Tilbage i februar 1992 overtog Sivert Ibbo og Ole Winther en virksomhed, der i dag måske er blevet Danmarks førende indenfor salg af danske og oversatte tegneserier. Man har fundet en konvergerende niche med salg og distribution af henholdsvis nye tegneserier og restpartier samt importerede tegneserier, om man har suppleret sortimentet med salg og vurdering af brugte, antikvariske tegneserier. Nu har man med ambitionerne i orden sat sig for også at blive et vedvarende forlag.
At man ved opstarten i 90″erne skulle ende ud i det, der kendetegner Faraos Cigarer i dag, havde måske været svært at spotte dengang, hvis man så på konjunkturerne og samtidig studerer fotografiet af butikken i Billedstorm #18. Arbejdsmarkedet var i bund – hvorfor det her er det rigtige tidspunkt og sted, at begynde sammen med opturen på, hvis man har spottet den: F.eks. startede jeg på “et studie” det år, hvor arbejdsløsheden lå ml. svimlende 9 og 11 %, byggeriet stod i stampe og lå i bølgedalen – byggebranchen havde sløje tider dengang, og er en sikker branche, der kan vise, om der er go i forbrugsmarkedet – og mange husholdninger slikkede stadigvæk sårene efter kartoffelkuren fra 1987, der tvang befolkningen over i en slags tvungen opsparing frem for forbrug, modsat i dag, hvor råderummet til forbrug er markant forbedret al den stund boligpriserne stiger og man kan tære på friværdien i luftkastellet.
Derfor og umiddelbart en sjov og vanvittig periode at starte en virksomhed op i, der lever af at levere forbrugs- og luksusvarer til folket, altså nice-to-have forbrugsvarer, men Ole Winther, Sivert Ibbo og (den ifølge Billedstorm #18, 1994 s. 28 dengang dovne) Christopher Ouzman gik amok i opkøb af brugte tegneserier hos private samt i genbrugsbutikker og antikvariater, der endnu ikke helt havde forstået det der med efterspørgsel på tegneserier som en reel og fast indtægtskilde i forretningsgrundlaget. Jeg husker en samtale med Hess Genbrug alias Science Fiction Land på et loppemarked, der udmærket kendte Sivert fra de dage, hvor sidstnævnte valfartede rundt blandt antikvariater, hans eget inkl., og opkøbte mængder af tegneserier for en slik, inden der kom fokus på tegneserier som et seriøst handels(- eller investerings)objekt, noget man op gennem halvfemserne specielt så dyrket i Staterne ud i det ekstreme – CGC enkapsulerede certificerede tegneserier er i dag ligeså gangbare som “møntfod”, som værdipapirer.
Den lille kælderbutik skiltes efter nogle år ud i to nye butikker – en spilbutik og en tegneseriebutik. Efter en konsolideringsfase tog Faraos Cigarer initiativer til, som muligvis havde rod i Forlaget KAZOOM!”s nummererede (1000 bd.) samlebindudgivelse af Regies Loisels “Jagten på Tidsfuglen” (udgivet 1997), at deltage i bogmesser med en stor og synlig stand. Nok mest for at skabe opmærksomhed omkring deres brand, men nok også for bl.a. at drage småbørnsfamilierne til sig i en langsigtet strategi og tilvænning, men også, at skulle vække interesse hos og knytte kontakter til forlagsbranchen. Om det var målet, er uvist, men efter drøftelser med Forlaget KAZOOM! indgik FC et samarbejde om endnu en samlebindudgivelse i et noget større oplag af Chevalier/Segurs trilogi om Dværgenes Konge (udgivet 1998), for Carlsen Comics havde ikke daværende planer om at genoptrykke den.
Et årti man vil (helst) glemme for nogle ting
Senhalvfemserne vil tegneseriebranchen sikkert helst glemme, for indflydelsen fra andre medier har muligvis både påvirket og formet den yngre generation til at dyrke andre interesser, end at læse de klassiske tegneserier, et fælles fænomen, som har betydet en mærkbar nedgang i salget af klassiske serier samt en medfølgende nedskæring i bemandingen på de store forlag på specielt albumsmarkedet, hvorfor denne generations tegneserielæsere nok har haft sværere ved at relatere til de klassisk fransk-belgiske udgivelsers dogmer og begrebsunivers. Det er muligt, at disse udgivelser ikke længere afspejlede/afspejler den/hvor tids (unge) generations livsverden og begrebsdannelse. En lang række teknologier, om nogle, fik/har fået indflydelse på den/ hvor tids generation. Teknologierne (i dag) giver nu engang adgang til en lang række differentierede ontologier, for hvilke det er blevet sværere at samle fokus omkring brede udgivelser. For tiden var/er blevet til specialiserede niche produkter, hvor læseren som individ blev/bliver sat i fokus frem for en række fælles kerneværdier og holdninger i tiden folk, venner og familier har kunnet samles omkring, fordi kultur og informationer engang i tidernes morgen fortrinsvist kom fra ganske få kilder, som f.eks. DR eller dagspressen. Om ovenstående skulle være en tilnærmelsesvis korrekt observation af tiden, er måske til diskussion, men knobskydninger af nye forlag indenfor de sidste 2-3 år, kan tyde på, at de nye forlag netop udfylder et sådant behov for smallere kvalitetsprodukter til segmenter, der måske har manglet oversatte udenlandske kvalitetsudgivelser, der ikkun er fransk-belgiske, men har markant flere oversøiske titler på udgivelseslisten, mens mangaen i den grad har truffet den samtidige (fortrinsvis yngre) generations begrebsdannelser – anskuelser om hurtig og målbar underholdning.
Samlebind i udsigt
Ved at udgive samlebindudgaver, udgår man, at nogle kommer til at mangle en del af historien, fordi oplagene på et eller flere bind i en serie af forskellige årsager er blevet for lave i forhold til efterspørgslen. Selvom der på samlermarkedet ofte opstår et vist “brokkeri” over, at efterspurgte varer opnår “uhyrlige priser” – ofte er det blot den samtidige udsalgspris. Dertil skal det siges, at der går altså lang tid før nye tegneserier kommer ud i handlen brugt – typisk 3-5 år, anmeldereksemplarer er typisk undtaget, mens samlinger er 8-12 år om at komme ud i cirkulation igen. Man kunne vove den påstand, at skulle der være katastrofal mangel på et eller to bind i en serie, kunne man på forlagenes vegne og senere tilkomne læsere risikere, at serien salgsmæssigt gik i stå for senere udgivelsers vedkommende, fordi for mange ikke kunne få afsluttet serien og langsomt mister interessen og lysten efter en periode. For specielt de fransk-belgiske albums strækker sig ofte over flere album (selvfølgelig er føljetonudgivelser heller ikke et fremmedord for amerikanske serier, men nu er det de europæiske albumudgivelser, jeg her har fokus på), der udkommer over en lang årrække. Og det kan være lang tid at vente. Men det er altså ofte et fåtal af titler, der mangler, og ofte meget mindre end differensen ml. top og bund i oplagene, der efterspørger udsolgte titler, hvilket indebærer, at det ikke er det, som specialbutikkerne lever af, selvom nogle antikvariske eller katalogpriser fra tid til anden kunne tyde herpå.
Min erfaring fortæller mig, at der går 3-5 år før der kommer “nye” brugte tegneserier til salg antikvarisk, og det kan være lang tid at vente for interesserede læsere, der kommer med (“for sent” eller senere til), selvom albumudgivelser kan være ligeså længe under. Genoptryk over en bred kam er i dag sjældne, og berettiger vel nok ikke længere til et håb på den front. Endvidere er det fortrinsvis varer, der har en nyhedsværdi, og kan omsættes hurtige, som giver gode, sorte cifre på bundlinien. Genoptryk er sværere at afsætte, da samlere og tegneserielæsere helst vil have førsteudgaver, hvilket bl.a. er et argument, der er brugt til ikke at genudgive Doonesbury foreløbigt. Brugte antikvariske varer, har erfaringsmæssigt en noget langsommere omsætning end nye udgivelser, og er i dag kun en bibeskæftigelse for majoriteten af specialbutikkerne. På redaktionen ved vi, og som kan læses i interviewet med Christopher Ouzman, at der fra Faraos Cigares side planlægges til udgivelse en række klassiske serier i samlebind, som vi har set det med “Jagten på Tidsfuglen” og “Dvægenes Konge” samt “Anna Stein” og “Zentak” fra forlaget Arboris.
Knopskydninger
Med de etableredes forlags tilsyneladende tøven, ser vi markante knopskydninger fra en række mindre og nye forlag med helt nye udgivelser, nogle endda med genudgivelser, der med succes og med ildsjæles indsats sælger godt. Faraos Cigarer og G. Floy Studio har jo i tiden efter komiks.dk [http://www.komiks.dk] valfartet til udvalgte antikvariater, hvor sidstnævnte sælger deres udgivelser på kommissionsbasis. Dét ligner faktisk tiltag i ånden man kan læse om i Fantask”s udgivelse “Interpresse – Historien om et Forlag”, hvor intet var helligt eller for vanvittigt for Interpresse, bare det kunne give sorte tal på bundlinien eller holde hjulene i gang på trykkeriet hos Stenby Tryk. Som det ser ud til nu, så virker det givet, at man ikke længere vil vente, eller mere aggressivt og opportunt, blot griber en chance, når de etablerede forlag ikke vil udgive de gamle klassiske værker (“bortset” fra bl.a. Herges “Tintins Oplevelser” og Edgar P. Jacobs “Blake og Mortimers Nye Eventyr” fra Carlsen Comics og Egmont Serieforlaget A/S (gen-/)udgiver Splint & Co. m.fl. – men man skal vel passe på med at generalisere for meget) i samme omfang som tidligere, og fordi man simpelthen kan og har lyst, for indtjeningen til fjerne ejere eller aktieholdere holder dem ikke tilbage. Det virker som om de store forlag har haft sværere ved at gribe den chance, der nu tilsyneladende er opstået i et større omfang, men er dog ved at komme efter. Specielt Egmont Serieforlaget har taget ikke så få klassiske serier ind, såsom Splint & Co., Flip & Flop m.fl. til udgivelse i Danmark, mens Carlsen Comics hellere vil udgive nye udgivelser af etablerede kunstnere, der kan samtrykkes med forlag i Europa med værker fra Hermann, Gibrat, Boucq, G.B. Trudeau og andre (gamle) sværvægtere, der stadig producerer nyt med en fast frekvens. Mangaen er ikke glemt, og må vist ikke negligeres. Som sagen står nu, giver eller overlader man initiativet til forlag som Faraos Cigarer for de klassiske udgivelsers vedkommende, mens det oversøiske udbud overlades til G. Floy Studio. Måske ved de etablerede forlag noget vi andre ikke ved omkring de økonomiske præmisser og hvorfor udgivelsespolitikken nu er, som den er?
Segmenteringen
Personligt har jeg ikke kunnet se den store fordel i, at markedet tilbage i 90″erne blev det som jeg vil betegne som en segmentering., hvor de dengang også store Egmont Serieforlaget A/S og Carlsen Comics delte markedet for udgivelsesformer imellem sig i henholdsvis hæfter og albums i håb om at opnå stordriftsfordele gennem rationaliseringer, der måske skulle bringe nogle synergier i spil af dét tiltag. Jeg tror endvidere ikke, at denne segmentering har været hensigtsmæssig, hvilket vi nu kan se, hvor andre er kommet til, og tør det, som ikke har været turdet fra de etablerede forlag. Specielt Frank Millers Sin City har jeg personligt undret mig længe over, at den ikke for længst er kommet på dansk – men jeg husker, at selv Marvel-Morten var lettere skeptisk om den kunne sælge (i bladformat, selvsagt underforstået) i Danmark / Norden (må man vel formode, at Egmont Serieforlaget kunne lave et skandinavisk samtryk). G. Floy Studio har som bekendt udgivet Sin City og Sin City: En Dødbringende Dame.
Man kunne argumentere for, at konkurrencen ophørte i realiteten fra den dag af, når man laver en sådan inddeling af markedet i mellem sig. Det siger egentlig bare noget om, at store koncerner, hvilket ikke blot gælder for forlagsbranchen alene, i grunden ikke bryder sig om ægte konkurrence. Hvis man reelt var hertil (i en ideel verden), ville man ikke indgå “eksklusivaftaler” om eneret til diverse serier eller seriepakker. Man ville skulle kæmpe om hver enkel udgivelse, hvorfor det ville blot flytte fokus væk fra udgivelsen og generere andre problemer med bl.a. kronologi af historierne i hæfterne, distribution og udgivelsesfrekvens. Læserne er vanemennesker, og vil ofte helst kunne vide sig sikker på udgivelsernes kvalitet og konsistente. De forventer, hvis de skal følge konceptet hele vejen igennem. Vender vi tilbage til det med aftalerne, så er det sjældent, at forlagene selv kan diktere betingelserne overfor rettighedshavere, hvorfor verden i dag hænger sådan sammen, som den gør, og man må indgå de aftaler, man nu kan, hvis man vil udgive de populære serier.
