Home / Nyheder / Kort over tegneserieskabere i Danmark

Kort over tegneserieskabere i Danmark

Danmark er et land i tegneseriemæssig opblomstring. Der kommer hele tiden flere og flere unge (og ældre) tegneserieskabere på banen, i takt med at flere og flere for øjnene op for de sekventielle fortræffeligheder i dette medie.

Hvis man følger tegneseriescenen for blot en kort tid, opdager man hurtigt at talenterne trækker østover, og gerne centraliserer sig i København. Præcis hvor stor en geografisk spredningen der er blandt skaberne, er der vist aldrig nogen der har forsøgt at undersøge. Det vil Serieland gerne kigge på, og der er i den forbindelse oprettet et “google map” ved navn “Tegneserieskabere i Danmark“, hvor alle der arbejder med tegneserier som professionel eller som hobby, er yderst velkommen til at deltage i.

Du kan på kortet plotte dig selv ind, hvor du bor, eller hvor du har tegnestue, og skrive en kort tekst om dig selv, samt linke til relevante steder, som din portfolio m.v.

[box_light]

DELTAG:

  • Hvis du selv vil sætte dig på kortet, skal du bruge en Google-konto (Gmail). Log på, og gå til kortet her: “Tegneserieskabere i Danmark
  • Hvis du ikke har en Google-konto, kan du også bare skrive din adresse samt biografi og link til udgang99@gmail.com, så sætter jeg dig ind.

Når du skal plotte dig selv ind på kortet, gør du følgende:

  1. klik “rediger“.
  2. zoom helt tæt på der hvor du bor.
  3. oppe i venstre hjørne er der kommet en lille “værktøjskasse”, hvor den i midten hedder “tilføj stedmarkering“, placer den der hvor du bor.
  4. Skriv dit navn i overskriften (evt klik på “RTF” under ‘beskrivelse’ for at få en nem guid til bl.a fed/kursiv tekst og links mv!) og biografien / links nedenunder.
  5. slut af med at klikke “UDFØRT!”

[/box_light]

Jeg håber der er mange der vil syntes det er sjovt at gøre et geografisk overblik over tegneserieskaberne i Danmark!!!


Vis Tegneserieskabere i Danmark på et større kort