Som nævnt tidligere på ugen, står Louisiana bag en storslået udstilling om Mangaens historie og påvirkning på kulturen, fra dengang det startede for godt 200 år siden, og op til i dag. Serieland har i dag modtaget yderlige information om udstillingen med program m.m., og der er virkelig noget for enhver at fordybe sig i, så vi ville lige opdatere læserne med den fulde pressemeddelelse:
Astro Boy (Tetsuwan Atomu), 1963. (Illu: Tezuka Osamu; 1928-1989)
Manga er det japanske ord for tegneserie, og det brogede univers af krig og kærlighed, erotik og mytologi, science fiction og hverdagsliv i de japanske billedfortællinger har med tiden opnået en international udbredelse med millioner af hæfter solgt hver måned.
Udstillingen Manga! Japanske billeder er en historisk indføring i mangaens univers, belyst ved hjælp tegneserier og tegnefilm, og den giver mulighed for et enestående indblik i det billedunivers, der ligger til grund for den verdensomspændende kultur. Udstillingen viser, hvordan tegneseriekulturen har udviklet sig, og hvor den visuelle tradition, manga, kommer fra, og hvor den peger hen, med eksempler der strækker sig både i tid og medier fra træsnit til tegneserier, fra bogillustrationer til tegnefilm og fra computerspil til samtidskunst. I dag er manga ikke alene tegneserier men en vidt spredt kultur, der forgrener sig til mange andre områder som tegnefilm og computerspil. Den sætter sig også tydelige spor i samtidskunsten. Tre markante kunstnere fra den japanske samtidskunstscene vil være repræsenteret i udstillingen: Kenji Yanobe, Tabaimo og Kumi Machida.
Historisk rækker manga 200 år tilbage. Det var oprindelig den berømte japanske maler Katsushika Hokusai (1760-1849), der kaldte sine tegnede portrætskitser for manga. Men der har også været tradition for at gengive karikaturer af eksempelvis skuespillere i japanske træsnit. De blev trykt i masseoplag for at blive vidt distribueret som reklame for teatret – så traditionen for at masseproducere populære billedfortællinger har allerede fundet sted langt før tegneserie-hæfterne, som vi kender dem i dag, hvilket blandt andet kan ses på udstillingen.
Udstillingen er opdelt i tre sektioner. Den første sektion sætter fokus på mangaens udvikling fra starten af 1900-tallet og frem til i dag – med særligt fokus på de årtier efter 2. verdenskrig, hvor udviklingen af tegneserier og de efterfølgende anime (de japanske tegnefilm) tog fart. Eksempler på kendte mangaikoner kan ses her – bl.a. tegneseriefigurerne ”Astro Boy” og ”Dragon Ball”, der begge er typiske karakterer inden for genren drengemanga.
Sektionen viser desuden, hvordan manga er inddelt efter genrer, manga for drenge, for piger og for voksne, spændende fra sex, erotik og vold til eksempelvis historisk litteratur, og hvordan tegneserierne bliver omformet til tegnefilm.
Kenji Yanobe Biografen i skoven, 2004
Hvis nysgerrigheden er vakt, inviteres publikum til selv at kigge i et bredt udvalg af serier i et dertil indrettet bibliotek, hvor originale japanske manga, doneret af forlagene Tutle-Mori Agency Ltd. og Shueisha Inc. samt eksempler fra den voksende produktion af japansk manga i dansk oversættelse ligger frit tilgængelige, generøst stillet til rådighed af forlaget Carlsen. Her – og i udstillingens sidste rum – er der desuden lejlighed til at spille manga computerspil, idet flere spil er tilgængelige for publikum.
De næste to sektioner er af en mere refleksiv karakter, hvor fokus er lagt på kulturens afsæt i og relation til den generelle japanske visuelle kultur og dens historiske baggrund i japansk billedkunst. Her præsenteres værker af de tre kendte samtidskunstnere: Kenji Yanobe, Tabaimo og Kumi Machida, der hver især undersøger en kultur og historie, der spænder fra traditionelle ritualer og en distinkt visuel arv til post 2. verdenskrig – og post atombombe-periodens teknologiske fremskridt.
Kenji Yanobe
Kenji Yanobe (f. 1966) forholder sig i sin installation ”Biografen i skoven” til temaer, der ofte er tæt knyttet til mangaens univers: krig og atomkraft, bomber og udryddelse. Det er et stærkt personligt værk om beskyttelse og isolation, der både inkluderer hans far og egne børn som personer i fortællingen. Tabaimo (f. 1975) har vakt opsigt med sine animationsfilm, både på grund af hendes særlige tegnestil og farveholdning med rødder til de gamle japanske træsnit og hendes fascination og udfordring af den prekære skillelinje mellem det private og det offentlige, som i udstillingens værk ”Public conVENience” handler om dametoiletter, som de findes på stationer og parker rundt om i Japan. Endelig præsenteres Kumi Machida (f. 1971), der med sine sort/hvide billeder og en teknik, der lægger sig tæt op af den klassiske, japanske maleteknik, udnytter den for manga så markante konturstreg til at skabe billeder, der på overfladen synes infantile men ved nærmere granskning afslører en foruroligende og uforudsigelig stemning.
Mitsukuni bekæmper skeletspøgelse, 1845 (Illu: Utagawa Kuniyoshi; 1798-1861)
Tredje og sidste sektion i udstillingen er et historisk afsnit om japansk billedtradition, hvor mangaens opfinder Hokusais billeder er udstillet. Desuden vises billedruller og eksempler på gamle træsnit fra midten af 1800-tallet.
Udstillingen er blevet til i samarbejde med Museum für Angewandte Kunst, Deutsches Filminstitut – DIF og Deutsches Filmmuseum, Frankfurt. Materialet er nøje tilpasset Louisiana og den billedkunstneriske sektion er ny – hvilket ikke havde været muligt uden et generøst bidrag til billedkunsten i udstillingen fra Kunstrådet – og udvalgt af Louisiana til lejligheden.
I tilknytning til udstillingen har Louisiana med hjælp fra Cinematekets programredaktør, Rasmus Brendstrup sammensat et filmprogram af nogle af de mest markante japanske tegnefilm:
”Akira”, (Akira), 1988, Katsuhiro Otomo, Bandai Visual.
“Memories”, (Memorizu), 1996, Koujo Morimoto, 4C.
”Paprika”, (Paprika), 2006, Satoshi Kon, Madhouse.
”Tekkonkinkreet”, (Tekon kinkurito), 2006, Michael Arias, 4C.
Filmene vises dagligt og er med engelsk tekst eller tale. Gratis entré for museets gæster.
I Børnehuset vises to film med særlig appel til børn.
”Min nabo Totoro”, (Tonari no Totoro), 1989, Hayao Miyazaki, Ghibli.
“Kiki – Den lille heks”, (Majo no takkyubin), 1989, Hayao Miyazaki, Ghibli.
Filmene er med dansk tale og vises dagligt. Gratis entré for museets gæster.
Foredrag
22. oktober kl. 19.30 Johnnie McCoy, chefredaktør på forlaget Carlsen – om manga i Danmark.
29. oktober kl. 19.30 Professor Yasuko Hamano, fra Universitetet i Tokyo – om mangaindustrien i Japan.
26. november kl. 19.30 Gunhild Borggreen, ph.d. Københavns Universitet – om japansk samtidskunst.
Alle foredrag er gratis for museets gæster.
Live drawing session – med kunstneren Yoshitaka Amano
16. november
Den japanske mangategner Yoshitaka Amano tegner og fortæller.
Sessionen foregår på engelsk. Gratis for museets gæster.
Tegneværksted for børn – med kunstneren Nao Yazawa
8. november kl. 13-14.30
Børnehuset har i samarbejde med Den Japanske Ambassade arrangeret en manga tegne-workshop for børn fra 8-16 år med den japanske kunstner Nao Yazawa.
Gratis for museets børnegæster.
Louisianas manga-aktivitetshæfte er et samarbejde mellem Carlsen Comics og Louisiana Undervisning i anledning af udstillingen. Hæftet består af et preview af Carlsens kommende manga-udgivelser og 16 aktivitetssider med opgaver inspireret af Louisianas udstilling. Louisiana-siderne har fokus på karakteristiske manga-temaer som kamp, øjne, robot, kawai/”nuttethed”, helte og heltinder samt forvandlinger. Der er plads til at tegne og løse opgaver i hæftet – enten på museet eller hjemme. Aktivitetshæftet er målrettet børn fra 8 år og opefter og udleveres gratis i udstillingen. Skribenter på aktivitetssiderne er kunstformidler, mag.art. Line Ali Chayder og chefredaktør på forlaget Carlsen Johnnie McCoy .
Louisiana Revy og Louisiana Magasin 29
I forbindelse med udstillingen udgives Louisiana Revy med forord af Poul Erik Tøjner og udstillingens kurator Mette Marcus samt artiklerne ”Populærkultur i samtidskunsten: kawaii-begrebets dobbelthed” af ph.d., forsker og underviser på Københavns Universitet i japansk kunst og kultur, Gunhild Borggreen, ”Superflad japansk kultur” af kunsthistoriker og kunstformidler på Louisiana, Signe Marie Ebbe Jacobsen, ”Unge drømme, rejser i selvet: en undersøgelse af androgyni i japanske pigeserier og kunst mellem 1975 – 2000” af Midori Matsui, ph.d. i sammenlignende litteraturhistorie fra Tokyo University og underviser i kunstteori på Musashino Art University og Tama Art University, begge i Tokyo samt ”Ekkoer af det store glimt-drøn” af programredaktør i Cinemateket, Rasmus Brendstrup. Desuden findes en forklaring til nøglebegreber i manga-kulturen samt en værkliste.
Louisiana Magasin nr. 29 indeholder artiklerne ”Manga Mani” af Mette Marcus og ”Manga i Danmark” af Johnnie McCoy, chefredaktør på Forlaget Carlsen.
Udstillingen løber fra d. 8 oktober 2008 til d. 8. februar 2009.
LINK: Louisiana