Det er lykkedes SerieJournalen at trænge en af tidens hotte navne – John Kenn Mortensen (udstillingsaktuel på CMYK) – op i en virtuel krog i hans ellers travle hverdag, hvor han, ud over at passe sine tvillinger, også passer et job som børne-tv-animator på Anders Morgenthalers produktionsselskab Copenhagen Bombay.
Der er jo rigtigt mange mennesker der tegner monstre – men mig bekendt er du den eneste der gør det på Post-it Notes. Er det bare en reklame-gimmick eller er der andet i det? Det er jo et lidt specielt papirvalg.
Det kommer sig af at de altid bare ligger der på bordet, det er et ret fedt format og så er det ikke så svært at smide en tegning ud hvis den ikke rigtigt spiller. Jeg begyndte på at bruge dem lige omkring da jeg fik tvillinger og havde virkeligt travlt på mit arbejde, de var helt perfekte til lige at lave en lille tegning på når man kunne stjæle sig et par minutter hist og her. Men jeg tegner også på meget andet papir, også større tegninger, post-it tegningerne er udelukkende noget jeg tegner, mens jeg laver noget andet.
Jeg bliver lige lidt ved post-it-lapperne. Når man høre vendingen Post-it ser de fleste vel den klassiske 76 x 76 mm lap for sig. Men de fås jo rent faktisk i mange størrelser – hvilken størrelse bruger du? Eller hvilke, hvis du skifter.
Jeg har efterhånden fundet dem jeg alder bedst kan lide, efter at have prøvet mange forskellige. Jeg bruger Relief blokke 125X75 mm
Kan du sige noget om din tegneproces? Fx. hvordan laver du ide-generering? Laver du forskitser? Tegner du for med blyant? Hvilke tegneredskaber bruger du?
Jeg har en blok med ideer og skitser plus et gevaldigt inspirations bibliotek og hvis jeg ikke har en klar ide når jeg sitter mig ned ved papiret, kigger jeg i mit bibliotek eller ideblok og finder meget hurtigt ud af noget. Jeg laver tit en løs skitse med en stiftblyant og så bruger jeg ellers pigment liner fra 0.7 helt ned til 0,03
Hvis vi nu går fra det praktiske til det indholdsmæssige – kan du sige noget om dine inspirationskilder? Jeg bilder mig ind at kunne se noget Louis Moe, lidt Maurice Sendak og måske noget af vores hjemlige Simon Bukhave?
Simon Bukhave er fantastisk, hans tegninger kan give mig gåsehud og tåre i øjnene. Det er ikke så mange år siden jeg opdaget ham så han har ikke været den store inspirations kilde, men jeg tror vi bliver inspireret af mange af de sammen ting. Ellers er listen lang, men hvis vi bliver her hjemme så er en som Michael Rytz en kæmpe inspiration for mig, både som tegner og som menneske.
Dine tegninger virker som om de foregår i et meget tyst univers – i betragtning af hvor mange og græsselige monstre der optræder, sker der jo aldrig noget for alvor grimt. Ingen bliver spist – i hvert fald ikke mens vi kigger. Spiller du på “forventningens glæde” – altså at det er mere effektivt hvis vi selv forestiller os hvor galt det går om lidt – eller kan du bare ikke lide at tegne blod og indvolde? Eller ER monstrene slet ikke så monstrøse som de ser ud?
Det ved jeg ikke rigtigt… jeg tænker ikke så meget over det, men jeg tror måske jeg prøver at opbygge en eller anden form for spænding, sådan helt ubevist, i mine billeder, ellers kommer man over i splatter og det er da også dejligt syntes jeg, men jeg er ikke så god til at tegne indvolde, der skal ligsom lidt mere farvelade til og det kan jeg ikke finde ud af. Sort og mørkt og mystisk, jeg tror det er der jeg vil hen… og så med lidt humor og uhyggehygge.
Det leder naturligt videre til det at dine tegninger virker som om de tit er taget ud af længere narrativt forløb. Du kommer på “Aben Maler” i løbet af efteråret 2011, så vidt jeg ved. Men er det kun med de ting vi har set? Eller bliver det en tegneserie/billedbog?
Det bliver en bog med de bedste af mine post-its tegninger, jeg har lavet omkring 300 og så er de 75 bedste udvalgt i bogen… så en slags “best-of” kan man vel sige.Og jeg har skrevet og illustreret børnebøger før og vil også forsætte med det i fremtiden.
For lige at vende tilbage til dine monstre. De virker næsten mere som en slags naturånder. Måske i den japanske tradition, som vi bl.a. kender det fra de gamle tryk af Hokusai eller Studio Ghiblis film. Eller er det bare mig der ser syner?
Hokusai og Miasaki er begge to også store inspirations kilder… også Junji Ito, ikke at han minder om de to andre, men det er Asien og der over sker der rigtig mange meget spændende ting både i litteratur tegneserier og film. Og så har de en meget rig og omfattende mytologi.
I det hele taget foregår dine tegninger næsten altid i naturen – har du en baggrund der knytter dig særligt til det udendørs?
Jeg elsker naturen og det er helt klart den der inspirere mig alder mest, det er jo der det sker, hvis man skal sige det på en smart måde.
Kan du måske runde af med lidt baggrund om dig selv?
Jeg er opvokset på Lolland, som en lille stille og meget mærkelig dreng, dog med en masse rigtig gode venner, som jeg stadigvæk har den dag i dag, en god familie der altid har støttet mig og en helvedes skolegang, med lærere der slog og sagde man ikke kunne leve af at være tegner (uden pis, jeg fik engang slået hul i hovedet af en lære… med VILJE!) Jeg fik dog ikke så mange tæsk af alle bøllerne, selv om jeg var et perfekt offer, men alle de hårde drenge var vilde med min storesøster, så det kan jeg vel takke hende for. Jeg har altid tegnet og leget med He-Man, Star Wars, lego og GI-Joe, mest sammen med min nabo Jakob Thomassen.
Det lyder noget – æh – hårdt…Her til slut. Hvad med fremtiden – nogen planer?
Der skal laves noget mere TV for det savner jeg, og det skal være uhyggeligt og stemningsfuld! og så skal der selvfølig tegnes helt åndsvagt meget, der skal også være flere bøger, både med og uden ord og så ligger der et meget hemmelighedsfuld tegneserieprojekt med en tegneseriekunstner, som der kan få mig til at grine på den mest ondskabsfulde måde. Og så er der jo mine tvillinger, de vokser jo op i fremtiden og de skal opdrages og alt det der, det glæder jeg mig også til.
Vi siger tak til John Kenn, der har været så venlig at låne os en flok ikke tidligere udgivne tegninger til at illustrere artiklen.
Se også John Keen’s blog HER >