Home / Nyheder / 6-7 oktober: Art-Bubble 2012

6-7 oktober: Art-Bubble 2012

Så er det tid at sætte kryds i kalenderen! Art-Bubble vender tilbage med tegneserier i stribevis!

Trods mange forhindringer og knap så lang tid at planlægge i, som sidst – så fortsætter holdet bag ufortrødent og afholder festivalen på Industrimuseet i Horsens under temaet ”Stars and strips!” De sigter efter at holde temaet omkring amerikanske serier og der vil igen i år blive en fantastisk udstilling i forbindelse med festivalen.

Festivalen vil være en smule anderledes i år – dels af praktiske hensyn – dels af hensyn til de erfaringer de har gjort sig siden sidst. De vil prøve at fremtrylle et par overraskelser og først og fremmest vil de være Danmarks hyggeligste festival!

Mens de arbejder videre skal de bruge en plakat for festivalen! Er der nogen der kunne tænke sig at lave en forrygende plakat?

Navnene på gæsterne kommer efterhånden som de får svarene og de skal nok prøve at nå det hele!
De har nedprioriteret hjemmesiden – af tidshensyn, men den vil blive opdateret så snart de har brikkerne på plads. Derefter vil de jævnligt smide opdateringer på deres Facebook profil – så gå endelig ind på Art-bubble og ”synes godt om”.

[box_dark]Tid: 6-7 oktober 2012
Sted: Industrimuseet, Gasvej 17-19, 8700 Horsens
Facebook: Art-Bubble
Website: art-bubble.dk[/box_dark]