Home / Nyheder / Vind billetter til Den Lilla Møghætte og Pulven

Vind billetter til Den Lilla Møghætte og Pulven

I anledningen af at Holbæk Teater har valgt at opsætte Rune T. Kiddes klassiske tegneserie “Den Lilla Møghætte og Pulven” på de skrå brædder, sætter Danske Tegneserieskabere to fribilletter til forestillingen på højkant, hvis man kan komme med en god historie eller anekdote om Rune.[spacer size=20]

Det kan være en historie om et møde med manden selv, eller en læseoplevelse med hans tegneserieudgivelser. Se mere på Danske Tegneserieskaberes forum HER.

Opsætningen af Den Lilla Møghætte og Pulven kører på Holbæk Teater fra torsdag d. 17. oktober, til og med torsdag d. 7. november. Holbæk Teater skriver følgende om forestillingen:

Den Lilla Møghætte og Pulven er en nyskrevet, skøn, skæv og skør musical for hele den eventyrtossede familie, der vil sende dig på en karruseltur i eventyrenes verden. Hvem kender og elsker ikke den ækle og afsporede fortælling om den møgsure møghætte, der skal ud med blodpølser til sin bedstemor eller beretningen om Klaskepot? Her er de for første gang nogensinde sat på scenen. Hæsblæsende, herlig hæslig humor i sort særklasse, der har været afsæt til blandt meget andet end den prisbelønnede radioserie Snabelsko og Gåsetænder på P3 Børneradio og Ækle Æventyr på P2 kultur og musik. Der er 5 medvirkende i forestillingen.

Skrevet til Holbæk Teaters 30 års jubilæum af Rune T. Kidde og med musik af Fuzzy.

Og hvis man lige har behov for en genopfriskning, eller bare at komme i rette stemning, viser vi her “Den Lilla Møghætte og Pulven”, fra 2010, fortalt af Rune T. Kidde og animeret af Brødrene Fisker for Copenhagen/Bombay Productions.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *