Nyheder

1. september 2010

Det GAMLE Serieland

Det er næsten præcis to år siden vi lukkede dørene op for Serieland - en ”kulturkanal om tegneserier for voksne”. Vi har skrevet ca 250 indlæg om stort og småt fra den danske tegneseriescene, lige fra anmeldelser og interviews til artikler og kronikker. Det har været super sjovt og givende, men nu er det tid til noget andet. Det gamle “journalistiske arbejde” vil stadig fortsætte, men fokus vil nu lægges andetsteds … i stedet for at fortælle om tegneserier, vil vi nu vise tegneserier.

Man kan sige meget godt om det at skrive om tegneserier, og en overgang var det som om der var en hel syndflod af folk der skrev i øst og vest om deres passion for mediet. Problemet er dog, at disse sites hurtigt kommer til at henvende sig til fagnørderne … en “intellektuel” anmeldelse på tre a4 sider hvor intertekstualiteten er skyhøj, henvender sig ikke til den tilfældige besøgende, og er nok kun i meget begrænset omfang med til at udbredde kendskabet om tegneserier til den bredde befolkning.

Det er Serielands overbevisning, at hvis man vil have folk til at læse tegneserier … så skal de HAVE tegneserier. Det er ikke nok bare at læse OM dem.

Serieland har lavet aftale med en lang række tegneserieskabere om at vise deres tegneserier lige her på siden. Og det koster naturligvis ikke dig som læser en krone. Men hvis du synes godt om en tegneserie, er flere af dem allerede udkommet på tryk, og så vil vi da gerne opfordre dig til at støtte skaberne, ved at købe deres udgivelser.

Vi lægger ud med en lille håndfuld tegneserieføljetoner, og vil med tiden udbygge repertoiret med mange flere i forskellige kategorier. Nogle vil blive opdateret en gang om ugen, nogle hver dag, og i nogle tilfælde vil en hel færdig tegneserie lægges online på en gang. I den forbindelse søger vi naturlig tegneserier at vise, så hvis du ligger inde med en tegneserie du gerne vil have ud til folket på denne kanal, er du meget velkommen til at kontakte os.

I denne første uge vil alle vores tegneserier blive opdateret med én ny side hver dag. Bare for at DU kan få et godt indblik i hvad det er vi laver her! Fra næste uge falder serierne ind i en deres fastlagte skema, med en enkelt ny side om ugen – hvor nogle med tiden bliver opgraderet med flere sider om ugen.

Det Nye Serieland er programmeret af en ekspert i Holland, med økonomisk støtte fra Hjørring Kommune, og er 99% færdigt … vi mangler lige nogle afpusninger, men hvis du falder over noget der ikke virker som det burde, er du meget velkommen til at sende os en mail.

Husk, at du kan forøvrigt stadig finde alle vores gamle artikler – bare klik på PLUS, oppe i menuen!

***

Siden Serieland gik i luften, d. 26. september 2008, har vi skrevet om stort og småt fra den danske tegneseriescene – og til tider kigget udenfor vores egen landegrænse. I dag, d. 6. september 2010, har Serieland skiftet karakter, fra at være et site der handler OM tegneserier, til at være et siteMED tegneserier. Det kan du alt sammen læse mere om andetsteds, her på sitet.

Men hvad så med alle de artikler der er blevet skrevet? Er de væk? -Nej, selvfølgelig ikke … de har fået deres helt eget sted, og du kan nu finde dem under menuen PLUS!

Det er pt ikke besluttet om det arbejde der hidtil er udført på Serieland PLUS (eller ‘det gamle Serieland’, som vi også kan kalde det), altså nyheder, anmeldelser og artikler osv, vil fortsætte på PLUS, eller om det  langsomt vil rykke herover på vores nye site. Det vil tiden vise.

***

Det er Serielands store mission at bringe spændende og interessante tegneserier af høj kvalitet til læserne.

Vores filosofi er bygget på daglige opdateringer, og dertil skal der masser af tegneserier, så hvis du sidder inde med en serie eller to du mener lever op til Serielands kvalitetskrav, er du meget velkommen til at kontakte os.Om det er nye eller gamle serier er underordnet, bare kvaliteten er i orden.

Ligeledes søger vi folk der er interesserede i at oversætte serier til dansk.



About the Author

Kim Lyng Larsen
Kim er redaktør på Serieland.dk, plus en del andre småkreative fortagende på nettet og i den virkelige verden. Han er grafiker af profession og tegneserietegner for sjov. Og så skal han både have mælk og sukker i kaffen.




 
Mere af samme slags
 

 
tumblr_ltds9zajfI1r16s7y

Tegneseriens evne til at skabe social innovation

Vi oplevede for nylig hvordan en enkelt tegning havde magt nok til at sætte verdenssamfundet i brand. En enkelt tegning skabte splittelse, vold, had og international uro. En enkelt tegning som satte lighedstegn mellem islam og...
by Dorthe Bahne
0

 
 
AAogK

Anders And og den nye dimension

I denne uges Anders And & Co, den udkommer i dag d. 15. maj, kan man få en ekstra dimension at lege med. Via en smartphone eller tablet kan man få visse ekstraelementer frem, som giver historien et yderligt underholdnings...
by Kim Lyng Larsen
0

 
 
kort

Kort over tegneserieskabere i Danmark

Danmark er et land i tegneseriemæssig opblomstring. Der kommer hele tiden flere og flere unge (og ældre) tegneserieskabere på banen, i takt med at flere og flere for øjnene op for de sekventielle fortræffeligheder i dette ...
by Kim Lyng Larsen
0

 

 
ex-libris_week

Vind en original Sussi Bech-tegning

Til efteråret udkommer Weekendavisens tegneseriestribe Eks Libris i bogform, med over 100 striber, kommentarspor af Sussi Bech og Frank Madsen, og en portion ekstramateriale. Som om det ikke var nok, kan du nu over i købet vi...
by Kim Lyng Larsen
0

 
 
alphaplakatpreview

29. juli: Mangakursus på Idrætshøjskolen Bosei

Elsker du at tegne og savner du nogen der kan hjælpe dig med at udvikle dine evner? Drømmer du måske om at lave din egen manga, men ved du ikke hvor du skal starte? Så har Idrætshøjskolen Bosei og Alpha Entertainment lave...
by Kim Lyng Larsen
0

 
 
over-muren-forside

Over Muren

Forlagets beskrivelse: Under en rejse i Palæstina i 2008 møder den franske tegner Maximilien Le Roy palæstinenseren Mahmoud Abu Srour. Mahmoud fortæller om sin tilværelse, og Le Roy bliver så grebet, at han beslutter at v...
by Kim Lyng Larsen
0

 




0 Comments


Be the first to comment!


Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>