Home / Nyheder / Previews Pluk for juli 2018

Previews Pluk for juli 2018

Previews pluk for juli 2018
 
Altid fedt med nye forlag, for hvor der er liv, er der håb… oldies håb. Dead Reckoning hedder den nye medspiller, og de beskrives som et graphic novel forlag, der specialiserer sig i militær historik og søfartshistorier. Så vidt, så godt, graphic novels skal man ikke blankt afvise, heller ikke hvis man er oldies mand. 
 
Alligevel lyser jeg op, når jeg opdager, at de har sneget en oldie ud på markedet til september, sågar en Golden Age oldie, en lækker 272 siders hc med genoptryk fra en tid, hvor tegneserier blev udgivet som 64 siders comic books. Golden Age bød på en underskov af forlag, store som små, og de gav os smæk for skillingen, valuta for pengene. Et sådant forlag var Fawcett, I ved nok, dem med Whiz/Captain Marvel, hele den familie af titler. 
 
Gee whiz, gosh golly! Fawcett var store. Store nok til at udgive “Don Winslow of the Navy”, dengang der skulle rekrutteres til flåden under Anden Verdenskrig. Matroserne skulle underholdes, og de blev hængende på titlen til længe efter krigens afslutning. 
 
Serien om orlogskaptajnen Don Winslow blev skabt til aviserne af Frank Victor Martinek helt tilbage i 1934, og blev syndikeret af Bell indtil 1955. I 1943, da Stillehavskrigen var på sit højeste, kom Fawcett så på banen med deres egen comic book version. Martinek selv var veteran fra Flådens Efterretningstjeneste under Første Verdenskrig. Han var nærmest en slags supervisor på Don Winslow serien, og han hyrede en Art Director og en layouter/researcher dertil. Desuden blev han rådgivet af US Navy, han fik rådgivning og serien blev godkendt af søværnet. 
 
Før Fawcett udgav deres egne originale comic book historer med Don Winslow, havde både Merwil og Dell forsøgt med hæfte-opsamlinger af avisstriberne. Men det var altså først i 1943, at serien blev en rigtig stor succés som original comic book. 69 hæfter blev det til i perioden 1943-1951. Disse hæfter er meget svære at finde i dag, så hurra for det nye forlag og en særlig tak til Craig Yoe, som har tilrettelagt denne historiske ting. 
 
Og vi styrer videre hen mod vores månedlige liste: 
 
DC COMICS 
  • scarlet #2 – alex maleev
  • the flash: the silver age omnibus vol.1 – carmine infantino, joe kubert, murphy anderson o.a.
  • swamp thing: the bronze age vol.1 tp – bernie wrightson, mestor redondo 
IDW 
  • LOAC essentials vol.12: baron bean, 1918 – george herriman
  • complete little orphan annie vol.15 – harold gray 
AC COMICS 
  • crypt of horror #37 – ayers, everett, infantino o.a.
ALBATROSS FUNNYBOOKS 
  • hillbilly: red-eyed witchery from beyond #2 – eric powell 
AMERICAN MYTHOLOGY 
  • casper’s capers #2 – warren kremer
BOOK PALACE 
  • the complete adventures of the three musketeers – arturo del castillo 
DEAD RECKONING 
  • the best of don winslow of the navy hc – various
FANTAGRAPHICS BOOKS 
  • mort cinder – alberto breccia 
HERMES PRESS 
  • the art and humor of johnny hart hc
  • the phantom: the complete newspaper dailies vol.15: 1957-1959 hc – wilson mccoy 
PS ARTBOOKS
  • pre-code classics: baffling mysteries vol.2 hc – mike sekowsky, gene colan 
  • pre-code classics: mister mystery vol.2 hc – basil wolverton, ross andru o.a.
REBELLION 
  • misty vol.3 tp – peter capaldi, jon richardson 
 
GoogaMooga/2018
 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *