… var en titel, der hurtigt sneg ind som en mulig – måske meget sigende – titel for næste artikel, mens jeg var ved at publicere de sidste afsnit om brugtmarkedet tilbage i starten af 2011, fordi jeg tænkte, er der ikke nogen, der har gjort sig tanker om, hvad man som sælger skal igennem (ift. økonomiske betragtninger) for at afhænde sin samling?

Jeg lod den ligge en tid.

Titlen blev efterfølgende vendt uopfordret med Kenneth fra Komikken på tegneseriefestivalen Art-buble i Horsens i april. Han ville dog ikke helt tilslutte sig titlens underliggende præmisser, fordi forretninger skal drive forretning…

Nogle gange er jeg såmænd let påvirkelig. Det var jeg så i det tilfælde. Og så lå den ellers død længe.

Tid skaber afstand og giver, ja, tid til eftertanke.

Så vidt, så godt. Det erkendes allerede fra start af at denne artikel kan være udfordrende i sit udgangspunkt og har vel også et snært af kontrovers, fordi hvem bekymrer sig om samlerens ‘efforts’ indtil handlen er slut, men berører et emne, som nok ikke er helt uaktuelt for et bredt spektrum af tegneseriesamlere og -læsere eller efterkommere af begge førnævnte, når de / man vil afhænde deres samling (*): hvad kan man få for sin samling (hvad er den værd) og hvad skal der til for at man når den bedst mulige pris (hvor meget arbejde skal jeg egentlig ligge i det).

Nuvel, hvorfor er det interessant, at tage dette emne op? Emne er ‘interessant’, fordi der er flere ting du kan gøre, for at forbedre dine muligheder og være realistisk omkring det.

Jo, for mit vedkommende – i gennem længere tid – er det væsentligste, hvad man som ex-samler og ex-læser kan gøre, for at få den bedste pris, når man henholdsvis bytter og / eller sælger ud af sin samling som vælger at afhænde hele eller dele af samlingen. Det er ikke helt lige meget, hvordan man gør. Nogen indsigt og hvordan man kunne gribe situationen an, kan måske erfares i mine tidligere artikler om brugtmarkedet.

*** Et muligt godt TIP *** – Læser man Samlerspaltens tidligere artikler om brugtmarkedet i Danmark kan man få et rimeligt opdateret indtryk på, hvad der er af butikker med tilhørende kontaktoplysninger. Well, minus den ene butik som frabad sig omtale.

(*) – Samlingen eller en samling hentyder i denne artikel blot til de brugte effekter, man har erhvervet sig på forskellig vis. Stand og udvalg fremstår neutralt, men de vil naturligvis have betydning for prissætningen som udbetaling i sidste ende.

Jeg har valgt at give nogle omrids af, hvad du som sælger kan komme ud for helt fra dine indledende overvejelser om salg over kommunikation med en potentiel aftager til transaktionen lukkes. En lukning hentyder faktisk både til salg som fravalg af salg (sælger og køber kan ikke mødes og det er i sig selv spild). Ja, du har muligheden for at sine nej til en handel, hvis du føler eller mener, den ikke er rimelig. Læs fx denne tråd for, hvorfor det er rimeligt…

Jeg starter med at ‘skitsere’ dine udfordringer. Dernæst bringer jeg butikkers argumentationsrepertoire frem og dermed repræsenterer de ‘modargumenter’, butikker har, og som du skal være opmærksom på, fordi de kan have betydning for dig i en salgssituation samt forberede og forankre din ‘realitetssans’ i en salgssituation. I forlængelse af dette giver jeg nogle fifs til, hvordan du kan klargøre din samling frem mod et forestående salg.

Efterfølgende vil vi prøve, og hvis det giver mening, at regne på, hvad det vil koste dig, at sælge, hvilket var min grundidé med denne artikel, men som altid når sommerfugle flagrer et sted, sker der store ting et andet sted.

Artiklen afsluttes med en række betragtninger ift. hvad du har af valgmuligheder.

Dine udfordringer

Faktaboks #1: Det kan være rigtigt svært og omstændeligt, at sælge

Skal vi være helt ærlige, så ligger er stor del af arbejdet hos sælgeren længe inden man udser sig en kanal, man påtænker at udstille og sælge sine dyrebare på. Sælger har på dette stadie blot en idé, en tanke om at sælge. Der er ikke noget hvem, hvad og hvor. Endnu.

Min påstand er, ja, så kan det i visse tilfælde ikke betale sig, at sælge til en forretning, hvis du bruger og betaler for moderne transportmidler til afhændelse af dine effekter og eller ukritisk leverer et lot, som har set bedre dage. Mere præcist skal vi over en vis grænsetærskel, før der er ‘økonomi’ i det. Lidt radikalt sagt, er det bedre med lidt håndører end nogle fugle på taget.

Tid (alt skal regnes med) og omkostninger ’æder’ hurtigt din resulterende salgspris op… Og jo længere væk du bor fra en mulig konventionel afsætningskanal, jo mere økonomisk tvivlsomt bliver projektet, hvis grænsetærsklen ikke skal fortabe sig i tidsforbrug og vantro. Inddrages den tid, du skal bruge, for at realisere projektet, kan den blive helt gal (jfr. eksemplet nedenfor med en gut fra Fredericia). Et plaster på såret er da, at du måske, men også måske ikke, får udbetalt et beløb for dine anstrengelser (og dermed blot ikke har nogle fugle på taget…).

I de fleste tilfælde er der ikke andre muligheder, fordi butikslandskabet i dag er koncentreret i de større byer, hvilket gør, at afsætningskanaler kan ligge endog langt væk fra din matrikel.

Hvorfor så bruge så meget fokus på salg til? Jo, fordi de jo lever af, at der kommer brugte varer ind, og er umiddelbart den hurtigste måde af omsætte dine effekter til kontanter på (eller tilgodehavende). De øvrige afsætningskanaler kommer vi også ind på, men der er i de fleste tilfælde tale om en forsinkelse på, som nogle ikke har tid til af forskellige årsager. Hvorom alting er, så vil vi også gennemgå de øvrige alternativer, fordi de rent faktisk kan forbedre dine muligheder for at optimere værdien af din samling. Bemærk dog, at det ikke nødvendigvis er en garanti!

Nuvel! Det umiddelbare underliggende kontrovers i denne artikel måtte være, at jeg påstår, at det ikke kan ‘betale sig’, at sælge til butik. Det, jeg mener, er, at dine ‘efforts’, som pålægges dig (af dig selv), og som du derfor skal yde, ikke bliver medtaget i prisen, når en butik køber dine effekter, i anden form end den resulterende slutpris. Handlen er så at sige slut. Det kan de ikke tage hensyn til. De skal tage deres hensyn med henblik på at drive forretning. Det hjælper selvfølgelig, hvis det du kommer med, vurderes til at kunne omsættes, hvilket burde sikre, at I blive enige om en pris I begge kan være tilfredse med. Så, i princippet – radikalt set – kan du risikere, at dine ‘efforts’ end ikke bliver modsvaret den pris butikken er villig til at give (grænsetærsklen nås ikke), men blot kigger på varens værdi.

Dette kan have flere grunde. De umiddelbare er kvaliteten og varens værdi.

Kvaliteten hentyder til flere emner. Et er stand. En anden kunne være præsentation. Dvs., har du sorteret dine effekter og evt. klargjort dem. Klargøring kan indebære, at du forinden fjerner pletter og klistermærker.  Vel at mærke UDEN at du defektuerer (ødelægger) varen. Klargøring er imidlertid ikke uden risici, hvis du anvender midler, som i sidste ende skader standen af dine effekter. I bedste fald er du kommet lige vidt, i værste er der sket en irreversibel devaluering. Nedgraduering af stand sker snapt. Mycket snapt. Tegneserier i jævn stand er der købere til, men nok færre samlere, der går op i stand.

*** Observation! *** – Prisspændet mellem jævne tegneserier og velholdte tegneserier må fremover antages at blive betragteligt.

Varens værdi hentyder direkte til varens (gen)omsættelighed. Populært sagt så styres varens pris af tilgængelighed og præsentation. Nåh ja, ved populært er der vel egentlig tale om udbud og efterspørgsel (tilgængelighed – dette begreb er yderst flertydigt) og sortiment (præsentation – det er her en aktør kan skille sig ud).

Er varen omsættelig kan man forvente en højere kurs, fordi den kan (gen)sælges. Endda måske flere gange i dens levetid, hvilket teoretisk gør, at handlende kan være, men ikke nødvendigvis er, villige til at give en bedre bytte-/købspris. Er den lav, er kursen naturligvis lavere. Er kursen nul, må man forvente, at varen ikke ønskes modtaget eller butikken kan hjælpe til med, at bortskaffe dem (evt. via hollandsk bogsalg i Helligåndshuset e. lign.). Dvs., du må højst sandsynligt tage varen med igen eller modtage et ‘symbolsk’ beløb. Af denne grund kan det være en god idé at kontakte afsætningskanalen INDEN du slæber effekter med. Det er det vi kalder, at undersøge markedet (først).

Her skal man imidlertid være opmærksom på, at det kan være svært, at tale om kvalitet i flere niveauer præcist pr. distance, fordi folk ‘ser med deres egne øjne’. Dette gør, at man ser og opfatter stand forskelligt.  Dette indebærer, at du ofte ikke kan få en præcis forhåndsvurdering men dog stadig en forhåndsinteresse.

Den bedste måde at eliminere diskrepans ift. opfattelse af kategori af stand på er at benytte en fælles anerkendt skala man har tillid til, og som afgøres neutralt af tredje part såvel som graduere objektivt korrekt indenfor de givne rammer skalaen dikterer. I dag findes der kun en specialforretning, som har forsøgt sig hermed med opstart ca. februar 2011. Tidligere var det naturlige omdrejningspunkt og inspirationskatalog et slags ‘fællesnationalt’ prisindeks kaldet Komik-lex, hvis udgivelsesfrekvens er på ca. 9 år. I dag er tendensen, at dem som mangler både kompetence i graduering og prissætning udnytter den såkaldte ‘demokratisk’ mulighed, at kigge på deres konkurrenters priser på nettet. Det bliver de jo egentlig nødt til,  men det er lidt slapt.

Så, kvaliteten hentyder her til stand og den tilhørende pris i en given kategori som en given forretning har vurderet varen er værd. Her skal du selvfølgelig være opmærksom på, at hver forretning (i princippet) har hver deres opfattelse af genomsættelighed og prisfastsættelse. Dette gør, at det kan være særligt svært at gennemskue, hvor du kan få den bedste pris i en given kategori.

Igen, det optimale vil være, hvis tredje part kunne mediere. Men det koster tid og kunnen. Og det koster. Dermed koster det at sælge, men herigennem kan man sikre sig, at varen har en pålydende værdi i kraft af sin vurdering til den dertil rettede graduerede stand.

Tankeboks #1: Du kan risikere, at arbejde ”gratis”.

So ladies and gentlemen: Det er altså det forudgående arbejde indtil overleveringen af samlingen til anden side, som vi – efter bedste evne – forsøger at tage under behandling.

Min forudsætning for at postulere, sådan set, at du i den tid du bruger på salget – dvs. helt tilbage fra når du tænker på at sælge, klargøre, undersøge afsætningskanal(er), tager beslutningen, evt. aftaler mødedag til den endelige lukning af handlen – indtager rollen som købmand. En rolle der skal honoreres for den tid og de øvrige ressourcer, du skal bringe i spil for at afslutte transaktionen. Altså, din løn!

Lad os starte i fortiden for nå frem til hvad du skal igennem…

Butikkers argumentationsrepertoire

Jeg har tidligere for snart et årti siden listet en række, som til nød kan kaldes, (automat) argumenter forretningerne kunne vælge bringe i spil ved salg af din samling til butik. Nogle er selvfølgelig reelle nok, mens andre blot er jammerlige og tilpas opportunistiske til, at skulle kunne blive taget seriøst. Jeg dyrkede bytte-byttekøbmand særligt intensivt engang, så jeg måtte lægge ører til mangt og meget. Det jammerlige bestod i, når man har opbygget en vis indsigt i markedet, og gabet mellem argumentation og realiteter bliver mistænkeligt stort.

Javel så, her er en uredigeret liste med en slags modspil fra 2002 samt efterfølgende kort kommentar:

1. Jeg har så mange på lager’ – Spørg evt. om de kan levere og bevise den påstand? Hvis de har mange (i samme stand eller bedre), kan der være noget om snakken.
2. ‘Jeg kan slet ikke sælge til de priser’ – selvom priserne i deres udvalg tyder noget andet.
3. ‘Jeg kan ikke sælge dem’ – så må du overveje om du skal tage dem med igen og selv smide dem ud eller finde et andet antikvariat, der vil tage dem.
4. ‘Folk vil kun have første oplag’ – selvom 2. oplaget også er udsolgt og titlen er generelt meget eftertragtet og prisen er derefter.
5. ‘Folk vil bare have et eksemplar at læse i’ – hermed menes, at 1. oplaget slet ikke kan være interessant (historie er jo ligegyldig, ikk’?), når du kan få 2. oplaget i butikken. Hvad med samlere, der kun vil have 1. oplaget og de priser du selv sælger til?
6. ‘Det er købers marked’ eller ‘vi får så meget ind for tiden’. – Virkeligt dårligt tidspunkt at sælge sine tegneserier på.
7. ‘Den tegneserie har været på udsalg …’ – ja, for 5 eller 10 år siden eksempelvis. Selv John Difool #5, Stjernerejsen, Elverfolket, Thorgal #2 og Dæmonen i Krig og Kærlighed har været på udsalg på et tidspunkt.
8. ‘Se, det har en lille ridse på forsiden’ – øh, ja, men det betyder åbenbart ikke noget, når du, antikvaren, skal sælge den, for så er den jo “sjælden”, “fed”, “svær at skaffe” osv. og dermed koster den en bondegård.

Har listen så ændret sig i de næsten ti år, der er gået? Ved genlæsningen har jeg tildelt mig selv et par kluk klukker. Har jeg virkelig skrevet det? Hvem har jeg mon tænkt på? Et par stykker kan jeg rimelig hurtig placere, men ikke alle.

Eksemplerne var fra dengang, jeg var hardcore bytte-byttekøbmand og var i gang med at supplere op til mig selv. Det var god økonomi i det dengang, og dermed et reelt alternativ.  Well, jeg kom vidt omkring og flyttede mange tegneserier fra A til B. B til C. Find selv på flere som øvrige bogstavkombinationer.

I dag er det stort set ikke muligt, fordi marginen er blevet elimineret. Mestendels af det faktum at Faraos Cigarer anno 2012 sidder på 100 % af restmarkedet, alene fordi de har økonomi til at gøre det, og dermed kompetent dikterer prisen på restpartier.

Så, nogle af argumenterne kan man vel strege ud eller omformulere, fordi en del forretninger er lukkede, og man ikke lige hører den ordlyd af netop den grund, samt det forhold, at tid giver plads for af- som udvikling. Men grundlæggende, så er det de samme temaer de berører, men i forskellige nuancer som varianter.

Det kan godt være, at jeg med tiden er blevet resistent overfor nogle af ovenstående argumenter, men markedet for brugte tegneserier var indtil 2006 for vældig opadgående. Her 5-6 år senere er tegneserier som efterspurgt handelsobjekt i samlermæssig stand trængt ud til stort set alle tilbageværende aktører på markedet, hvilket gør, at prissætningen har et relativt højt bundniveau. Så tegneserier er stadig hotte. OG det kan vel ikke undre. De tilbageværende forlag brænder faktisk for tegneserier, og udgiver det de kan lide, og dermed holder markedet for nye såvel gamle (backissues) i live.

Dette har gjort, vil jeg påstå, at #2 skal være nul eller på vej ud. Finder du en butik, der anvender dette argument, er mit bedste bud, at ignorere butikken efterfulgt af hvad politiet i Glasgow opfordrer befolkningen til (vedr. kriminalitet) at gøre – ”Report it. Don’t ignore it.”

På den anden side, så kan en butik være et alternativ til at få omsat din samling til kroner og ører. Og, denne sætning er en vel skattet sætning; accepterer kunden prisen, må denne jo være tilfreds, og egentlig er taknemmelig for, at nogen vil give noget for det, denne kommer med.

Denne ’accept’ er dog ikke uden problemer, fordi omstændighederne ved salg kan være tragiske og ofte udspiller sig under et asymmetrisk konkurrence- som videnforhold. Ofte hænger dette sammen med, hvordan du præsenterer dig selv og dit lo(r)t (se nedenfor, hvorfor jeg virkelig har fundet på at skrive lot med (r)). Billedet just nedenfor er et eksempel fra et sådant lot.

Dette fordi, din modpart, antikvaren / butiksassistenten / Direktøren, altid vil forsøge at få for ham den bedste købspris. Nogle gange er det kortsigtet, som knytter sig til ’engangstransaktioner’. Andre gange langsigtet, og dermed har en vis signalværdi. Den langsigtede er måske mere interessant, for gennem den opstår måske et løst koblet ‘leverandørforhold’, hvor en vis professionel distance formentligt oparbejdes og bevares.

Der er følgende tangenter i ikke prioriterede rækkefølge, modparten dygtigt kan spille på i forløbet:

1. Det, du kommer med
2. Klynk
3. Forfordele (argumenterne) til sig selv
4. Spørge ind til, hvorfor du vil sælge (*)
5. Den aktuelle kassebeholdning er lav
6. Udbud og efterspørgsel eller tilgængelighed og præsentation
7. Løgn
8. Spille på moral
9. Når du nu alligevel har kommet med dine varer…
10. Den gode fortæller / forhandlingsteknik

(*) – dette fordi, det kunne jo være, at du sælger hæler- eller stjålne varer.

Ad. 1: Det, du kommer med, er rent faktisk det, som butikker lever af. Nogle gange kunne man godt blive i tvivl… Er du i tvivl, søg alternativer. Har du tid, er der sjældent kun en afsætningskanal!

Ad. 2: Mest hyppig. Signalerer nærmest en offerrolle, og at forretningen er under afvikling indenfor nærmeste fremtid, hvis dit lot skal takseres og udbetales efter markedspriser. Oftest skal dennes udsagn tages for pålydende, so ”report it. Don’t ignore it!”. Søg alternativer!

Ad. 3: Selv garvede private operatører kan blive helt rundtossede. Der er kun et værn imod dette: stå fast. Brug din tyrkertro. Råb og gentag, dine argumenter. Det gør antikvaren selv. Ja, i nogle tilfælde så det bliver pinligt. Goebbels er helt klart forbilledet. Husk på, at ”the business of business is business”. Samaritaneren bliver altid ofret. Altid. Jeg fastholder, ALTID! – ”Report it!. Don’t ignore it.”

Ad. 4: Spørger han ind til, hvorfor du vil sælge, er der en række faldgruber, som du åbenlyst bør undgå. Fx ’jeg skal bare af med det her og nu’, ’giv mig, hvad du har’, ’er det her noget værd’, osv. Ulven lugter blod, og du har allerede sat dig i en forudindtaget offerrolle, og udfaldet er i retning af minus fordel til dig. Flere af de øvrige punkter kan blive sat i spil, herunder pkt. 7.

Ad. 5: Virkeligt dårligt tidspunkt, at sælge på. Specielt, hvis du kommer op til en termin (jfr. evt. pkt. 7 som direkte kan linkes til pkt. 2) eller et udsalg. Du bør i det hele genoverveje, om du i det hele taget har valgt den rette forretning. Hvis forskellige terminer skal have indvirkning på forretningens bud på dine effekter, kan det være et tegn på forretningens mangel på seriøsitet såvel som ambitioner.

Ad. 6: Bør ikke overses, men kan være ekstraordinært svært for en lægmand eller den der er mindre kompetent at identificere. Priser alene gør det ikke. Karakteren af antikvaren spiller også ind. Se afsnittet just nedenfor for tips til, hvordan du potentielt set kan forberede og forbedre din præsentation af dine varer.

Ad. 7: Uden indsigt i markedet, kan det være svært, at gennemskue. Men dem som anvender decideret løgn, er overvejende ikke længere til stede i markedet. Ofte bliver sådanne reguleret naturligt bort. Du skal blive mistænksom, hvis de anvender et 3+ år gammelt prisindeks ”for de priser vi giver (efter)”.

Ad. 8: Ja, det kan hænde. Jeg ved ikke hvorfor. Se måske pk. 2.

Ad. 9: … så går du jo nok ikke med dem igen. Den er en klassiker. Antikvaren kan vælge spille højt spil her og skal direkte linkes med pkt. 10. Kun forberedelse, være vedholden og være tro mod sig eget udgangspunkt (skal dog være realistisk, ikk’), og ikke blot acceptere antikvarens udlæg. Se evt. nedenstående afsnit for inspiration og selvhjælp.

Eksempel fra det virkelige liv – Jeg har anmærket folk, som ikke gad slæbe deres dyrebare med og blot accepterede den pris, de blev tilbudt på stedet. Jeg har en bekendt, som gjorde netop dette, og solgte 150 album for 750,- i 2005. Der var bl.a. tale om velholdte Allan Falk, 30 stk. Bilal, 3 stk. Balladen om det fordømte Hav osv.

Ad. 10: Faktisk kan dette være den måske den mest positive indgang, fordi antikvaren får sat nogle ord på, hvorfor han byder, som han nu gør. Men han er dog ikke din ven. Husk det! Selvfølgelig er metoden til for hurtigt, at skabe konsensus på et velargumenteret grundlag. Formålet er jo, at begge bliver tilfredse. I hvert fald er dette en metode, den forretningsdrivende kan vælge at bringe i spil, og derigennem indarbejde følelsen hos sælger, at denne har gjort en god handel (hvilket i sig selv kan være djævelsk, men er selvfølgelig nødvendig for at opnå en fælles forståelse).

De ti punkter kunne sagtens suppleres med flere samt varianter og varianter til varianter. Bottom line er, at der findes ingen decideret manual for, hvad du skal ’igennem’ eller hvordan du sælger ud af dine dyrebare mest profitabelt hver gang. Ofte har du kun et forsøg, til at gøre det rigtigt, and that’s it.

Grundlæggende, som du ofte kan og skal sætte din lid til, er det du vælger at lægge i din forberedelse og i din præsentation. Så har du et grundlag for, at høste dine frugter, måske, optimalt; kort sagt, og alt andet lige, din forberedelse og forhandlingsteknik bør ikke stille dig dårligere.

At det så nogle gange gør, fordi man afbryder den aktuelle ekspedient i Hjerterfri, Minesweeper eller Ruder-what-not, er blot en ‘risiko’, man skal være bekendt med, og handle derefter. Hvis du har tid og overskud, så er der andre muligheder end hos forretningsdrivende som svært lader sig fravriste sig fra sådanne aktiviteter, når de nu rent faktisk bliver præsenteret for noget, de burde leve af; at købe varer, prissætte og præsentere dem. Ikke spille Hjerterfri and what-not.

Til afstøbning af din forhandlingsteknik bør du undgå som ikke undervurdere følgende faldgruber:

1. Dovenskab
2. Manglende viden om markedet og dets mangeartede mekanismer
3. Stand er lige meget
4. Presset økonomi
5. Nem at manipulere og dupere
6. Dårlig præsentation (af dig selv og dine tegneserier)
7. For optimistisk
8. Tror på køber (såvel private som erhvervsdrivende)

Jeg tror, at de fleste punkter mere eller mindre allerede er blevet eller bliver berørt i denne artikel. Dette var så en kort opsummering, som kan give et indtryk af, hvad du bør, faktisk skal, være opmærksom på.

Hvad skal du så tænke på, når du sælger

Jeg lister her en prioriteret liste af ‘arbejdsspørgsmål’, som måske / måske ikke kan optimere dine muligheder for at afsætte dine dyrebare optimalt. Måske / måske ikke hentyder til, hvad du selv kan drive det til med eller uden hjælp / forberedelse. For nogle gange er forberedelse et overkill. Det er nemlig svært at forudsige, hvem vil give hvor meget hvornår!

Arbejdsspørgsmålene er som følger:

1. Hvorfor vil du sælge?
2. Hvad vil du sælge?
3. Har du tid til det?

Kan du svare ja til ovenstående, så

4. Undersøg markedet
5. og vær realistisk

Det er specielt 5. som folk virkelig har svært ved at mestre og forstå.

Fx sælger du til en forretning, kan de ikke give markedspriser ved køb af dine tegneserier; dvs. 1 til 1 priser. Overskud kan gå til udvikling af forretningen (hvis de har en plan for fremtiden nær som fjern) eller afvikling (what? – læs frås med de til rådig havende midler). Skal forretningen vedblive og (evt.) udvikle sig, så skal de have et fornuftigt ROI på deres køb / investering.

6. Skal jeg, altså du, have / søge hjælp?

Dette pkt. 6 henleder på inddragelse af en bl.a. mellemmand. Mellemmandens ‘ydelse’ strækker sig fra en vennetjeneste til fx et honorar på kommissionsbasis. Du kan selvfølgelig også spørge i vennekredsen først. Mere herom andetsteds.

Lad os starte med et skrækeksempel!

Eksempel på urealistisk samler: Pegasus Bo kunne fx fortælle om en gut, som kom fra Fredericia, som forlangte 95 % af Pegasus’ priser. Og det, uden en aftale af sin ankomst på forhånd samt udtalt som udviste manglende vilje til at gå på kompromis af sit forlangende. Det er svært, at have forståelse som medlidenhed for et sådant kluntet tilfælde. Vedkommende har som minimum glemt #3. og #4. og har helt sikkert ikke tænkt over #1. og har glemt #2. I tillæg mangler der helt en almen forståelse for, hvordan både forretninger og brugtmarkedet fungerer (well = #6).

However, en mulig forberedende – kombineret med pkt. 1.-3. – hjælp er at finde nedenfor.

Manifestet

Det næste skridt bliver at lave et ’manifest’.

Stop! Stop!

Og her ved jeg godt, at jeg i en tidligere artikel, lettere hånende har kommenteret glade amatørers forventninger til hvad der står på et stykke papir – enten forfattet af dem selv eller af en ‘ekspert’ – kontra realiteterne, og dermed hvad et ‘manuskript’ kan formå. Men, et ‘manuskript’ skaber et vist overblik. Ikke nødvendigvis indblik. Vi tager det med; overblik er vel bedre end intet overblik? Right?. Derfor suppler dit ‘manuskript’ med et manifest.

Et manifest er detaljeret redegørelse for, hvad din samling indeholder og hvad den – bemærk dette og ordlyden – potentielt kan være værd. Derfor

• Brug tekstbehandling (evt. notesbog), regneark, database og siden et aktuelt prisindeks

til at lave en liste over dine effekter.

Hvad du skal bruge, er måske en kombination af, hvad dit temperament er og hvad dine evner er indenfor anvendelse af sådanne produktgrupper og værktøjer. En notesbog kan også gøre det, men ak…

Det næste du skal gøre er, at

• sortere din samling i alfabetisk orden og de alfabetisk sorterede serier i fx stigende nummerering
• suppler med prisforslag fra et aktuelt prisindeks

Dette forarbejde gøres, for at din samling er både præsentabel og overskuelig i en salgssituation: din samling er sorteret nu og du har alt på papir / tekstdokument eller lignende. Du ved, hvad du har og hvad andre mener, priserne skal ligge på. Der er nu noget, at læne sig op ad.

Det næste bliver at tage stilling til, hvordan du skal sælge.

Grundlæggende er der tre kanaler:

1. P2B (Privat til Butik)
2. P2P (Privat til Privat)
3. Via 3. part (salg på auktion eller kommissionssalg)

Vælger du #1: P2B

Inden du slæber alle dine effekter til en butik, så kan du evt. fremsende en liste over din samling. Det kan ikke garanteres, at du kan få en forhåndsvurdering hos alle, men ved at sende listen, kan du få en fornemmelse af, hvem der er interesserede og hvad nogle vil give. Er du en dygtig forhandler, kan du evt. spille købere ud mod hinanden. Den pris der gives pr. distance kan være betinget af købers usikkerhed omkring udgaver og stand. Det er så fair nok. Hvis ikke butikken kan formulere, hvad den ønsker, skal du nok finde en anden forretning.

Vælger du #2: P2P

Her er kundepotentialet væsentligt større samtidig med at det lidt sværere at finde den rigtige køber, hvis tidshorisonten for afsætning er kort. Det er et trade-off, du må være bekendt med. Det er dog blevet sværere indenfor de senere år, fordi der er bliver flere udbydere på Internettet, hvilket gør, at der er flere af samme vare til salg i kategorien mellemvaren og nedefter. Dette giver dog et sammenligningsgrundlag, som evt. kan bruges til at gøre netop din vare mere attraktiv på prisen.

Da du allerede har lavet en liste (manifest), kan den distribueres til interesserede. Den største kontaktflade til potentielt interesserede er fx relevante salgsfora og i ikke prioriteret rækkefælge din omgangskreds eller fx Seriejournalen o.a. lign. samt Den Blå Avis og De Gule sider. Lokalaviser er vel også et mindre kendt og anvendt alternativ. Find selv på nogle.

Vælger du #3: via 3. part

Den mest ‘almindelige’ i dag må siges at være salg på auktion. Dette er dog ikke gratis og du skal lægge rimelig mange ‘efforts’ i det. Dette ligger de færreste auktionshuse heller ikke skjul på. Man siger, at et lot mindst skal kunne indbringe bud på kr. 800,-. Heraf skal du regne med typisk mindst 125-250,- i salgsomkostninger. Undtagelsen er qxl, hvor konceptet er brugerdrevent, hvilket gør, at omkostninger er lavere end for traditionelle auktioner og du skal selv lave såvel som bestemme indhold, pris og præsentation.

Kommissionsdelen er vel relativ ny og særlig niche- som specialistpræget simpelthen fordi det kræver, at der er en person, som man har tillid til og har en vis viden om markedet og et netværk af kunder eller forbindelser vedkommende kan trække på. Taksten af kommissionen aftales på forhånd. Helst på skrift.

I skrivende stund er jeg dog i tvivl om, om der i dag stadig findes privat handlende som sælger på kommissionsbasis indenfor tegneseriemarkedet.

Hvad skal du så være opmærksom på?

Som tidligere nævnt, så kan alt det forarbejde vise sig at være spildt arbejde, såfremt du forsøger at afsætte til den første og værste krejler i og som ’udenfor’ markedet, eller, hvis varens værdi ikke er nævneværdig (foretag en kritisk vurdering af dine tegneserier og undersøg markedet først). Jeg skriver udenfor med pinger, fordi jeg som tommelfingerregel medregner henholdsvis private operatører som samlere (gælder både standfetischister, ‘investorer’/ opkøbere som ivrige læsere) også.

Så samlere kan være et uforløst potentiale, som rent faktisk kan efterspørge noget, du har (ellers ville butikker jo have det endog svært ved at bestå). Ofte er det dog kun et enkelt nummer hist og her, de mangler. Men samlere kan, hvis det skal gøre det, sagtens være tilbøjelige til at købe hele serier, for at lukke et enkelt hul i deres samling. Men det kan give bedre priser på det enkelte nummer, men gør det nødvendigvis ikke (jfr. pkt. 3.). Du får dog en glad samler ud af det… ;). Andre gange er de også købmænd (opkøbere).

De eksempler jeg løbende ser, ift. pkt. 1.-3., så har folk tænkt over, hvad og hvordan de vil sælge ift. arbejdsindsats. Det forlanges ofte, at en serie / samling sælges samlet, og du kan opnå en vis ‘rabat’ ved at aftage det, som sælger ønsker.

Sælger du til en samler, eller flere interesserede købere, skal #1. og #3. virkelig overvejes grundigt, fordi den tid du måske / måske ikke kommer til at bruge, er nok mere end du vil tage som indtægt for. Dette fordi, køber og sælger kan gå forbi hinanden af den ene eller anden grund.

Ofte ønsker køber, at se varen først, duh, med de ‘komplikationer’ det kan medføre. Men det kan også være hyggeligt. Hvorom noget kunne være, så kan privaten hurtigt blive en mindre udgave af den nærmeste banegård i myldretiden. ”I just thought you should know.”

Tilbage til sporet. Du skal sortere din samling, fordi den vil lette overblikket for aftager såvel som dig betragteligt, og vil eliminere et eller flere punkter på listen fra forrige afsnit.

Faktisk, i værste fald i forhold til at sælge, så kan du jo få den tanke, at beholde dem…

Der kan selvfølgelig være omstændigheder, der gør, at du ingen mulighed har for at holde på dine tegneserier, og du virkelig er fysisk begrænset ift. dine muligheder. Fortvivl ikke. Afhentning af en køber er også en mulighed. Men dette skal ofte aftales på forhånd.

Derfor, hvis du ikke kan flytte dem selv fysisk eller pga. økonomi, så undersøg, hvem der kan afhente. Og kan de ikke afhentes af en eller flere købere, så forær da tegneserier væk. Dette er dog i artiklens ånd en sidste udgang; for man smider ikke tegneserier ud. That’s a no go! Period. Det er altid bedst, at de kommer ud i cirkulation. Også selvom det ifølge markedsmekanismer og –teori skulle betyde lavere priser, når udbuddet ’stiger’. Harr harr.

Hvad er det næste? Undersøg markedet.

Det har vi allerede været lidt inde på, at du også kan vælge at sælge privat som til forretning uden tredjepart, men mere herom senere. Men her må du indstille dig på, at du skal bruge forholdsmæssigt flere (‘arbejds’-)timer end ved frasalg af hele lot til én aftager. Dette er ulempen. Guleroden er da, at du kan sælge en del af lottet til formentlig fornuftigere priser.

Vælger man at inddrage tredjepart eller tredjepartsløsninger, er salg på auktion en mulighed. En anden kan være kommissionssalg.

Men, hvordan undersøger jeg markedet?

Det er ligesom lidt som ringe i vandet. Start indefra og ud.    Spørg i din omgangskreds om de ved noget eller har gjort sig nogle erfaringer. Ved de ikke noget, kan de måske henvise til nogen, der måske ved noget (if only I got a penny for every ‘måske’…).

Hvis det ikke giver noget, kan du forsøge dig hos de erhvervsdrivende; altså, butikker. De vil vældig gerne høre, hvad du har, og kan nok altid give dig et svar på, om det har interesse. De lever jo af, at tage varer ind, selvom man nogle gange godt kan blive i tvivl, men de må til tider begrænse sig af forskellige og allerede nævnte årsager. Primært elendigt ROI.

Fordelen med ovenstående er, at kontaktfladen udvides, og du rammer måske et behov hos en anden og begge parter får noget ud af det uden for meget hurlumhej.

Imidlertid er denne metode befængt med meget usikkerhed, og det skal forventes, at tidsforbruget er markant og du bliver nødt til at tage beslutningen om, hvad du finder bedst. Der er sjældent kun en mulighed.

Hvilken kanal du i sidste ende, vælger at benytte, bør være den, som du føler dig tryg ved.

Vær realistisk!

Og hvad betyder så det? Du kan ikke forvente at kunne sælge til den højest mulige pris du har hørt fra anden hånd eller længere ude, som det du kan finde i et prisindeks. Men det kan på den anden side heller ikke udelukkes, at det ikke kan.

Et uomtvistelig faktum er, at prisindekser er et tidsspejl for et givent tidspunkt for en given tegneserie med dens tilhørende prisfastsættelse. Er prisindekset et trykt medie, er dets relevans betinget af hvor lang tid siden indekset er blevet opdateret. Jo længere væk vi tidsmæssigt kommer væk fra udgivelsestidspunktet, jo mindre relevant bliver det omend det kan vise nogle trends.

Er prisindekset derimod elektronisk, foreligger muligheden, at lave dynamiske og tidsvarende opdateringer. Endda dagligt, selvom det er ret ambitiøst. Bemærk, at jeg skriver, at muligheden foreligger. I praksis er det ønsketænkning, da prisfastsættelse og vurderinger, der skal inddateres, til præsentation faktisk er ret tidskrævende og ofte bliver undervurderet i forhold til tidsforbrug.

Hvordan tager jeg så beslutningen til at sælge hvor og hvordan?

Rigtigt godt spørgsmål, som der ikke findes et konkret svar. Så er det jo lige før, at denne artikel er spild af tid og 100 % orduld? Måske! Those pennies. Men vi har givet dig nogle groft skitserede idéer til, hvordan du starter på begyndelsen til enden af din tegneseriesamling.

Idéer kan så bruges til at booste din samles værdi og præsentation. Dette burde i den ideelle verden gøre tingene lettere for både køber og sælger, fordi du allerede har taget stilling og ordnet dit salgspotentiale. Hvad der herefter sker, vil fremtiden vise. Sker der dog nogle af de ting af ‘negativ’ art, så gør som ordensmagten i Glasgow opfordrer borgerne til: ”Report it. Don’t ignore it.”

Nå men, hvad koster det så (at sælge)?

Altså jævnfør titlen på denne artikel. Godt spørgsmål! For det spørgsmål har vi endnu ikke forsøgt besvaret. Og vi er ikke helt sikre på, og vi kan give et eksakt svar herpå for netop dig. Vi har berørt en række emner, som skal tages med i en samlet vurdering, og som nok kan hjælpe dig på vej.

For at det skal lykkes, må vi lave nogle antagelser vi kan arbejde med. Eksakt bliver det ikke. Men vi kan arbejde med købers samlede pris (som du har ringe indflydelse på) og de samlede omkostninger, du kan akkumulere i forbindelse med salg.

I den optik arbejder vi med følgende ligning:

Fortjeneste = Købers samlede pris – Samlede omkostninger

Bemærk her, at fortjenesten i forretningsøjemed sagtens kan være negativ, når vi medregner alle dine bestræbelser og udgifter ved salg. Det bliver særligt åbenlyst, hvis køber afviser, at købe eller lægger et lavt bud ind, da denne jo bliver nul og du har allerede akkumuleret nogle omkostninger.

Dette er ikke blot et tænkt eksempel. Det sker faktisk, at en køber afviser at købe til en pris du syntes at kunne stille dig tilfreds med. Derfor skal du bruge noget tid på forberedende arbejde, som måske / måske ikke kan vise – more pennies – om dine effekter er salgbare inden du tager på tur. Dvs., du skal undersøge markedet først.

På den anden side, så er betegnelsen ‘fortjeneste’ jo misvisende, fordi der jo ikke er tale om forretning eller spekulation for den store majoritets vedkommende, da det jo er tale om privatpersoner, der ønsker at sælge at deres egne årsager. Du kan evt. tænke det som din resulterende løn.

I mangel af et bedre ord og for at kunne arbejde med temaet har vi fundet, at dette var en tilstrækkelig betegnelse, når nu vi går så forholdsvis detaljeret til værks.

Samlede omkostninger

Nuvel, indtil nu har vi overvejende set på tidsforbrug hos sælger uden at prissætte det på nogen måde. Skal du benytte transportmidler, skal udgifter til disse også medregnes, herunder slitage, og det samlede tidsforbrug du bruger ved anvendelige af disse.

Frem med notesblokken eller iPådden eller smartphånen. Eller sjus dig frem.

For at tingene ikke bliver alt for komplicerede, anvender vi følgende gennemsnitsbetragtninger:

Gennemsnitsløn for privat ansatte 2011 (*): ca. 120,00 kr.
Gennemsnitsudgift pr. km v. bil (**):  ca. 3,00 kr.

(*) kan være højere hvis administration mm. skulle medregnes.
(**) inkl. benzin, forsikring og reparation(er).

Er du direktør for Walt Disney, giver ovenstående gennemsnitslønbetragtning naturligvis ingen mening. Jeg husker en artikel, jeg læste for mange år siden, så tjente en vis hr. Eisner ca. 6.000 kr. eller dollar i timen. Døgnet rundt. Det er så mange penge, hvad enten det er i kroner eller i dollars, at det bare kan være lige meget for denne øvelse.

Well, ligningen er jo ikke mere kompliceret end at man selv kan indsætte den løn, man selv syntes eller rent faktisk mener, man er værd…

Af øvrige variable skal vi kende følgende.

Tidsforbrug

Alt skal medregnes. Alt. Lige fra du får tanken til du skal finde frem af effekter til du skal sortere dem. Siden pakke dem ned for siden at transportere dem til destinationen. Finde en parkeringsplads tæller også med.

Afstand til destination

Vi skal bruge den oplysning til at beregne dine omkostninger ved transport med bil. Dette gælder også de kilometer du har forbrugt inden du tager til køber. Hermed menes de kilometer, du allerede har forbrugt, hvis dine effekter er placeret på anden adresse end på privaten. Det kan fx være på fjernlager, i sommerhus eller hos familie.

Hvad med bus, taxa eller låne-leje-bil…? Se nedenfor.

Øvrige udgifter

Dette er monetære udgifter af enhver art som ikke allerede er nævnt. Det sig være parkeringsbillet, parkeringsbøde (helst ikke) som øvrige færdselsforseelser (helst ikke osse), køb at opbevaringskasser/-bokse, færgebillet, broafgift, forsendelsesomkostninger osv.

Sælger du på auktion, skal du naturligvis også medregne alle de gebyrer, tredjepart forlanger; dvs., indleveringsgebyr, sælger salær osv.

Leje af transportmidler, se nogle få linjer nedenfor.

Anvender du tid til fremskaffelse af ting eller betale parkering, skal dit tidsforbrug registreres under Tidsforbrug tillige. Også den tid du bruger på at gå til og fra forretning. Ja, vi går i smalle sko.

Anvender du bus, taxa eller cykel, eller er på gåben, skal du blot for simpelhedens skyld medregne dine udgifter til busbillet eller taxa under øvrige udgifter. Jeg ved ikke, hvad slitage tariffen er på cykler. Beklager.   Sæt den fx til 0,60 kr. pr. km, hvis du IKKE punkterer for ofte. Husk tidsforbrug.

Er din afstand til destination under 25 km og skal du bruge bil, sæt udgift til transport til 75,00 kr. De små kilometer er de dyre kilometer.

Et alternativ til taxa er leje af trailer, bil, bil med trailer eller varevogn (m./.u trailer). Disse hører ind under øvrige udgifter. Husk benzinforbrug.

I princippet hører også evt. bøder med, men vi antager, at du overholder færdselsloven og øvrige love generelt.

Formlen til ligningen

Når vi kender ovenstående bliver den resulterende formel, som tydeliggør dine udgifter ved salg:

Samlede omkostninger = samlet tidsforbrug x gennemsnitsløn + afstand til destination x gennemsnitsudgift til bil + øvrige udgifter

Der er selvfølgelig andre måder, hvorpå du kan file lidt på ovenstående. Den ene er, at køber kommer ud til dig eller du sender dine effekter pr. post.  Sender du pr. post udgår afregningen ved brug af bil med mindre du har hentet dem fra sommerhus eller lager.

Et andet eksempel, hvor ovenstående kan files på, er, hvis du alligevel har en aftale i nærheden af en afsætningskanal. Hvordan ser ligningen så ud? Vi har gjort det nemt for os, fordi vi har set hele processen i forretningsøjemed dog uden at gøre det til en forretning, fordi vi antager, at der kun er tale om en engangstransaktion og dit formål er at sælge. Ikke lave alt mulig andet indenfor branchen efterfølgende.

Men at samle aktiviteter sammen er jo en metode, til at spare tid og penge samt få en god og indholdsrig dag ud af det.

Der er selvfølgelig flere måder, hvorpå du kan nedbringe de samlede omkostninger.

Helst basalt kan du blot ringe til en køber, og spørge, om de vil komme og hente varerne som de er. Alternativt få en vurdering på stedet. Kan du acceptere, så slipper du jo for mange variable netop gennemgået og har måske tillige sparet en masse tid, fordi udgifter til transport og de øvrige udgifter nu er barberet ned til et minimum.

Det du dog skal være opmærksom på, at der kan gå forhandlingsteknik i det her. Den tid forretningen bruger på transport og ude hos dig kan modregnes i den resulterende købspris. Du skal faktisk forvente, at det bliver. Forhandlingsteknikken går selvfølgelig også den anden vej, i det du kan vælge at afvise købers bud…

Dette indebærer naturligvis, at du kan vælge at få flere bud ind fra flere.

Købers samlede pris

Den kan vi ikke rigtige hjælpe med, exact speaking. Jeg handler ikke i alle forretninger særlig ofte, og jeg sælger eller bytte efterhånden meget sjældent til forretning i det hele taget regnet indenfor det sidste årti.

Jeg vil dog skitsere nogle ting du kan gøre, for selv at danne dig et indtryk af, hvad du kan forvente at sælge til.

En relativ usikker metode er at anvende prisindekser. Priser i et sådant indeks skal du så dividere med et tal større end 1 eller gange med et tal der er mindre end 1, når du skal beregne en forventet salgspris. For dem som kan lide procenter, regn med dem. Det gør vi. Det er dejlige runde tal og formler, at arbejde med indtil ligningen skal udregnes.

Denne metode er usikker, fordi du kan ikke af prisindekset se, om varen er genomsættelig. En høj pris betyder ikke nødvendigvis hverken høj omsættelighed eller efterspørgsel. Billige varer kan have høj omsættelighed, men også det modsatte (alias crap). Dette kan et enkelt prisindeks ikke altid give en klar identifikation på.

Som en rimelig konstant tommelfingerregel, så ved kontantkøb for mellemvare til gode varer ligger vi mellem 10 % 25 %. Der kan være tilfælde, hvor det for gode varer kan ligge højere. Umiddelbart opfatter jeg trendes for nedadgående ved butikkers kontantkøb fra tidligere op til 40 % (for omsættelige varer) til 25 %.

I andre tilfælde er den 0 %, hvis de ikke kan sælge varen. Hver forretning har deres egne købsprincipper og procentsatser. Hvilke, må du selv undersøge.

Ovenstående er en del af metoden; at undersøge markedet før salg.

Som tidligere nævnt, så findes der prisindeks, men når vi når +3 år fra udgivelsesdato, må dette prisindeks for de mest handlede tegneserier i bedste fald være noget upræcist, men det i værste tilfælde må betegnes som misvisende.

Problemet er at få en slags forhåndsvurdering, som kan give en identifikation af, hvad du kan forvente at få for dine tegneserier, og derved vurdere, om det er besværet værd at gå i gang hermed som tilbagemeldingen bare nogenlunde lever op til dine forventninger som forhåbninger.

Nogle forretninger vælger at udstille deres priser via deres hjemmeside. Det kan gøre det lettere i visse henseender.

Fortjenesten! Eller din resulterende løn

Har du fået en pris (købers samlede pris) og lagt alle dine samlede omkostninger sammen, er din fortjeneste givet ved:

Fortjeneste = Købers samlede pris – dine Samlede omkostninger

And that’s about it. Vi må håbe, at alle parter blev tilfredse…

Hvad skal man så vælge?

Godt spørgsmål! Hver måde har hver sine fordele, når vi taler om salg, som sine ulemper. Måderne hvorpå du kan sælge din samling, som vi tidligere sporadisk har gennemgået i ikke prioriteret rækkefølge, er

1. Salg til butik (P2B)
2. 2. Salg for egen hånd (P2P)
3. 3. Salg ved auktion (3. part)
4. 4. Salg ved kommission (3. part)

De første 2 har vi allerede gennemgået i rimelig detaljeret grad, hvorfor vi kun her vil opsummere på det væsentligste som tydeliggør fordele og ulemper.

De resterende 2 punkter bruger vi lidt mere tid på, fordi de relativt nye, men også er bleve generelle populære og i samklang hermed ikke fremstår som ‘homogene’ elementer, fordi de forskellige aktører er, ja, vidt forskellige i udtryk og selvopfattelse, hvilket gør, at der skal sættes lidt flere ord på, hvad du kan forvente dig i et valg af denne type af salgskanal. De adskiller sig samtidig fra pkt. 1 og 2 ved, at du får tredjepart til at ‘gøre arbejdet for dig’. Det er jo et slags kommissionssalg, hvor du faktisk kan nedbringe dit eget tidsforbrug til afhændelse betragteligt, men samtidig lægger kompetencen og initiativet fra dig, fordi, formoder man, 3. part kan gøre det bedre og nemmere for dig. Det er i hvert fald teorien, som ikke altid holder i praksis.

P2B

Denne salgskanal har historisk set været den mest naturlige måde at afhænde sin effekter på. Imidlertid har udviklingen af butikslandskabet i retning af større koncentration i storbyer, sidestillet med fremkomsten af egentlige webshops i forskellige udviklingstrin sidestillet med forskellige auktionsoptioner, gjort sit til, at ‘presset’ på den naturlige måde sandsynligvis er blevet betydeligt større og man har måttet tilpasse sig som at tænke nyt, hvis man ikke lige har den perfekte location-location-location eller historie, så man både bevarer kundegrundlaget og trækker nye kunder til.

Det som de fleste har valgt, er, at lave en webshop, hvor udviklingstrinnet i butikslandskabet er ganske uens. Andre tiltag er at starte forlag. Andre vælger at sælge nye tegneserier, eller lægge endnu større fokus herpå, fordi de omkringliggende boghandlere har opgivet kampem både til specialbutikker som Internettet. Dog er boghandlere ved at komme lidt efter, fordi der er efterspørgsel og at tegneserier ligger i et andet prisleje er for bare 10 år siden.

Dette såkaldte ‘pres’ fra andre platforme har sikkert spillet ind og skabte vel for en tid ‘postyr’, hvor nogle helt opgav med at sælge brugt – heriblandt Fantask – fordi gabet mellem hvad en butik var villig til at give og hvad der kunne opnås på det øvrige marked (privat) for en stund var mild sagt betydeligt, og blev derfor et reelt og nærmest brutalt konkurrencekompetent alternativ, fordi der var så mange spillere på markedet i perioden 2003-2007.

Imidlertid er fordelen ved P2B, at du kan ofte sælge dit lot på ad en omgang. Du kan selvfølgelig vælge en differentieret tilgang ved at sælge dele til butik A og andre dele til butik B og så fremdeles, og derved optimere dit salg. Dette kræver selvfølgelig nogle færdigheder i forhandlingsteknik, viden om markedet og nogen tid til overs. Og, at butikkerne du har i sigte, er med på legen.

Ulempen er derimod, som vi allerede har nævnt flere gange, at du ikke kan opnå ‘markedsprisen’. I tillæg hertil, så kan det være svært at identificere, hvornår en butik rent faktisk er i efterspørgselsmode. For det er et udtryk for, at der hvor du umiddelbart har identificeret de højeste salgspriser, ikke nødvendigvis fås de bedste priser.

Som jeg tidligere har gjort opmærksom på, så kan du gøre ret mange ting for at at shine din samling op så den er klar til videresalg som P2B, eller som P2P.

Det er forvirrende. Jeg har selv oplevet det in real life. Og nu agerer jeg herefter.

Og hvorfor nu det? Jo, populært sagt, så går historien på, at brugte varer straks ‘falder’ i værdi, jo flere der er identificeret på markedet. Det er i princippet slemt for dig, hvis butikken allerede har et HELT eksemplar stående. Det kan butikken vælge at bringe i spil i en forhandling om prisen. Du kan derfor ikke forvente, at få toppris, fordi butikken allerede har et eksemplar stående, og fordi denne måske forventer at kunne bruge lokalområdet som et slags ‘distribueret lager’, da det forventes, at der relativt nemt kan suppleres op med et friskt eksemplar i nærmeste fremtid.

Imidlertid så er markedet i dag noget anderledes end det var frem til de glade slut-90’ere, hvilket gør, at man ikke lige kan forvente, at et friskt eksemplar lige dukker op i den nærmeste fremtid.

Derfor, er en tegneserie genomsættelig, må den påregnes at kunne opnå toppris oftere, sidestillet med, at jo nyere en ting er, jo sværere bliver det at supplere op hermed, såfremt den er udsolgt fra forlaget. Sivert Ibbo sagde så sent som i uge 15 i 2012, at oplagene i dag er så små, hvilket gør, at det bliver meget svært at få ting ind i fremtiden brugt.

Alt i alt, så skal du altså gøre op med dig selv, hvor meget tid du vil bruge, selvom der ingen bindende sammenhæng er med hvor lang tid du bruger kontra hvad dit honorar bliver. Desværre.

P2P

Din forberedelse er den samme som ved salg til P2B med den væsentlige forskel, at du selv skal gøre alt salgsarbejdet.

Salg mellem private er et reelt alternativ og kan faktisk måle sig med P2B, såfremt du enten er heldig ved at ramme en købers / samlers behov, hvilket er rigtig svært, eller er tålmodig som forberedt.

Fordelen ved P2P er, at du selv kan bestemme, hvad dine effekter skal koste. Ved du ikke, hvad de skal koste, kan du hente hjælp i prisindeks eller få dine effekter vurderet (hvilket ikke nødvendigvis er gratis. I kunstbranchen lever professionelle valuarer af netop vurdere effekter). Såh, for de vel 10-15 % som der virkelig og ‘altid’ er (en vis) efterspørgsel på, skal du nok kunne hive et pænt honorar hjem på i de fleste tilfælde.

Ulempen er så, den resterende del på 85-90 %, som alle – og dermed menes alle aktører i markedet – har på lager / til salg og at du nok skal forvente at bruge nogen tid til at behandle alle henvendelser og besøg.

Du skal ikke blive overrasket over hvis P2P bliver til P2P + P2B, da du måske på et tidspunkt må indse, at du ikke kommer længere selv set i forhold til både tidsforbrug og indtjening.

