I forbindelse med anmeldelsen af Graphic Classics: H. P. Lovecraft, har Serieland taget den danske bidragsyder, Pedro Lopez, til side til en lille snak.
Serieland: Beskriv dig selv og dine tegneserier.
Pedro Lopez: Da jeg var omkring 12 år, hvor jeg blev træt af tegneserier. Jeg gad ikke læse tegneserier med “dyremennesker”, for det var for barnligt. Jeg gad ikke læse realistisk tegnede tegneserier, og her taler jeg altså om alt fra Agent X9-serier til superhelte, for de var for stive og kedelige. Jeg klamrede mig fast til Splint, Tintin, Asterix, Lucky Luke, men der var ikke længere saft og kraft i dem længere. Jeg havde læst det hele. Så faldt jeg over Adeles Ekstraordinære Oplevelser, og hun blev kvinden i mit liv. Tegneren af serien, Tardi, blev min helt, for han kunne lave en spændingshistorie i en streg, der fangede mig. Personerne var karikerede, men alligevel realistiske. Intrigerne i historierne var uhyggelige. Hemmelige kulte, falske dæmoner, pest, veteranbiler, gale videnskabsmænd…det hele var der, både fantasi og realisme. Tardi blev et forbillede jeg som tegner – på godt og ondt – har ladet mig inspirere rigtigt meget af. Mit valg af genre, når jeg skal tegne, har altid bevæget sig inden for horror- og kriminal-genren, med enkelte glimt af westerns, som jeg også holder utroligt meget af.
Hvorfor westerns?
Jeg holder utroligt meget af westernfilm. Ikke den slags med gode cowboydere mod de onde, men den mere nuancerede støvbrune slags. Her tænker jeg især på spaghettiwesterns, selvfølgelig med Sergio Leones westerns som de bedste, men også de mere jævne af slagsen. Det er nok musikken, den grove humor, skildringen af landskaber og fokuset på stereotype detaljer som revolvere, sved, skægstubbe, støv, vejrbid hud, laset tøj og andet beskidt, som giver mig et kick. En slags grovkornet hyperrealisme, som falder lige i min smag. På tegneseriefronten har jeg dog mærkeligt nok ikke begået særligt mange westerns. Jeg kan i øjeblikket kun huske jeg har tegnet to korte western-tegneserier (hvis man ser bort fra dem, jeg lavede som knægt). Jeg er dog igang med en længere western-tegneserie, men det er stadigvæk i sin spæde begyndelse.
Dit tegneserie CV?
Jeg har primært tegnet for den amerikanske tegneserie-antologi Graphic Classics, hvor jeg lavet omkring fem serier baseret på amerikanske noveller af blandt andet Edgar Allan Poe og H.P. Lovecraft. Jeg har også fået udgivet en westerntegneserie hos det britiske forlag Accent UK i en af deres antologier, og flere ting er på vej derfra. Jeg har også lavet lidt dansk, blandt andet i forbindelse med Tegneserieværkstedet Blæk og deres udgivelser Sort som Blæk og Mondo.
Dine ambitioner?
Jeg har altid ønsket mig at lave en længere tegneserie – ja, tør jeg sige graphic novel – og endda mange af dem. Det er stadigvæk min ambition, men det er også noget af en mundfuld med fuldtidsjob, familie og liv ved siden af. Der skal mere til end at tegne et par timer om ugen. Heldigvis har jeg i mit nuværende projekt overladt skrivearbejdet til en forfatter, og jeg kan så koncentrere mig om den visuelle formidling.
Hvordan finder du inspirationen?
Jeg kan nævne rigtigt mange inspirationskilder til mine tegneserier, men jeg vil helst ikke kede nogen. Så inden for tegneserieverden kan jeg nævne en lille flok, som jeg hele tiden vender tilbage til: Tardis streg før midten af 1980’erne har været en enorm inspirationskilde, og jeg kan ligefrem bruge tid på at studere Tardis tegninger fra dengang. Tegnere som Hugo Pratt, Jordi Bernet, Eduardo Risso, Danijel Zezelj har også gjort et stort indtryk.
Så er der selvfølgelig film, især spaghetti westerns, men også andre underholdende genrer som action-, kriminal- og science fiction-genren, og altsammen fra perioden 1964 til 1975. Men det kan jeg altså bruge timer på, så jeg stopper her…