kontra tegneserie. -Selvom jeg kendte historien, mener jeg at jeg gik ind og så filmen forholdsvist åbent … og jeg blev stadig skuffet. Filmen holdt simpelthen ikke som film. Der var klart nogle fede ting i den, den var bare for langtrukken, og til tider ret … kedelig. Og så var der de næsten urimelige dårlige castet skuespiller, som f.eks. ham der spiller Nixon … er der en speciel grund til at han ikke det mindste ligner Nixon?!? Og så begriber jeg heller ikke hvorfor det ér, at filmagerne ikke fatter at de IKKE kan sminke en ung skuespiller, så vedkommende kommer til at se gammel ud. Så god er sminke ikke … den eneste måde de vil kunne gøre dette, er via den teknologi de brugte i Bejamin Button. Og til sidst var Ozymandia da noget godt fejlcastet.

    Jeg må desværre give anmelderen ret i at den kun lige kan kravle op på 3 ud af 6 … altså under gennemsnittet. Det bliver dog alligevel spændende at se hvad de finder på at smide i den endelige “ultimate directors cut” af filmen, der skulle vare langt længere end biografversionen … hvilket jo ikke nødvendigvis er godt.

    Til orientering, kan jeg fortælle at min kæreste rent faktisk FALDT I SØVN under filmen!!!

  • Med hensyn til din kæreste sovevaner, så vil jeg da lige påpege, at biografens mørke er det bedste sted at tage sig et pitstop. Jeg har snorket mig igennem hobetal af film, hobetal.

    Nu forholder det sig sådan, at jeg aldrig har læst Watchmen, så jeg tror jeg vil se filmen først, og så investere i bogen inde hos Sivert.

    Jeg har dog fordomme overfor film baseret på litteratur, da min erfaring siger mig, at bogen altid sparker mere røv.

    Kan ikke komme i tanke om en film der har overgået litteraturen, omend Bille August var tæt på med Pelle E.

  • Jo jo, det er såmænd også meget normalt at falde i søvn til film herhjemme – men sgu aldrig i biografen, det er det sgu for dyrt til! 😉

    Jeg tror det er en RIGTIG god ide at se filmen først, og så læse bogen … 😉

    Og så tror jeg også at de fleste film er på en eller anden måde baseret på et skrevet forlæg… just saying.

  • Hvorfor ikke anmelde filmen fremfor at anmelde filmatiseringen?

    Forstår ikke hvorfor film baseret på tegneserier altid skal sammenlignes og stilles op mod deres histories trykte udgave…?

  • Det er jo nok en helt naturlig ting at gøre … og jeg tror lige præcis med dén her film, at den bør ses som en filmatisering i stedet for bare en film, da den jo bevidst ligger sig så tæt op af forlægget.

  • Naturligt, måske. Dog ikke for mig at se?

    De to værker er så forskellige, at der stort set ingen grund er til at sammenligne dem…

    Ligesom med League of Extraordinary Gentlemen og filmen baseret på tegneserien. De to værker har absolut intet med hinanden at gøre, og bør derfor – efter min ydmyge og ligegyldige mening – overhovedet ikke sammenlignes.

    Det giver da heller ingen mening at sammenligne Superman Returns med tegneserierne, etc.

    Det fornøjer mig altid at læse de her indædte debatter, der findes rundt om på nettet, hvor folk er lige ved at æde hinanden over noget så ligegyldigt som en films lighed med en bogtegneserie.

    Nuvel, dem om det, da. Jeg undres bare…?

  • Altså jeg synes den er god nok den der WatchMen, selvom jeg ikke har set den men jeg synes det er lidt mærkeligt at det er en tegnefilm for VOKSNE og ikke til børn, altså voksne plejer at se film ikke tegnefilm, jeg siger det bare.. Det er ret mærkeligt ifølge min mening.,..
    Mærkeligt :S

    -Omar

  • Hej Omar, som du måske kan se på billederne i anmeldelsem, så er der altså ikke tale om en tegnefilm, men en ganske almindelig live-action film … og så er der, for den sags skyld, vel heller ikke noget i vejen med at voksne ser tegnefilm?! 😉

  • Omar, din holdning om at tegnefilm kun er for børn (og det må tegneserier vel så også være i din verden) er baseret på en meget stor grad af uvidenhed. At dømme et medie, uden at ane en dyt om det, er tåbeligt.

    Hvornår har Watchmen været en tegnefilm?

    Hvordan kan du synes at den er “god nok, den der WatchMen”, når du aldrig har set filmen?

    Hvad klasse går du i? 😉

  • og vi har lært lidt om den i skolen

    Åbenbart ikke nok. (=)

    Ned på biblioteket med dig, og find noget litteratur at proppe ind i hovedet. Find Watchmen, From Hell, Road to Perdition, A History of Violence, Jimmy Corrigan, Blankets, etc. etc. etc. og fortæl mig så, at tegneserier udelukkende er for børn.

    I challenge thee!

    😉

  • “et par tvivlsomme soundtrack-valg”? Jeg synes, tværtimod filmen formår at inkludere nogle af de originale sange, der var med i tegneserien, og instruktøren gør endda brug af Philip Glass’ “Pruit Igoe” for at fange den eksistentialistiske stemning mht. Dr Manhattans tilblivelse. Jeg var faktisk så vild med soundtracket, at jeg har købt det. Men det er jo bare én mands mening.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *