Home / Nyheder / Previews pluk for juli

Previews pluk for juli

Previews pluk for juli 2019


Godaften og velkommen til denne nye Previews pluk for juli, med september shipping. Tendensen fortsætter med kortere lister, noget, jeg byder velkommen, da det bliver mere overskueligt, og man derfor ikke skal skubbe så meget eller helt opgive, så’en rent stortudende. Dark Horse er jo som bekendt færdige med deres store Warren projekt, og da de samtidig har droppet alle andre oldies, og den ellers så hypede Kurtzman “gave” er gået helt i stå, er det vist på tide at erklære det førhen så stolte forlag for stendødt. Hvad der før var en vital fuldblodshingst, er nu reduceret til en sørgelig, doven krikke, med lutter kedelige newies på programmet. Ikke spor anderledes end hadeforlaget Image. Dark Horse er dømt ude, og jeg håber sandelig deres nye newies-befængte kurs giver et godt overskud, alt deres ikke-oldies, ikke-klassiske, ikke-archives, ikke-Manning pis og papir! 


Næh, så er det mere interessant med de små medspillere. I ved, dem der spytter en enkelt eller to ting ud om måneden. Hermes Press er et solidt forlag i den henseende, for det er ikke meget, de har måttet lukke i utide, og deres bøger om tegneserieskabere er mindst ligeså gode som deres genoptryk af gamle avisserier. Vi har meget at takke dem for, og jeg personligt under dem gerne de 60 dollars, deres bøger typisk koster. Det er penge godt givet ud, for det lille forlag tør noget med deres bøger. Hvem ellers ville give den gamle tøjmodestrip, “Mopsy”, en chance? Med en kombineret monografi og opsamling af skaberen Gladys Parker? Skrevet af Trina Robbins, undergrundstegner og Amerika’s fremmeste women’s comics historiker? Der er et eller andet med Trina, på forunderlig vis bliver hun udgivet med jævne mellemrum, med bøger, der ikke ville have en jordisk chance under normale omstændigheder. Det er sådan noget, jeg kan lide. Og derfor tøver jeg ikke med at fremhæve den nye Gladys Parker monografi som månedens bog. See you on the runway! 

Vi spankulerer videre til listen:


MARVEL

  • new mutants: war children #1 – bill sienkiewicz
  • marvel masterworks: daredevil vol.14 hc – gil kane, gene colan & carmine infantino, frank miller o.a.
  • man-wolf: the complete collection tpb – gil kane, ross andru, john byrne, george tuska, sal buscema o.a.

DC COMICS 

  • batman #181 facsimile edition – sheldon moldoff o.a. 
  • house of mystery: the bronze age omnibus vol.2 – various 
  • jonah hex: the bronze age omnibus vol.1 – tony dezuniga, josé luis garcía-lópez o.a. 

IDW 

  • complete chester gould’s dick tracy vol. 27 
  • loac essentials vol.14: barney google, 1928 – billy debeck

AC COMICS 

  • men of mystery #113 – jack kamen, george evans o.a. 

AMP ADULT 

  • nancy: the olivia jaimes collection vol.1 hc 

HERMES PRESS 

  • gladys parker: a life in comics, a passion for fashion hc – trina robbins 
  • the phantom: the complete sundays vol. 6: 1957-1961 hc – wilson mccoy

GoogaMooga