Home / Nyheder / 8 skarpe til Ida Rørholm Davidsen

8 skarpe til Ida Rørholm Davidsen

Hvordan er det at være dig lige nu?

Det er ret fedt! Jeg havde slet ikke regnet med så meget opmærksomhed omkring min bog, men det er bare virkelig dejligt. Jeg begyndte på ‘Lonely journey’ i 2016, hvor det var mit afgangsprojekt på Kunstakademiets Designskole. Efter min eksamen sendte jeg den til forlaget Cobolt, som jo viste sig at være interesserede. Men det har været en lang arbejdsproces, og der ligger rigtig mange timers arbejde i den. Derfor føles det både som en lettelse og lidt sørgmodigt, at være færdig med den. Men jeg er selv rigtig glad for bogen, så det er dejligt, hvis andre også kan få glæde af den.

Hvilken type menneske er du, underforstået – Kan du være i dig selv for øjeblikket?

… Jeg er meget stille og rolig, haha! Jeg bryder mig egentlig ikke så meget om opmærksomhed, men nu hvor det er relateret til mit arbejde, ser jeg det som en ret stor anerkendelse, og føler mig også ret stolt.

Hvordan planlægger du din tid, og dit arbejde? Taler vi skabelon og faste rammer, eller er du god til at nå alt, så at sige?

Jeg er ikke fan af for meget planlægning og skemaer. Jeg arbejder som selvstændig illustrator, og det passer mig virkelig godt. Jeg er med i et designfællesskab ved navn GunGun, hvor vi er syv designere, som deler en butik med værksted i kompagnistræde, København. Da vi er syv, betyder det, at vi hver kun skal holde butikken åben 1 dag om ugen. Derudover giver jeg privat tegneundervisning på Glyptoteket en aften om ugen. Det giver mig rigtig meget frihed til at arbejde, når og som jeg har lyst resten af tiden. Derudover er jeg jo så heldig at lave det, jeg elsker, så jeg ser det ikke rigtigt som et arbejde. Jeg føler ofte, at jeg bare holder fri – men i virkeligheden får jeg jo lavet en del og har også en god selvdisciplin. Så jeg synes faktisk, at jeg når det, jeg skal nå.

Hvorfor handler din debut om en pige? Hvad er der galt med drenge?

‘Lonely journey’ er et ret personligt projekt, da historien er henvendt til min lillesøster. Bogens hovedperson Anna er inspireret af hende – derfor er det en pige. Jeg tog udgangspunkt i min søster, og hvordan hun havde det i folkeskolen, og opdigtede et moderne eventyr, som handler om både ensomhed, computer- og playstationspil – og også om drenge! Selvom det er mit afgangsprojekt, så har jeg lavet det til hende men også for min egen skyld, fordi jeg synes, det kunne være sjovt at tegne. Så jeg har ikke tænkt på, at det skulle ramme en bestemt målgruppe, være til enten drenge eller piger eller en særlig aldersgruppe. Alt det er først noget, jeg begyndte at tænke på senere i processen. Men jeg synes da, at det var interessant med fokus på en pige der gamer, da mange nok ser det lidt som en “drenge-hobby”… Og derfor håber jeg også, at drenge synes bogen kan være interessant.

Mobning, isolation, ensomhed, eskapisme. Hvor meget genkender du selv?

Jeg er ikke blevet mobbet i skolen, men jeg har altid været en stille pige, som sad og dagdrømte og tegnede i timerne. Så det har jeg også taget med ind i fortællingen, da det også er kendetegnende for min søster. Hun havde det en del sværere i skolen, så jeg har jo oplevet det lidt igennem hende. Som barn kunne jeg rigtig godt lide at være alene, og kunne bruge timevis på mit værelse med at tegne og lave kreative ting. Eskapisme har en lidt negativ tone, og når jeg tænker tilbage, kan jeg jo se, at min fordybelse i mine interesser har ført mig dertil, hvor jeg er i dag- så det er næsten lidt det modsatte af eskapisme.

Næste projekt?

Lige nu arbejder jeg på nogle lidt mindre opgaver, som f.eks. plakater jeg kan sælge i min butik og illustrationsopgaver til magasiner. Derudover arbejder jeg også på en personlig guidebog over København med illustrationer af flotte steder i byen. Men jeg vil gerne i gang med et større projekt i det nye år- og gerne en tegneserie! Lige nu venter jeg lige og ser, hvad der dukker op henad vejen og er ret åben for nye idéer og samarbejder. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at arbejde sammen med en forfatter, så jeg kun skal stå for billedmaterialet næste gang.

Ruller millionerne ind på din konto?

Hahah! Ej, det gør de ikke… Jeg tror, at det er ret svært at blive rig af at lave tegneserier. Men jeg har været så heldig at få et debutantlegat fra Statens Kunstfond, og det er jeg virkelig beæret og stolt over.

Hvor stammer tegneserieinteressen fra?

Min søster har været meget mere interesseret i tegneserier end jeg. Det er faktisk ret nyt for mig, og det var først i slutningen af min tid på Designskolen, at jeg fik øjnene op for dette medie. Vi havde nogle gæstelærerer og ugekurser, hvor vi arbejde med det, og jeg var i praktik i Berlin hos en tegneserietegner. Jeg fandt ud af, at en tegneserie ikke behøver se ud på én bestemt måde, og at samspillet mellem tekst og tegning åbner op for nye måder at fortælle på. Jeg opdagede en masse fantastiske tegneserietegnere, som har en meget mere eksperimenterende stil, end hvad jeg normalt forbandt med en tegneserie. Dét at der foregår flere ting samtidigt på en enkelt side gør, at man kan nå at fortælle rigtig meget. Tekst og billede bliver til samme visuelle sprog og komplimenterer hinanden. Så selvom det for mig er en forholdsvis ny genre, glæder jeg mig til at arbejde meget mere med det.

 

Interviewer Berti Stravonsky, november 2018

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *