Home / Interview / Sussi Bech – oldtidens formidler

Sussi Bech – oldtidens formidler

Den 25. november 2008 fyldte Sussi Bech, en af Danmarks nok mest kendte og elskede kvindelige tegneserieskabere, 50 år. I de sidste godt 25 år har hun tegnet en pæn stor stak albums, over 50 bøger med Kaj & Andrea og en lang række illustrationer til bøger og blade. I den forbindelse har Serieland taget en lille snak med Sussi.

Sussi Bech er født i 1958 i Birkerød, og har tegnet så længe hun kan huske, ”og mere til”, har hun ladet sig fortælle. I skolen høstede hun stor opmærksomhed fra de andre piger, ved at tegne rokokodamer, som de farvelagde. Introduktionen til tegneseriemediet skete med Anders And, og det var specielt historierne af Carl Barks, der fangede den unge Sussis opmærksomhed, ligesom de også den dag i dag ligger på en klar førsteplads. Paul Murrys Mickey Mouse kunne dog også gå an, og senere opdagede hun de nu klassiske franskbelgiske tegneserier, som Tintin og Asterix, og senere Lauzier, Tardi m.fl. Dengang var der ikke noget der hed tegneserier i skoleundervisningen, men det var heller ikke noget hun savnede, ”det var noget jeg læste i min fritid og jeg havde ikke behov for at blande de to ting sammen,” fortæller Sussi Bech. Før hun forlod skolen, formede drømmen sig om at komme til at leve af at skrive og illustrere – og det kan man jo kun sige er gået i opfyldelse.

Efter gymnasiet startede Sussi på Danmarks Designskole i København, og her var det specielt den klassiske og traditionelle tegnekunst der blev undervist i. ”Jeg fik den klassiske undervisning; at tegne efter levende model. Både den hurtige croquistegning og modeltegning hvor man tegner på den samme tegning en hel dag. Desuden havde jeg et fag der hedder genstandstegning., hvor vi i dagevis tegnede alle mulige genstande som vi halede op af en kasse: et kæmpetandhjul, en støvle, en grankogle eller en knude bundet i stof. Det fik jeg meget ud af.”

Sussis albumdebut kom i 1985 med tegneserien Zainab, om en arabisk pige i 800-tallets Bagdad, som blev tegnet umiddelbart efter afgangen fra Designskolen – men det var ikke den første tegneserie hun lavede. ”Mens jeg gik i Gymnasiet lavede jeg en frit fortalt tegneserie over et eventyr fra 1001 Nats Eventyr, Dalilah den Drevne. Dalilah den Drevne udkom i to album på forlaget Ultima, i 1993, og selvom Zainab udkom otte år tidligere, er Zainab faktisk en fortsættelse på Dalilah. ”Dalilah har den ubekymrede fortælleglæde som jeg godt kan lide, mens Zainab lider af den præstationsangst, jeg fik ved tanken om at den skulle udgives og ikke bare lægges ned i skrivebordsskuffen.” Og hvis der var nogen erfaring, ved skabelsen af Zainab, som Sussi kunne tage med sig over til det der skal gå hen og blive hendes hovedværk og hjertebarn, Nofret, så var det hvordan man i hvert fald ikke skulle gøre det! Det kan godt være Sussi selv har et anstrengt forhold til Zainab, men læserne talte deres tydelige sprog. Efter først at have kørt som føljeton i Berlingske Tidende hver søndag, blev oplaget på 10.000 eksemplarer udsolgt på blot tre uger, da albummet udkom i 1985.

Sussi Bechs interesse har altid kredset omkring det historiske mellemøsten, hvilket også er stedet hvor vi møder den kretensiske prinsesse Nofret, som indtil videre er udkommet i 11 album. ”Jeg havde et enkelt tidsmæssigt sidespring da jeg lavede dobbeltalbummet Aida Nur. En arkæologkrimi fra tyvernes Ægypten. Der er dog andre emner det sniger sig på, og desværre har jeg for dårlig tid til at realisere dem,” fortæller Sussi, der nu er i gang med det 12. album i serien om Nofret. I skrivende stund er Sussi i gang med at rentegne siderne, og regner med at albummet er i handlen om et lille års tid.

I over tyve år har Sussi tegnet og fortalt store som små historier om Nofret, og som det tit sker, bliver skaberen ofte nærmest synonym med sin figur, ligesom når man siger Hergé, tænker man Tintin, og Barks tænker man Anders And – og dette har Sussi det helt fint med, og når der spørges til om der er noget af hende selv i hendes figurer, svarer hun at ”der er noget af mig i alle figurerne, helte såvel som skurke. Nofret er nok en del modigere end mig”. Det er en helt naturlig ting at der stadig udkommer Nofret historier, for det var altid tænkt som én stor saga, og der popper hele tiden nye ideer op i Sussis hoved, der gør at den kan blive ved og ved, og der er ingen planer om en afslutning lige foreløbigt.

Arbejdet med rentegningen af Nofret 12 er i fuld gang. Sussi arbejder i A2 format.

Sussi Bech er en af de meget få professionelle serietegnere i Danmark i dag, hvilket er noget hun beklager. ”Det er ærgerligt at der ikke er nogen kvindelige albumtegnere/forfattere. Som årene går, er det noget jeg savner mere og mere – nogle kvindelige kollegaer at have et fællesskab med. Jeg ved ikke helt hvorfor. Måske fordi der er en lille nuanceforskel i måden man arbejder på.” På hjemmefronten er Sussi gift med en af landets andre tegneseriepersonligheder, Frank Madsen, der har spillet en aktiv rolle på seriescenen i over 25 år. Man kan spørge sig selv om de overhovedet snakker om andet end tegneserier, tusch, papir, Nofret og Kurt Dunder derhjemme – ”det er egentlig ikke så meget som man kunne frygte af sådan nogen fagidioter som os,” siger Sussi, ”vores mest tilbagevendende søndagssnakkeemne er politik, nyheder og historie i en pærevælling.”

Når Sussi ikke lige laver tegneserier, arbejder hun en del som illustrator på bøger. Kaj & Andrea-bøgerne, som der indtil videre er kommet over halvtreds af, laver hun stadig en del af. Desuden er hun ved at skrive en ungdomsbog om en fønikisk dreng (igen en oldtidshistorie) med sværd, pirater og røvere og anden drengerøvsspænding, sammen med Ingo Milton.

Et kig i Sussis skitsebog til Nofret 12.

Som det nok er gået op for de fleste, har Sussi en dybt rodfæstet fascination af oldtidens mellemøsten, og hvis man spørger hende om hvad hun ville lave, hvis hun havde muligheden for at lave lige det tegneserieprojekt hun ville – uden at det handlede om Nofret – bliver hun stadig i samme boldgade. ”Jeg har lige læst en bog, som jeg købte på Amazon, der beskriver Bagdad i 8-900 tallet. Gade op og gade ned. Meget nørdet og vildt spændende. Det gav mig lyst til at lave en historie. Det er jo i forlængelse af min ungdoms interesse for det tidlige islam, men jeg ville bruge en helt anden tilgang til emnet end 1001 Nats Eventyr/Zainab vinklen. Jeg savner nogle katapulter i det gamle Ægypten. Rom kunne også være meget interessant, hvis det ikke var så brugt et emne.” Vi skal altså ikke forvente en sci-fi tegneserie fra Sussi Bech foreløbigt, men så er det jo også heldigt at hun er så forbandet god til lige netop det hun gør – og så er der kun ét år til næste kapitel i Nofret-sagaen.

Vi siger tak til Sussi Bech, og ønsker hende et forsinket tillykke med de 50 år!

5 comments

  • Morten Blichfeldt

    Er det her så et eksempel på, at “tegneserien er blevet voksen” og at vi “beriges med dybe og indsigtsfulde beretninger om livet i Mellemøsten”?????????? Vorherrebevares!
    Efter min ringe mening må et portræt af Sussi Beck høre til på tegnebordet, hvor man må formode at MÅLGRUPPEN befinder sig.
    Dette ikke for at tryne Sussi Beck, men for at spørge om det ikke var relevant med bare en minimal redaktionel linje på Serieland? Altså at det rent faktisk kom til at omhandle serier enten direkte for voksne, eller idetmindste med kvaliteter så de også ka sige voksne noget (ikke KUN grafiske romaner, “Tegneserier for voksne” etc..det ka ligsågodt være Carl Barks, Herge, Li’l Abner eller Superduperman osv…men alligevel…).

  • Rolige, Morten – roooolig … har man fået det forkerte ben ud af sengen?

    Det her er et portræt af Sussi Bech, i anledningen af hendes 50års fødselsdag. Sussi er noget så sjældent som en kvindelig dansk tegneserietegnere, og derfor synes jeg at det kunne være både relevant og spændende at tage en snak med hende. Det er da korrekt at hendes serier har børn og unge som hovedpublikum, men dette er jo heller ikke en anmeldelse eller “portræt” af Nofret, vel?!

    Jeg ved ikke hvad du mener med at: “det ka ligsågodt være Carl Barks, Herge, Li’l Abner eller Superduperman osv” … betyder det at du heller så artikler om disse, eller mener du de har et ligeså tegnebords-agtigt publikum at de heller ikke er værdige til Serieland?

  • Morten Blichfeldt

    Ja,ja..jeg skal nok passe på blodtrykket!!
    Det er jo kun eksempler, men selvfølgelig er de værdige..det skriver jeg jo..både Barks og Herge har mange lag og kvaliteter som gør at man kan læse dem…hele livet? Li’l Abner er, som mange af avisstriberne en voksenserie..Superman..selvfølgelig varierende, men man ka jo altid se på ham i kulturel og mytologisk sammenhæng!! Det er jo også et spørgsmål om vinkling…og at man lærer noget nyt..forhåbentligt.
    Om Sussi Bech synes jeg ikke jeg får mere at vide end, at hun altid har tegnet, og så netop hvilke børne/ ungdomsserier hun har lavet.
    Og så er jeg iøvrigt ligeglad med om der er tale om mænd, kvinder, 50- eller 100 års fødselsdage og jubilæer..hvis jeg ikke synes deres produktion er relevant i sammenhængen..Men det er bare mig…og selvfølgelig altid en skønssag, men du sir jo selv at du godt ka li smagsdomme(rne).

  • Jøsses kineser! Kan altså ikke helt forstå det der raserianfald. Jeg synes, det er et glimrende portræt – og ja så bliver man jo heller ikke ligefrem stopfodret med artikler om danske (slet ikke kvindelige) serietegnere i medierne.

  • Til dem der ikke lige har styr på metoderne kunne dette råd nok være velment:
    Jeg (f.eks.) bruger den metode at oprette et word-dokument hvor i jeg skriver mine svar på debatindlæg på dette og hint.
    Hvis jeg så efter nogen tid synes det er et okay indlæg at bringe i debatten, så copy-paster jeg det ind i indlægget fra word-dokumentet.

    På den måde kan jeg brænde min energi af i word-dokumentet og, (hvis jeg er heldig) få et fornuftigt indlæg frem i resten af teksten.

    Henrik C

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *