Det har ulmet i et stykke tid, og her til aften løb den endelige pressemeddelelse ind!!!
Tegneserien får officielt råd
Aldrig tidligere har der på verdensplan været skabt og udgivet så mange spændende, vidtfavnende, vitale og iøjnefaldende tegneserier som nu. Tegneserien oplever en veritabel guldalder. Alligevel står tegneserien svagt i Danmark blandt kritikere, boghandlere, tegneserieskabere, forlag, læsere og myndigheder, og hvad der engang var et massemedie er nu en marginaliseret kunstart. Derfor har en gruppe af danskere, som beskæftiger sig med tegneserier, besluttet at stifte et nationalt råd, der kan højne opmærksomheden på mediet, som fx Det Danske Akademi gør det for litteraturen, eller Seriefrämjandet gør det for tegneserier i Sverige.
Dansk Tegneserieråd stiftes 26. marts 2009
Dansk Tegneserieråd vil arbejde for:
• At højne både den almene og den specialiserede viden om tegneserier, og således styrke både formidling af og forskning i tegneserier
• At bidrage konstruktivt til skabelsen af, vilkårene for og alsidigheden af danske tegneserier og danske tegneserieudgivelser, samt tilgængeligheden
af udenlandske tegneserier i Danmark gennem bl.a. publikationer og udstillinger
• At skabe kontakt mellem og fungere som fælles forum for alle med privat såvel som professionel interesse i tegneserier
• At samarbejde både nationalt og internationalt med organisationer og institutioner, der beskæftiger sig med tegneserier og relaterede medier/
kunstformerVi ønsker bl.a. at fokusere på fraværet af en egentlig tegneserieskaberuddannelse og det forhold, at landets eneste tegneseriemuseum er henvist til 20 m2 en måned om året. Vi ønsker at diskutere, hvorfor danske boghandlere ikke som fx franske, amerikanske og japanske boghandlere har et repræsentativt
udvalg af aktuelle tegneserieudgivelser. Og vi ønsker at undersøge, om de forskellige mediers holdning til tegneseriestof er præget af antikverede forestillinger.Stiftende generalforsamling i Dansk Tegneserieråd finder sted torsdag 26. marts 2009 kl. 19.00 i
Den Gule Villa, Dirch Passer Allé 2, 2000 FrederiksbergAlle er velkomne
Yderligere information:
www.dansktegneserieraad.dk
Matthias Wivel • 00 44 07717 214 390 • metabunkeren@gmail.com
Carsten Søndergaard • 46 18 54 44 • csforlag@centrum.dk
Ulf Reese Næsborg • 60 89 86 66 • ulf@tegneseriesiden.dk
INVITATION TIL Stiftende generalforsamling i Dansk Tegneserieråd
Stiftende generalforsamling i Dansk Tegneserieråd afholdes
Torsdag 26. marts kl. 19.00
Den Gule Villa
Dirch Passers Allé 2
2000 FrederiksbergAlle er velkomne til at deltage i den stiftende generalforsamling. Adgang og stemmeret opnås ved at betale 200 kr. kontant pr. deltager ved ankomsten samt opgivelse af navn og adresse. Beløbet udgør kontingentet for 2009. Arbejdsgruppen Dansk Tegneserieråd indleder med at fremlægge visionerne og vedtægterne for Dansk Tegneserieråd, hvorefter der bliver mulighed for debat. I pausen kl. 20.30 vil der være fremlagt opstillingslister til bestyrelsen. Bestyrelsen skal bestå af formanden plus 6 medlemmer samt 2 suppleanter. Formanden vælges af generalforsamlingen. Derudover vælges en revisor og en revisorsuppleant.
Det er hensigten at tilstræbe, at bestyrelsen sammensættes af så bredt et spektrum som muligt, fx tegnere, forfattere, redaktører, forlæggere, boghandlere, formidlere, bibliotekarer, forskere, undervisere, historikere, kritikere og læsere. Kl. 21.00 finder valg til henholdsvis formandsposten, bestyrelsesposterne og revisorposterne sted ved almindeligt stemmeflertal. Hver deltager i den stiftende generalforsamling har én stemme til formandsvalget, fem stemmer til bestyrelsesvalget og én stemme til revisorvalget.
Når valget er gennemført, er Dansk Tegneserieråd stiftet, og bestyrelsen konstituerer sig selv.
Dansk Tegneserieråds vedtægter kan ses på hjemmesiden www.dansktegneserieraad.dk
Arbejdsgruppen Dansk Tegneserieråd består af Mads Bluhm, Benni Bødker, Rikke Cortsen, Torben Hansen, Allan Haverholm, Lars Horneman, Martin Nørskov, Jensen, Johan F. Krarup, Kim Larsen, Marianne Eskebæk Larsen, Peter Madsen, Anne Magnussen, Paw Mathiasen, Steffen P. Maarup, Ulf Reese Næsborg, Julie Paludan-Müller, Lene Rasmussen, Peter Snejbjerg, Carsten Søndergaard, Henry Sørensen, Thomas Thorhauge, Søren Vinterberg og Matthias Wivel.Blandt de områder, hvor rådet kan tænkes at virke, er:
Tegneserieskaberne. Hvad kan der gøres for at øge alsidigheden blandt de danske tegneserietegnere og -forfattere? Hvad skal der til, for at der kan blive skabt flere enestående danske tegneserier?
Forlagenes rolle. Hvad gør forlagene for at styrke den danske tegneserie? Hvad kan man gøre for at skærpe redaktørstandens kompetencer?
Forhandlerne. Hvordan prioriterer og forvalter boghandlere og kiosker tegneserier i forhold til andre udgivelser? Bør tegneserier have en separat placering hos forhandlerne eller betragtes på lige fod med anden litteratur? Hvorfor har danske boghandlere ikke som fx franske, amerikanske og japanske boghandlere et repræsentativt udvalg af aktuelle tegneserieudgivelser?
Medierne. Hvad er de forskellige mediers holdning til tegneseriestof? Hvordan foregår den redaktionelle prioritering af kulturstof, og hvordan kan den styrkes til
tegneseriernes fordel?Avis- og bladtegneserier. Hvorfor er der så få danske tegneserier i aviser, ugeblade, magasiner og tidsskrifter? Hvad kan der gøres for at promovere den danske tegneserie som et reelt alternativ til udenlandske striber på licens eller slet ingen? Hvorfor benyttes tegneseriens enestående udtryksform relativt sjældent i reklamesammenhæng?
Forskning. Hvad er mulighederne for at forske i tegneserier? Eksisterer der den nødvendige kompetence på vores universiteter og på Designskolerne? Hvad er publikationsmulighederne i Danmark?
Grundskole og gymnasier. Finder undervisning i tegneserier sted i tilstrækkeligt omfang? Findes der relevante undervisningsmaterialer, og hvordan kan lærere og undervisere inspireres til at inddrage tegneserier i undervisningen?
Tegneserieskole. Hvorfor har Danmark ikke en selvstændig tegneserieskole? Er der brug for en? Og hvad kan der gøres for at etablere en? Hvilke andre uddannelsesmuligheder er der for vordende danske tegneseriekunstnere, og hvad gør de etablerede institutioner for mediet?
Bibliotekerne. Hvad er bibliotekernes indkøbspolitik? Hvor stor er kompetencen hos bibliotekarerne? Hvad kan der gøres for at styrke disse?
Kulturstøtten. Kunstrådet den eneste offentlige finansieringsmulighed for tegneserieskabere. Er denne ordning tilstrækkelig? Hvor bevidst er rådet om tegneseriens egenart? Hvilke alternativer kunne man forestille sig? Ville regulær produktionsstøtte være noget, man burde arbejde for?
Tegneseriemuseet og andre samlinger. Det danske Tegneseriemuseum lever en hensygnende tilværelse på nåde fra Kalundborg Kommune. Hvad kan der gøres for at etablere en stærkere, mere permanent platform og for at styrke samlingen og dens katalogisering? Hvad gør andre offentlige samlinger som fx Statens Museum for Kunst eller Det Kongelige bibliotek for tegneserien? Hvad er er der af udstillinger? Indkøb?