Salg ved auktion

Ved salg på auktion foregår handlen via tredjepart. Qua deres forretningshistorie, kundekreds og evner som vurderingsmænd foreligger muligheden, at kunne matche dit lot til den rigtige køber, samtidig med, at tredjepart varetager de nødvendige handlinger og transaktioner for dig.

Fordelen ved at sælge på auktion er, at du når ud til potentielt set flere købere, som i deres iver på at købe netop dit lot overbyder hinanden til priser, der kan slå prisindekser. Dette sker dog relativt sjældent for lot, mens det for særligt udvalgte emner oftere kan sprænge prisrammen. En anden fordel er, som tidligere nævnt, at de laver alt salgsarbejdet for dig.

Ulempen er, at du som udgangspunkt allerede har påtaget dig en monetær udgift (indleverings- som opstartsgebyr) og du har ‘mistet kontrollen’ med prisfastsættelsen. Dog kan man vælge, at der skal være en mindstepris for en given vare eller lot. Samtidig er der typisk en forsinkelse på, inden du får dit tilgodehavende (nogle steder helt op til 40 dage efter auktion slut).

Hvorfor vælger folk så at sælge på auktion? I praksis kan markedet være den mest akkurate som ubarmhjertige vurderingsmand. Dette betyder, at det ikke er lige meget, hvad og hvor du får auktionshuse til at sætte til salg.

I dag foregår salg fortrinsvist på nettet. Den sidste rest foregår ofte ved politiauktioner eller auktion på lokale fundraiserloppemarkeder, der mener at have funder emner, der egner sig til auktion sidestillet med den tanke, at så holder det måske også på publikum lidt længere. Denne resttype af auktioner skal og kan du ikke sælge dine varer på med mindre du donerer dine effekter hertil eller fogeden har været en tur forbi. Men den ene type er jo en option, hvis du vil donere dine effekter til et godt formål.

Derfor, i ‘forretningsøjemed’, bør du vælge de øvrige auktionshuse, der som minimum har en fungerende og relevant hjemmeside, hvoraf alle væsentligste i dag opererer gennem teknologi anvendt på Internettet for vores varegruppes vedkommende.

Dette bør du gøre, fordi dem som rent faktisk anvender Internettets muligheder til realtidsauktion, er dem, som får den største opmærksomhed og sandsynligvis kan levere det bedste output for dig.

En blandt flere hager ved salg på auktion er, at salg som udgangspunkt ikke er gratis. Eller, det er ikke gratis. Du skal betales for anvendelse af deres teknologi, og ’know-how’ og tid. Din tid er gratis for dem, husk det.

Jeg gjorde brug af navneordet ’udgangspunkt’, fordi der er nogle genveje eller smuthuller, i det nogle auktionshuse kan vælge at give rabat på visse ydelser. Men der må du enten vente på lejligheden eller lave en separat aftale på auktionarius / auktionshuset.

Umiddelbart kan det virke besynderligt, at der eksisterer flere, som kan leve af afholde Internetauktioner. Det besynderlige kan dog forklares ved, at auktionshuse har forskellige kundegrupper, fokus, netværk og ‘leverandører’. Og tegneserier er sjældent i fokus, men tages dog ind alligevel. Tegneserier i auktionsbranchen er i dag stadig et supplement som en niche.

Imidlertid kunne man antage, at der eksisterer et slags hierarki, hvor toppen fordrer værker af en vis signifikans i form af værk, værker eller serie af værker er skabt af bredt anerkendte kunstnere, har en potent salgspris og eller der evt. kan knyttes proveniens (som er en kattelem i forhold til de øvrige punkter) til, mens fundamentet udgøres af en slags pluralisme hvor alt forsøges og er forsøgt sat til salg.

Med ovenstående in mente kan du risikere, at du langsomt filtreres gennem hierarkiet til du lander et sted, hvis du sætter dine forventninger for højt i forhold til hvad dine effekter andre mener skal kunne bære. Fx går det nok ikke, hvis du forsøger at få sat dine meget slidte Søren Spætte hæfter fra 70’erne hos Bruun-Rasmussen Kunstauktioner. De ville nok lande på qxl.dk (sandsynligt) eller hos Lauritz.com (måske) i et lot.

Med ovenstående har jeg umiddelbart bevidst sat Bruun-Rasmussen Kunstauktioner som værende toppen af hierarkiet, mens qxl.dk nok udgør ’fundamentet’ (læs ’underskoven’), hvor alt crap kan og (nogle gange) bliver sat til salg.

Så bemærk, at der er et slags uudtalt hierarki, som gør, at du ikke altid selv kan vælge, hvor du vil sætte dine effekter på auktion.

For lige at vende (tilbage til) ’fundamentet’, så byder qxl.dk på en række særlige væsentlige funktionaliteter, som de øvrige auktionshuse ikke kan eller vil tilbyde, måske fordi ‘formen’ er vigtige end funktionalitet i forskellige former. Eller toppen vælger ikke at tilbyde, endnu. Nogle er egentlig fair nok, mens andre blot er (lidt for meget) lir. Funktionaliteter jeg her har i tankerne er salg af enkeltnumre kombineret med fuld brugerinddragelse. Her vælger kunde (næsten) selv, hvordan han vil præsentere sine effekter gennem udvidede og programmerbare skabeloner.

Hvorom alting er, så lav dit manifest og kontakt et auktionshus for at høre, om de interesserede. Men husk, hvis du tillader lottet uden mindstepris kan du risikere, at din vare egentlig går for lavt i forhold til, hvad professionel handlende mener, dit lot er værd. Men igen, auktioner kan have den charme, at overraske…

Kommissionssalg

En udvidelses til ovenstående er salg ved kommission.

Fordelen ved denne metoder er, at 3. part qua sin viden og sit netvært af kunder og samlere potentielt set kan indkassere fornuftige priser, hvis denne gør det ordentligt.

Ulempen er, at denne service koster, samtidig med, at det er lidt uklart, om der overhovedet stadigvæk eksisterer private operatører som specialister, der udfører denne service, kompetent. Mit indtryk er, at der anno 2012 kun eksisterer private operatører, der opererer for sig selv (og som i princippet er opkøbere).

Endvidere, så er kommissionssalg ikke blot begrænset til private operatører som specialister, for det forekommer, at butikker kan vælge at sælge i kommission. Specialbutikker har jeg svært ved at forestille mig, at de gør den slags, mestendels af praktiske årsager og fordi de ville stå i et mærkeligt konkurrenceforhold til egne varer, men det er set, at ud i periferien, at kommissionssalg foregår i begrænset omfang og i et meget begrænset varesortiment. Det skal være lidt specielt og kunne opretholde en vis værdi. Store samlinger må derfor anses for at være udelukket som led i kommissionssalg.

Sluttelig er det min vurdering, at sælger du per kommission, skal du lave en kontrakt. Mundtlige aftaler duer ikke. Dermed sikrer du Jer begge bedst muligt ved at aftale en fast kommission og dermed skaber klare rammer for det videre forløb. Det kan spare dig for meget bøvl om hvad der nu blev aftalt.

Afslutning

Jeg håber, at du med ovenstående er blevet informeret om dine muligheder. Som det kan læses, så er der flere muligheder, som godt kan fristes til at blive afprøvet eksklusivt eller i kombination.

Jeg har prøvet at dele sol og vind lige, og det har været en udfordring, at balance dette, fordi jeg ikke selv har solgt eller byttet regelmæssigt i meget lang tid, men har dog haft en vis tilknytning, da jeg fulgt med længe og rimeligt konstant sidestillet med det forhold, at jeg samtaler med samlere, når lejligheden byder sig.

Tag det I kan bruge, og ‘ha’ det godt‘, som de siger i Lægehuset på Kocksvej…