San Diego messe 2018

San Diego messe 2018

 

På en messe af San Diego’s størrelse sker der løbende ændringer, hvor den mest markante i år var inddragelse af

noget af gaderne omkring Gaslamp District til gågade, samt at man nu kun kunne opholde sig foran selve messecentret, hvis man havde adgangskort til messen. Dette hjalp på pladsen foran messecentret, at der ikke var nogen som ikke skulle ind på messen, der kunne opholde sig der. Det var ikke noget problem når man først havde fået sit adgangskort, men for dem der først skulle hente sit adgangskort torsdag/fredag var det lidt bøvlet, da man så skulle fremvise bevis for, at man skulle ind for at hente sit adgangskort. Men alt i alt var det et positivt tiltag, som jeg håber de bevarer og gør brug af igen

næste år.

 

Når man er kommet det samme sted i mange år, har man det også med at skabe nogle traditioner. Dem som hjælper til med at arrangere messen, har altid været flinke og hjælpsomme overfor mig, og jeg har derfor haft noget dansk chokolade med de sidste mange år. Det er altid rart at kunne glæde andre mennesker, specielt nogen som altid har været hjælpsomme, og som man er blevet gode venner med i årenes løb. Som traditionen byder, løb jeg også ind i messens marketing og PR chef David Glanzer, der bl.a. var så flink at nævne mig i sin artikel i messens souvenir magasin sidste år. Vi havde en lille hyggelige snak

på et par minutter, inden vi begge skulle videre med dagens program.

Der var også en ændring i lotteriet for mange af de forskellige signeringer og alskens merchandise, som kun kan fås på messen. I stedet for at stå i lange køer på messen, foregik lotteriet nu online flere uger før messen startede. Man vidste derfor allerede inden man kom til messen, om man kunne deltage i en signering eller købe et specielt stykke legetøj.

Det var dog langt fra alle, som havde lagt deres konkurrence/lotteri online. Hos Marvel var det stadigvæk ”first come first serve” til deres lotteri. De havde dog også lavet en enkelt ændring. Tidlige stak man hånden ned i en pose for at trække et lod (og ofte en nitte!), hvilket de nu have opgraderet til, at man trykkede på en stor rød knap, der startede en roulette på deres storskærm. Hvis man vandt, viste den hvilken signering man kunne komme til, mens den viste et billede af Thanos som sagde ”you lose”, hvis man ikke vandt. Jeg har aldrig været særlig heldig med Marvel’s lotteri, men deres nye system virkede noget bedre, da jeg vandt hver eneste gang jeg mødte tidligt nok frem til at deltage.

Jeg mødte bl.a. skuespillerne fra Iron Fist og Marvel’s Agent of S.H.I.E.L.D. Det var nu ganske hyggeligt at møde dem, selvom der ikke er meget tid til at sige noget til dem, mens den plakat de signere skubbes hen til den næste skuespiller, indtil de alle har signeret den. For mit vedkommende var det heller ikke derfor jeg gerne ville til signeringen, men fordi jeg havde nogle tegneserier med, som jeg gerne ville have signeret af Jeph Loeb. Nu om dage arbejder han fortrinsvis for TV branchen, så den eneste måde at møde ham på er ved disse Hollywood signeringer.

Plakaterne beholdt jeg derfor heller ikke, da de ikke var grunden til at jeg var der. I stedet donerede jeg dem jeg fik til hjælpe organisationen H.E.R.O. Initiative, som hjælper tegneserie skabere, der har brug for økonomisk støtte. Ud over at donere plakaterne, har jeg også i en del år købt den årlige Overstreet Price Guide af H.E.R.O. Initiative, da de siden 2010 har fået lov til at lave deres egen forside variant. Dette års udgave havde en forside af Joe Jusko, som havde malet en helt fantastisk Thanos. I forbindelse med at jeg købte mit eksemplar, fik jeg Joe Jusko til at lave endnu en fin Thanos tegning inde i bogen, og jeg donerede derfor også nogle penge ud over hvad jeg betalte for bogen. H.E.R.O. Intiative er en hjælpe organisation som alle tegneserie elskere og læsere burde donere til. Læs mere her. https://www.heroinitiative.org/

De sidste del år har man i forbindelse med at få udleveret sit adgangskort til messen, også fået en større bærepose med diverse TV serier mfl. påtrykt, hvor man sidste år også havde begyndte at få den med en DC superhelte pin. Hvor mange forskellige superhelte pins der var sidste år, kan jeg ikke lige huske, men det lykkes mig at få Superman, Batman & Wonder Woman. I år havde man så lige gjort det endnu sværere at få et komplet sæt, da der var hele 12

forskellige DC superhelte pins. I kan se alle dem alle sammen her:

https://fansets.com/blogs/news/san-diego-comic-con-2018-warner-bros-bags-and-pins-revealed-and-fansets-site-exclusives

Den hemmelige 12. figur var Aquaman. Da man kun fik en pin udleveret, opgav jeg at samle et komplet selv. Men en af mine venner ville gerne samle et helt sæt, og havde fået en 3-4 stk. foræret, men manglede stadigvæk en 6-7 stykker. Om søndagen havde jeg lidt tid til overs, og gik derfor på en lille skattejagt for at hjælpe ham. Med lidt snilde og en hel del venlighed fra folk som ikke var interesseret i de pins de havde fået, lykkes det faktisk at få samlet alle 12 pins.

Inden jeg var nået frem til søndag, var messen gået med en masse signeringer og middage med gode venner hver aften. En af de vigtigste aftener er dog stadigvæk fredag aften, hvor Eisner Awards finder sted. Eisner Awards har også ændret sig over årene og er blevet mere strømlinet og kortere, og har heldigvis også fået en del mere mediedækning. Året prisuddeling trak dog lidt mere ud end de sidste par år. Men det var heldigvis på den gode måde, da der var mange taknemlige prismodtagere, som var meget berørt over at have fået en pris, og som holdt nogle meget bevægende taler. Specielt en af aftenens store vindere, Emil Ferris, der kunne fortælle hvor meget hun havde gennemgået inden hun kunne lade sig hylde som Eisner Award vinder, for sin utrolige GN ”My Favorite Thing Is Monsters”. Der var igen mange tegneserie skabere som jeg var glad for vandt en pris, specielt glædede det mig at Dave Gibbons & Karen Berger blev indlemmet i Hall of Fame. Meget velfortjent og begge holdt nogle rigtige fine takke taler.

Ud over denne ene aften med Eisner Awards, uddeler messen hen over messens 5 dage deres egen pris Inkpot Award, til en del af messens gæster, hvor jeg var specielt glad for at David Mack modtog en Inkpot Award.

5 dage kan virke som lang tid når messen starter, men når man først er kommet i gang, så går de 5 dage ret hurtigt, og det var også tilfældet i år. Så før jeg vidste af det var det søndag eftermiddag og endnu en San Diego messe var vel overstået, og man syntes, at man godt kunne bruge en god nats søvn!