Så er der Vingeslag. En herlig blå bog om Signe. Udgivet af Bibelselskabets Forlag og tegnet af Peter Madsen. Jeg modtog den forleden og satte mig straks til at læse den. Det var tæt på aftensmad, og de 2 mindste for rundt og var irritable og sultne. Men når jeg sidder med bøger, så plejer de lige at kigge over. Også denne gang og blev siddende sammen med mig, og jeg læste højt for dem. Ikke ordret, men med ord der passede til dem. Sulten til trods blev de siddende, og det var godt.
Vingeslag er titlen og det er så tredje og sidste fortælling om SIgne og hendes oplevelser. De foregående handlede om jul og påske, og nu så denne som handler om pinsen.
Jeg har mødt og læst om Signe tidligere. Begge bøger faktisk, og det der er så godt og specielt ved denne trilogi, er at Signe nu er blevet teenager, og er gået fra barn i Signes jul, så med Rejsen til Jerusalem hvor hun var omkring de 11, og nu er Signe blevet teenager.
Nedslaget og omdrejningspunktet er ret velkendt, ikke kun for teenagere, men måske især. Nemlig at være uvenner med ens bedste ven. Det er en væmmelig følelse og en elendig situation at befinde sig i. Alle ens tanker handler om skænderiet og som ung og teenager har man endnu ikke det klarsyn, at tingene nok kan ændre sig, at ting tager tid.
Signe tager alene til bedstemorens skovhytte. Et afsides beliggende sommerhus med alle de velkendte lugte og lyde, og der skal hun læse til eksamen. Alene ja, for det var jo meningen at hun og veninden Maria skulle have hygget og læst sammen, lavet pizza og alt sådan noget.
Men ikke nu. Venskab var blevet til fjendskab. Og Signe er alene med sine tanker.
Alene er man dog aldrig, og mødet med en ældre spansktalende kvinde skaber både magi, eftertanke, indsigt og refleksion. I et krydsfelt mellem det magiske og realistiske, i bøgernes verden og fortællingerne fra Bibelen og i virkelighedens Signeverden, da sker der noget.
Noget noget…
Det der især fængslede mine to små, Osvald på 4½ og Ragna på snart 3, var dels de flotte lidt tunge farver. Der er nemlig en dysterhed over farvevalget, som klart spiller med Signes tristhed. Samt dels den dragende historie om venner man savner. Iblandet et tempo hvor tegningerne taler med teksten og flere gange siger mere end ordene. For hvis der er noget som Peter Madsen især er god til, så er det at tegne følelser. Der kommer en stilhed i mange af ruderne, og i andre, helt sindssygt smukke, nyd vandet på side 30 og 31. Først som det stille stille vand på side 30 og så, med en pust af vind, kommer der liv og blink og det er mægtig godt.
Bogen, som er indbundet, er på 80 sider, alle i farver og bagerst en særlig efterskrift af Peter Madsen og en kort ordforklaring, er hurtigt læst men har så den mageløse egenskab, at den bliver hængende. Målgruppen er lidt større børn, men som far til små, så virker den altså også der.
Den spansktalende kvinde, den fremmede, som alligevel har noget genkendeligt over sig. Fjendskabet med, det kender vi sikkert alle og det der med at få to uforsonlige ender til atter at mødes, også dette er genkendeligt.
Derfor virker bogen så godt. Identifikationen sidder lige i skabet og med garanti til målgruppen.
Handlingen kan synes kedelig og træg. Det kan jeg sagtens følge. Men dette er blot en vinkel. Og da man ofte læser og ser det, som man vil se, så er det det. Men for mig, og nu også for mine to guldklumper, så er bogen langtfra hverken kedelig eller træg. Den har sit helt eget zenagtige tempo, hvor billederne lagrer sig.
Så samlet en smuk lille sag, fyldt med eftertanke og rolighed. I dagens hurlumhej er det rart med sådanne udgivelser, og det ender med 4 gode stjerner.
Titel: Vingeslag
Tegninger og tekst: Peter Madsen
Forlag: Bibelselskabets Forlag
Format: Hardback, 88 sider i farver med ekstra kommentar af Peter Madsen
Pris: 199,95
Isbn: 978-87-7523-867-5