Elsker du at tegne og savner du nogen der kan hjælpe dig med at udvikle dine evner? Drømmer du måske om at lave din egen manga, men ved du ikke hvor du skal starte? Så har Idrætshøjskolen Bosei og Alpha Entertainment lavet et samarbejde for at bringe dig en hel uge med et intensivt manga kursus, under deres ”Japansk Sommer” forløb i slutningen af juli måned.
Alpha Entertainment bringer to af de dygtigste professionelle danske mangategnere, som har været udgivet i Comic Party. KAIKI, skaberen af det populære one-shot PRESM, og Simone Büchert, skaberen af Wasp & Lockbell. Samtidig deltager også Dong Trieu Do, redaktøren på Comic Party, for at give et unikt perspektiv til kurset.
Det hele vil foregå på Bosei, en tidligere japansk kostskole som er blevet omdannet til en idrætshøjskole på Sydsjælland, med alt hvad det indebærer af japanske bade, te-hus, manga bibliotek til inspiration og masser af aktiviteter du kan tage dig til mellem manga kurserne. Kort sagt, det tætteste på Japan, uden for Japan.
Ud over manga kurset, vil der også være mulighed for aktiviteter såsom:
- Japansk undervisning
- Kalligrafi øvelse
- Origami workshop
- Karate og Judo træning
- Foredrag om Japansk kultur
… og meget mere
Så der er også noget for dig, selv hvis du ikke lige er typen der tegner.
[box_dark]Tid: Hele forløbet varer over 7 intense dage med overnatning og bespisning på stedet, fra den 29. juli, til den 4. august
Sted: Idrætshøjskolen Bosei, Evensølundvej 5, 4720 Præstø
Pris: Voksne: 4.100 kr, teenagere 13 – 18 år: 3.350 kr.
Tilmelding: Læs mere om kurset og skriv dig op til det på Boseis side.[/box_dark]