Home / Kommende udgivelser / Udkommer 6. august

Udkommer 6. august

Om Thorgals Verden: Ulv, 7. del: Nidhug

De sorte alfers dronning Lolth opildner sine muldvarperotter til at ødelægge Yggdrasil med økser smedet i »metallet som ikke eksisterer« – og dermed udløse kaos.

Ulv forsøger sammen med dværgen Thjazi at forhindre at kaosset bryder ud. De må for alt i verden overtale slangen Nidhug til at vende tilbage og beskytte Yggdrasil. Kun på den måde kan den grusomme og altødelæggende krig forhindres.

Det vil Nidhug imidlertid ikke høre tale om, for den ønsker selv at udløse kaos – som hævn for at være blevet forvist i tusind år af Nøglernes Vogter. Og Ulv og Thjazi er tæt på at miste modet.

Verdenernes Kaos står uafvendeligt for døren … og som det ikke var nok, har troldmanden Azzalepstøn udtænkt en udspekuleret og nederdrægtig hævn over Ulv.

Om serien

Nidhug er syvende og sidste bind i parallelserien Ulv, der ligesom Kriss af Valnor udgives under overtitlen Thorgals verden. Handlingen i begge serier forløber parallelt med handlingen i hovedserien Thorgal. I samlebindene Thorgalkrøniken findes en oversigt over alle seriernes sammenhæng og fortællemæssige kronologi.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *