Home / Nyheder / Nyt fra Henrik Andreasen – San Diego 2016

Nyt fra Henrik Andreasen – San Diego 2016

San Diego 2016

San Diego 2016 (40)

Skuespiller Mike Colter som spiller Luke Cage i den kommende TV serie fra Netflix

Tid er en pudsig ting. Før hver San Diego messe bruger jeg en stor mængde tid på at forberede mig, bl.a. ved at kigge oversigten over foredrag igennem, når den bliver offentliggjort en dag af gangen ca. 2 uger før messen starter. Dette sammen med listen over messens inviterede giver et godt indblik i, hvem som kommer og hvornår man kan møde dem. Med mange hundrede timers foredrag er det også nok at kigge igennem, og man må være meget selektiv, da det bare ikke er muligt at se alt hvad man finder interessant. Der er simpelthen ikke timer nok i døgnet. Med messens 4½ dag skulle man ellers tro der var timer nok til at nå det man kunne tænke sig, men der sker bare så meget 24/7 at det langt fra er tilfældet.

San Diego 2016 (85)

Messens talsperson David Glanzer og undertegnede.

 

 

 

Jeg er allerede inde på messen tirsdag morgen, da jeg i en 10 års tid har hjulpet Bud Plant med at sætte hans bod op, så jeg har hele 6 dage på messen. Men det er stadigvæk ikke tid nok. Det pudsige ved tid er også, at de 6 dage som ikke føles som tid nok til at nå alt man vil, også føles som en uoverkommelig mur man skal over, da jeg sjældent for sovet og spist nok. Så man kan hverken se hvordan man skal komme igennem 6 dage, ej heller hvordan man skal kunne nå alle de ting man gerne vil se, høre, købe eller opleve. Men nok filosofering omkring tid!

San Diego 2016 (41)

Jeff Smith og hans kone Vijaya Iyer og undertegnede til CBLDF’s fest torsdag aften.

Jeff Smith var gæst på messen, som faldt sammen hans serie Bone 25 års jubilæum. Som fejring af dette havde han for første gang i 12 år skrevet og tegnet en ny Bone historie, Bone Coda, der udkom i forbindelse med messen. Historien foregår i direkte forlængelse af den oprindelige Bone historie, hvor de 3 Bone fætre og Bartleby er på vej tilbage til Boneville. Jeff Smith havde offentliggjort de første sider af historien online for et par måneder siden, der endte i en større cliffhanger, hvor de 3 Bone fætre og Bartleby er på vej ud over en afgrund. Selvom der ikke er meget tid til at læse når man er på messen, fik jeg ikke desto mindre læst historien færdig meget hurtigt efter at jeg havde købt den. De havde også en special S&N messe udgave af Bone Coda i 500 eks. som de solgte til normal pris. Det lykkes mig at købe nr. 4 som er mit lykketal (nr. 1 til 3 gik til familie og nære venner).

San Diego 2016 (23)

Bud Plant sammen med sin kæreste Anne (2. tv) samt hans medarbejdere Diana & LaDonna

San Diego 2016 (27)

Mike Mignola og hans datter Katie med min Amazing Screw-On Head and Other Curious Objects artist edition.

Efter at have hjulpet Bud Plant med at sætte hans bod op, var det tid til Preview night og en masse indkøb. Jeg havde på forhånd betalt for den S&N Dark Knight Gallery Edition fra Graphitti Design, der er en gigantisk (og tung!) udgivelse af originaler fra Frank Miller & Klaus Janson’s originale 4 nummers Batman Dark Knight serie. Derudover havde jeg også forudbetalt for den S&N omnibus udgave af Terry Moore’s Rachel Rising serie. Begge udgivelser blev læst lige efter jeg kom hjem og kan stærkt anbefales. Dave McKean var også på messen og havde et par nye udgivelser med. An Ape’s Progress og Black Dog; The Dreams of Paul Nash (som omhandler 1. Verdenskrig). Som alt andet fra Dave McKean’s hånd er dette nogle yderst interessante udgivelser. Den Black Dog udgave han havde med var en special preview udgave, hvor den almindelige udgave udkommer til oktober (som også skal købes!). Sidst men ikke mindst, så købte jeg Mike Mignola’s Amazing Screw-On Head and Other Curious Objects Artist Edition fra IDW, som bl.a. indeholder historien ”The Magician and the Snake” som han skrev sammen med sin dengang (2002) 7 årige datter Katie. Historien vandt en Eisner Award for bedste korte historie i 2003, og Katie Mignola er stadigvæk den yngste Eisner Award vinder til dato. Efter at have købt den var jeg forbi Mike Mignola’s bod, og fik både ham og hans datter til at signere den. Cool beans!

San Diego 2016 (44)

Apparently I do not take it as a champ, as I scream like a girl

Efter Preview night sluttede kl. 21 var jeg ude og spise sen aftensmad med nogle gode venner.

Torsdagen gik med at fare rundt til en masse signeringer, med bl.a. Grant Morrison, Howard Chaykin & Jason Aaron. Jason Aaron er en meget travl mand, der pt. skriver 5 månedlige serier, bl.a. Doctor Strange tegnet af Chris Bachalo, som han har arbejdet sammen med i nogle år. Chris Bachalo er en sjælden messe gæst, men han var forbi messen om lørdagen, hvor han signerede for Marvel i deres bod, hvor jeg selv var forbi og få signeret nogle ting.

Torsdag aften var jeg traditionen tro til CBLDF’s fest, hvor jeg havde nogle hyggelige timer i selskab med gode venner, og den blev næsten 1 inden jeg var hjemme.

San Diego 2016 (56)

Jim Davis og undertegnede til hans signering.

San Diego 2016 (59)

John Barrowman udklædt som The Unbeatable Squirrel Girl til Eisner Awards.

San Diego 2016 (67)

Matt Groening blev fortjent medlem af Will Eisners Hall of Fame. Her sammen med undertegnede.

Fredag gik med flere signeringer, hvor jeg fik snakket lidt med Jeph Loeb til Luke Cage signeringer (hvor alle skuespillerne var til stede), hvilket var ganske hyggeligt, da jeg ikke har fået snakket med ham til de sidste par San Diego messer. Om eftermiddagen var jeg også til en signering med Jim Davis, der var på messen for første gang, og kun var til stede om fredagen. Han havde et enkelt foredrag, hvor han fik en Inkpot Award (stort tillykke), samt havde et par signeringer i forlaget Hermes Press bod. Her signerede han Art of Jim Davis’ Garfield, der lige var udkommet. Det er en åben hemmelighed, at Jim Davis ikke har tegnet Garfield siden 1983, men at den er tegnet og skrevet af assistenter, primært Gary Barker. Jeg har endnu ikke nået at læse den (200+ sider), men håber at disse assistenter også bliver nævnt, så det ikke bliver en gentagelse af Bob Kane’s ”Batman & Me”. På den front har DC heldigvis endelig anerkendt Bill Fingers bidrag, og Bill Finger står nu officielt nævnt

Mike Allred vandt for første gang en Eisner Award og holdt en meget bevægende og følelsesladet tale. Her er han sammen med sin kone Laura Allred

Mike Allred vandt for første gang en Eisner Award og holdt en meget bevægende og følelsesladet tale. Her er han sammen med sin kone Laura Allred

som medskaber af Batman sammen med Bob Kane. Efter signeringen tog

Kongresmedlem John Lewis med sin Eisner Award for March 2, der handler om hans berømte gåtur til Washington i 1963 med Martin Luthor King Jr., og hans kamp for menneskerettigheder og ligebehandling.

Kongresmedlem John Lewis med sin Eisner Award for March 2, der handler om hans berømte gåtur til Washington i 1963 med Martin Luthor King Jr., og hans kamp for menneskerettigheder og ligebehandling.

jeg direkte hjem fra messen, da jeg skulle bade og klæde om til aftenens Eisner Award, som igen foregik på Hilton Bayfront hotel i deres store festsal. Tre af mine venner og jeg havde igen fået plads ved tegneseriebutikken Alternate Reality Comics’ bord, hvor vi fik et rigtig fint måltid mad inden prisuddelingen startede. John Barrowman stod for åbningsmonologen, efter Jackie Estrada havde budt velkommen, og det gjorde han godt. Fortalte bl.a. at han til en messe sent om natten sammen med en god veninde havde danset nøgne på hans hotelværelse, han havde selv lavet helikopteren (fordi han kan!), men havde ikke lige taget højde for, at bygningen ved siden af havde en stor glas facade, så alle der stadigvæk var oppe var tilskuer til danse seancen. Det var lidt akavet til morgenmaden dagen efter, da han fik fortalt at hans optræden kunne ses af alle på storskærm. Men han havde også forberedt en masse ting til Eisner Awards, hvor han havde en hel del kostume skift undervejs. Han var både på scenen i lårkort nederdel, samt som den ”Unbeatable Squirrel girl”, og afslutningsvis som Harley Quinn. Den mand har humor!  Der var mange glade vindere og der blev holdt mange bevægende taler. Aftenen sluttede i gode venners lag og den var næsten 2 inden jeg kom i seng.

San Diego 2016 (53)

Næsten for meget talent til en billede. Chip Kidd (tv) og Dan Clowes (th).

Om fredagen var jeg heldig at vinde i en lodtrækningen om at komme til Joss Whedons (Buffy tv serie, Avengers film etc.) signering om lørdagen i Dark Horses bod. At få mine to Astonishing X-Men HC’s signeret af ham var absolut en af lørdagens højdepunkter. Ellers gik lørdagen med at snakke med en hel del af de venner og bekendte jeg har på messen. Fik også snakket med messens talsperson David Glanzer, som det altid er hyggeligt at hilse på, og det er lidt blevet en tradition igennem mine år på messen, at vi altid får hilst og snakket med hinanden på trods af alt andet der ellers måtte ske på messen. Jeg nåede også at kigge efter back issues i de forskellige tegneserie boder, hvor det lykkes at finde nogle hæfter til mig selv og en af mine venner. Alt i alt en rigtig god dag, som endte med at jeg var ude og spise aftensmad med Bud Plant og folk fra hans bod, samt nogle venner.

San Diego 2016 (52)

Der var en masse cosplay på messen og Harley Quinn var en af de mest benyttede figurer. Dette var absolut en af de mere charmerende.

Tegner Chris Bachalo (tv) og forfatter Jason Aaron mødes for første gang.

Tegner Chris Bachalo (tv) og forfatter Jason Aaron mødes for første gang.

Før jeg vidste af det var det søndag og messen var næsten overstået, og så er vi tilbage til det jeg småfilosoferede om i begyndelsen, nemlig tid. Da ugen startede kunne jeg ikke overskue, hvordan jeg skulle komme igennem messen, og nu da jeg var nået til søndag kunne jeg ikke rigtig forstå, hvor dagene var blevet af. Men det kan jeg så nå at tænke lidt over, inden jeg tager afsted igen næste år til min 25. San Diego messe.