Det danske forlag Rosinante er sprunget på Graphic Novel-vognen, og har i dag udgivet Thomas Thorhauges nye tegneserie, Kom Hjem. Men det ambitiøse forlag stopper ikke der. Ligeledes i dag udkommer den meget kritikerroste Gemma Bovery af Posy Simmonds, og tidligere på måneden udkom Neil Gaiman og P. Craig Russels foruroligende eventyr Coraline (på Rosinante & Co’s underforlag Høst & Søn), som man kan opleve i biograferne til sommer.
Både Gemma Bovery og Coraline vil blive anmeldt her på Serieland inden kort tid.
Serieland følger med spænding fremtidige udgivelser fra Rosinante!