Den hemmelighedsfulde dukkeDet er en hyggelig lille bagatel, vi sidder med her, en parantes i den store Tim & Thomas serie. Albummet, der har den franske titel, “La Poupée Ridicule”, er fra 1968, og viser Will i topform med Marcinelle stilen. Alt er flot iscenesat og velkomponeret, flotteste four-tier layouts, afbrudt af enkelte større billeder til de afgørende action scener; kort sagt, Marcinelle når det er godt, stramt, og disciplineret.
Kun ét sted slækker Will på den høje standard, sidste billede på side 23, hvor den skaldede Tim er ved at løbe ud af billedet; her sjuskes der, for det er faktisk afgørende, at man sér Tim’s hånd. Med tre billeder pr. række, er der ikke så meget spillerum, men den beskæring kunne sagtens gøres bedre, det behøver man ikke være prof for at kunne se.
Kvikke læsere vil så indvende, jamen, Tillieux bruger også “mærkelige” beskæringer, men jeg vil til enhver tid kunne forklare og forsvare Tillieux’s beskæringer, hvor jeg her kun kan se sjusk, en forhastet løsning. Det er sådan noget, der adskiller en Panteon tegner fra en Far Side of Paradise tegner, og Will er altså “kun” Far Side of Paradise.
Dét i sig selv er dog også noget værd,og albummet er ellers flot tegnet og farvelagt, godt oversat, med velvalgt font. Forfatteren Rosy har sikkert moret sig med denne thriller parodi, fra den første vildfarne bold bliver sparket gennem et nabovindue, til den endelige MacGuffin punchline på sidste side. Det er en fuldstændig overdreven kausalitet, med ret så mange sten, der løsner sig og skaber skred, eller ting, der vælter og knuses med afslørende larm.
Ja, vi er i “MacGuffin” land, d.v.s. to tilstødende bananrepublikker med enslydende navne, alt for mange kasketvagter med strittende maskinpistoler, og så en hemmelighedsfuld dukke, der i den franske titel angives som den “latterlige” dukke. Ja, den indeholder noget meget vigtigt, og så bliver vi ikke ret meget klogere. For det var Hitchcock, der opfandt begrebet “MacGuffin”; en ting, der får handlingen til at skride frem, men som egentlig er ligegyldig i detaljer. Det er ofte et objekt, en dukke eller en figur, men det er ikke sagens kerne, kun et middel til at skildre personligheder, tegne personkarakterisitk, og lade bolden trille og handlingen udfolde sig, i thriller tempo, på thriller manér.
fire bobler ud af seks mulige
Tim & Thomas: “Den Hemmelgihedsfulde Dukke”
48 sider, farver, softcover
Forlag: Zoom
Tegner: Will
Forfatter: Rosy
Farvelæger: Leonardo
Oversætter: Michael Gabelgaard Nielsen
ISBN 978-87-93564-06-0
GoogaMooga