Home / Nyheder / Serieland version 3

Serieland version 3

Nok engang er Serieland blevet rusket igennem, nye brikker er kommet til og alle har fået en ny plads.

I starten af september introducerede Serieland et nyt koncept på dansk – gratis tegneserier af høj kvalitet med daglige opdateringer. Dette blev voldsomt godt modtaget, og mange danske tegneserieskabere kunne se ideen i at lade deres gamle (og spritnye) tegneserie få en plads på Serieland, så mange flere kunne få gavn af deres hårde arbejde.

Men ingen roser uden torne.

Den teknologi der blev brugt til at vise serierne (ComicPress) viste sig at være ret ustabil, og ideen med at vise store ældre værker én side af gangen, gjorde, at en del folk stod af, og ville hellere vente med at læse historien til alle siderne var online. Det gjorde store dele af Serielands koncept omsonst. Det er der så rettet op på nu …

Med den nye version af Serieland vise vi HELE historier – fra starten!

Det betyder så selvfølgelig også at der ikke længere er noget der hedder daglige opdateringer – men til gengæld har du allerede nu mulighed for at bruge mange, mange timer på Serieland med de 15 færdige tegneserier der lægges ud med.

Jeg har længe haft øje på Issuu-teknologien, altså de “digitale magasiner” man kan bladre i, men det har indtil nu ikke rigtigt fungeret optimalt. I slutningen af december kom der en stor opdatering af Issuu der bl.a. gjorde Issuu-læseren fire gange hurtigere end før, og det stod klart at det var nu det skulle være, hvis Serieland stadig skulle være på forkant.

Ud over de færdige tegneserier alle kan læse i sin helhed, introducere Serieland nu også Smagsprøver, en kategori hvor man kan læse et uddrag af helt nye tegneserier på det danske og udenlandske marked. Forhåbentlig bliver denne taktik mere reglen end undtagelsen i fremtidens markedsføring for tegneserieudgivelser i Danmark.

Der er også godt nyt til alle kreative i den danske undergrund der gerne vil nå ud til et bredder publikum, idet vi nu lukker dørene op for de mere uprøvede kræfter i amatør-sektionen.

Godt nytår … og god læselyst!

Kim Lyng Larsen
Redaktør, Serieland.dk

1 comment

  • Tillyke med det nye flotte design.
    det pynter gevaldigt på siden, og gør den mere overskuelig, også god ide at i nu har smagsprøver på siden, er allerede selv blevet inspireret til at købe nogle tegneserier:)

    Fortsæt det gode arbejde, vil ihvertfald holde øje med siden.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *