I dag er der udgivelsesreception for “Knivsæg” og “Sabotage i Viborg”. Begge tegneserier beskæftiger sig med tiden og livet under besættelsen fra 1940 til 1945.
Knivsæg er en antologi med bidrag fra 48 forskellige serieskabere, og Serielands Kim Lyng Larsen har taget en kort snak med de to redaktører bag, Henrik Rehr og Per Sanderhage.
Kim Lyng Larsen: Hvordan opstod ideen om at lave en antologi om besættelsestiden?
Per Sanderhage: Den kom du uforvaret selv med. Du havde lavet en lille serie om et hus og dens tidligere beboeres skæbne under besættelsen (historien ”Hr. Vangsted”, som er med i Knivsæg.), hvor især slutningen med at husets sidste beboer, en sørgende kvinde der mistede sin familie som følge af deres indsats i modstandsbevægelsen, i virkeligheden blev det sidste offer. Den slags historier kender jeg nogle stykker af, men det var første gang jeg så en i serieform.
Da Henrik og jeg i anden sammenhæng diskuterede et eller andet over Facebook havde jeg den serie stadig i baghovedet og præsenterede tanken om en antologi baseret på den slags… som min egen idé! Du var der stadig et sted i baghovedet, så jeg nævnte dig som oplagt deltager i et sådan projekt. Heldigvis huskede jeg senere hvor ideen kom fra, men jeg havde noget røde ører en tid.
Kim: Historierne er alle inspireret af overleveret fortællinger fra dem der selv oplevede det. Hvorfor valgte I at sætte fokus på faktiske hændelser, frem for ren fiktion?
Per: Det endte med at jeg overhovedet ikke har deltaget, selv om jeg havde syv-otte fortællinger liggende. Det skyldtes dels nogle opgaver, der kom væltende ind, men der lå også andet i det. Der var noget jeg slet ikke havde taget højde for: hvor følsomt emnet faktisk er for mig. Selv om jeg er født syv år efter krigen, var der så meget i bagagen, at jeg simplethen ikke kunne sætte ord på dokumentet… også selv om nogle af historierne bare er nogle jeg har hørt fra bekendte eller tilfældige.
Henrik Rehr: For at nedfælde anekdoterne i tegneserieform og således fastholde dem for eftertiden. Desuden har så godt som alle familier den her slags historier fra krigen, så vi vidste at det var en tilgang de fleste tegneserieskabere sandsynligvis havde et umiddelbart forhold til.
Kim: Der er 48 danske tegneserieskabere der har deltaget i antologien. Har det overrasket jer, at opbakkelsen har været så stor?
Per: Nej, vi har alle historier med fra familie, fra skolen, fra bekendte og fra de gader vi går i med deres pludselige små mindesmærker, som hele vores liv har tvunget os til at forholde os til det.
Henrik: Nej, egentlig overraskede det mig ikke. Der er mange unge og yngre tegneserieskabere med i antologien og deres opbakning viser ikke bare at talentmassen i Danmark er stor og frodig, men også at der er en solid entusiasme og en sund sult omkring at lave tegneserier.
Kim: Henrik, du har selv bidraget med flere små historier til Knivsæg. Kan du fortælle lidt om forløbet?
Henrik: Faktisk har jeg tegnet tre historier til antologien. Oprindeligt var planen bare at jeg skulle tegne en to-siders efter min fætter Martins manuskript, men så blev jeg pludseligt fanget af projektet og skrev en 8-siders historie om mine bedstemødres erindringer fra krigen, som jeg så også tegnede. Desuden skrev jeg et manuskript til en tegner, der endte med at måtte melde afbud af tidshensyn, men siden jeg egentlig godt kunne lide historien, og helst ikke ville se den gå til spilde, nakkede jeg lige selv tegningerne rimeligt tæt på deadlinen. Hvilke tanker gjorde jeg mig? De sædvanlige. Er det her noget, jeg tror andre vil finde interessant, selv om erindringer jo er private? Er der andet i manuskripterne udover erindringer? Hvilke tegnemæssige udfordinger stiller de her historier til mig, og kan jeg rode lidt flere af slagsen ind, for at gøre det interessant for mig selv? At tegne korte historier er altid en god undskyldning for at klaske sin stil lidt rundt i manegen/ laboratoriet.
Reception på Knivsæg og Sabotage i Viborg
Tirsdag d. 5. maj, kl. 17 til 19.
Vangsgaards Bogudsalg.