Home / Nyheder / Facebook og Tegneserier

Facebook og Tegneserier

Facebook, der blot har eksisteret i fem år, har om noget taget verden, og Danmark, med storm. I sidste måned kunne man i pressen læse, at der nu er over én million dansker der har en profil på Facebook, og selvom sitet hovedsageligt er et socialtnetværk, hvor man kan holde kontakten til venner ved lige, er det også et sted hvor man kan samles om fælles interesser – som f.eks. tegneserier.

Hvis man søger efter grupper med ordet ”tegneserier” dukker der godt 70 grupper op, og hvis man søger på ”comics” kan Facebook slet ikke følge med, da den højest kan vise 500 grupper. Serieland bringer her en meget kort liste over nogle af de grupper, på dansk, der kan være interessante at være medlem af:

.

Tegneserier! facebook-gruppe for tegneserielæsere i Danmark:
Dette er ikke primært ment som en gruppe for hardcore tegneserienørder, det er ment som en gruppe for mennesker der læser tegneserier på lige fod med anden litteratur. Ikke-nørdede kvinder er derfor velkomne, og det er folk der mest kender “Steen og Stoffer” og “Radiserne” også.

Danske Tegneserieskabere:
Gruppen for dig der bare ikke kan lade være med at skrive og tegne tegneserier – professionelt eller som hobby er ligegyldigt, bare det er sådan at du ikke KAN lade være, om du så ville.

Formidling af tegneseriemediet:
Tegneseriemediet er inde i en spændende udvikling, men det har brug for en hjælpende hånd, så folk kan få øje på alle de gode udgivelser der allerede er kommet og – ikke mindst – som kommer i fremtiden. Gruppen her er tænkt som en slags idebank / tænketank / erfaringsudveksling imellem folk, som har interesse i at formidle tegneseriemediet til andre, og gruppens medlemmer opfordres derfor til aktivt at bruge diskussionsforum, opslag af relevante links og hvad der ellers måtte falde jer naturligt…

Komiks.dk:
Copenhagen International Comics Festival. Komiks.dk er en festival der fejrer alle facetter af tegneseriemediet. Festivalen løber af stablen hvert andet år: næste gang i 2010.

Serieland:
Serieland har selvfølgelig også sin egen gruppe på Facebook.

Blodets Konkubine:
Gruppe for fans og supportere af tegneserien “Blodets Konkubine”

Hypernautens venner:
Jes! Den længe ventede genudsendelse af dette banebrydende værk er nu på trapperne – med bonustrack! Tilmeld dig gruppen, og afvent åndeløst de nyeste updates!

Den store Zardinis venner:
Dette er stedet hvor fans af den store Zardini mødes og kan følge med i de sidste nyheder og opdateringer omkring tegneserien.


Hvis DU kender til flere Facebook-grupper der primært handler om tegneserier, er du velkommen til at tilføre dem denne liste, ved at skrive en kommentar nedenfor.