En ny chance for “Markedet” spottes af flere
Som tingene står nu, så er chancen der, hvor bl.a. Faraos Cigarer, G. Floy Studio, Fahrenheit og Cool Comics udgiver det, de syntes godt om, og som skal komme den nu tilsyneladende åbenlyse voksende skare af tegneserielæsere til gode, og indikerer måske, at markedet er i fremdrift.
Nordmændene kommer!
Som tidligere skrevet, så er tegneseriebutikkerne glade for, når nogen vælger, at udgive noget, de kan sælge. Det er det, de lever af! Derfor har man nok også fra Faraos Cigarer side set muligheder i, at forestå som distributør af norske Thule Forlags fortsatte videreførelse af Prins Valiant i Danmark, der derfor nu både udkommer i Danmark og Norge. Man bibeholder det store format, vi er bekendt med fra Carlsen Comics” flotte bind 1-50. Bind 51 er udkommet for nogle uger siden og de næste 2 bind skulle komme meget snart.
Måske starten på noget stort – Corto Maltese i Sibirien i luksusformat
Før jul udgav Faraos Cigarer Hugo Pratts “Corto Maltese i Sibirien”, som også er anmeldt her på Seriejournalen. Den har været over to år undervejs, bl.a. fordi man ville lave en sammensat udgivelse af det, der ikke var præsenteret på dansk før, bestående af forordet, som skulle være i farver, og selve historien, der skulle være i den originale s/h streg. Dét var ikke helt nemt at overbevise det italienske forlag om, at de ikke ville lægge sig op af den farvelagte udgave, der “bare” kunne sendes til reproduktion ved lejlighed. Der har skullet meget mere benarbejde til, som det nedenstående interview med redaktøren på Faraos Cigarers udgivelser, Christopher Ouzman, også åbenhjertigt tilkendegiver. Det har krævet mere end blot nogle henvendelser pr. e-mail, for at man kunne komme i betragtning til udgivelse af Hugo Pratts værker Faraos Cigarer nu oven i købet har købt rettighederne til udgivelse i Danmark. Jeg bliver her også nødt til at indskyde, at man ikke har haft de store frihedsgrader med udgivelsen – man har fået en CD-ROM med plancherne, og har herefter fyldt dem ud med den oversatte tekst. Kolofonen er i store træk også dikteret af det italienske forlag, og har i mine øjne nogle mangler, såsom klar angivelse af oplag, udgave og originaltitlen (fransk/italiensk), hvor sidstnævnte imidlertid kan findes i den ovenstående i albummets bibliografi over Hugo Pratts værker.
Man har nu draget en række erfaringer for, hvordan forlagsbranchen “virker” og skal kontaktes protokolmæssigt, og, ikke mindst, for, hvad der er muligt. Erfaringerne in mente, så har man nu overskud og overblik til at vende blikket mod, hvilke udgivelser der i fremtiden kunne udgives af Hugo Pratt og andre. Her har man endvidere fokus på relancering af Moebius” John Difool første og anden cyklus, hvor sidstnævnte er tegnet af Janjetov og skrevet af Jodorowsky. De vil efter planen udkomme inden året 2005 udløber. Bourgeon”s Tusmørkets Kammerater samt Hugo Pratts Saint-Exupéry og et nyt Corto Maltese album i form af “Det gyldne hus i Samarkand” udgives også i den nærmeste fremtid. Alle titler er foreløbigt sat til at komme i samme udstyr som “Corto Maltese i Sibirien”, dvs. indbundne, med evt. forord til for dem som har et sådant, og vil derfor fremstå som nye udgaver. Moebius” og Bourgen”s vil komme i samlebind som udgivelserne “Jagten på Tidsfuglen” og “Dværgenes Konge”.
For at følge op på udgivelsen, og det der kommer efter, så har vi her på redaktionen valgt at lave et kort interview med Faraos Cigarers redaktør på “Corto Maltese i Sibirien”, Christopher Ouzman, om bl.a. det at gå ind i forlagsbranchen, hvilke overvejelser og udfordringer de har haft med denne udgivelse.
Interview med ansvarshavende redaktør Christopher Ouzman fra Faraos Cigarer
Hvorfor har FC valgt at gå ind i forlagsbranchen?
Vi syntes (Sivert og mig), at der skete alt for lidt, og at de klassiske ting ingen opmærksomhed fik. Det er fedt at G-Floyd (Studio, red.), Fahrenheit og Arboris udgiver en masse, og meget af det er godt, men de klassiske europæiske ting som de fleste ældre læsere har fået vores opdragelse igennem, er der ingen, der syntes var en god ide at udgive. Det gør vi noget ved nu…
Hvad har i den forbindelse været vigtigt for Jer?
Christopher Ouzman: – Luksus og høj kvalitet. Kunden skal havde fornemmelsen af, at her står han med noget særligt. En lækker ting som vil se godt ud på hylden. Lykkes dette, er mit mål nået.
Hvori har udfordringerne ligget (kontakt til forlaget/ opsætningen/ kolofonen/ tekstning)?
Lad mig sige det på den måde – der er ingen steder, hvor der ikke har været udfordringer. Det morsomste har dog uden tvivl været, da vi skulle mødes med en masse forlæggere i Angoulemé, Frankrig. Vi ankommer i god tid til Paris, bare for at finde ud af, at TGV strejker (Frankrigs svar på DSB, red.). Tja selvfølgelig sådan var det jo også sidste år! Ud og leje en bil. Vi bliver selvfølgelig plattet og får et kæmpe lokum (Renault Espace). Undertegnede er ikke en erfaren chauffør (jeg cykler og har ingen bil), for man skal selvfølgelig have sine køreegenskaber opfrisket ud af Paris i myldretiden. Trafikregler kan være nyttige, men franskmænd gør en ære i at køre som psykopater på syre. To timer senere var jeg ude af Paris og var selv blevet et frådende psykopatisk svin. To dage senere havde bilen fået en bule og jeg min første fartbøde. Det blev uden sammenligning den dyreste udenlandstur, jeg har været på i mit liv. Og det var endda uden ludere og luksushotel!
Hvilke frihedsgrader I haft med udgivelsen fra forlagets side?
Ikke meget. Rettighedshaverne, som er Italienere, er meget påpasselige omkring Hugo Pratt. Ydermere har de et helt andet syn på tegneserier som medie. Det var meget svært, at få dem til at se det grafiske smukke i Sort og Hvid. En af grunde til at HP udgav i sort/hvid var økonomi og manglende lyst til at farvelægge, ikke grafik.
Hvordan har modtagelsen af Jeres storsatsning været (har I gjort nok/hvem har købt bogen)?
Jeg må sige, vi er tilfredse. Vi er ikke langt fra, at have vores investering hjemme. Hvem der køber, er nok en lille smule sværere. Men det er nok mennesker, som kender Pratt i forvejen eller har med grafik at gøre. Det varer nok et lille stykke tid før vi skaber et nyt publikum, men det håber jeg, kommer med tiden. Vores nye projekt “Saint Exupéry”s sidste rejse” titlen er ikke 100 % fastlagt, kan måske komme ud til et nyt publikum, hvilket jo ville være rart.
Hvorfor har I valgt, at gå den konventionelle-konservative tækning mht. anmeldereksemplarer (f. eks. bruge Internettet noget mere)?
Ja, det ku” være, at man skulle overveje den valgte strategi en gang til. Vi har nok ikke tænkt tanken. Vi har rent faktisk sendt 40 eksemplarer ud. Men der ligger en afvejning i, at gå efter miljøet eller nye læsere.
I har (gen-)oversat den fra italiensk. Hvorfor det? Hvem har evt. hjulpet til (udover Per Vadmands i form af hans oprindelige oversættelse)?
Per Vadmand, som i øvrigt er en god oversætter, fik et rigtigt dårligt oplæg, i og med at han fik en fransk version. Hugo Pratt var italiener og skrev sjovt nok på italiensk. Dette har betydet, at meget er gået tabt. Jeg fik Birgitte Quint (Carlsen) til at gå det italienske igennem, og rettede til sidst det sproglige til. Med dette mener jeg, at jeg bibeholdt meningen, men ændrede sproget. Birgitte Quint kendte jo ikke Corto Maltese universet, det gør jeg. Der må være en sproglig forskel på Rasputin vs Corto vs Hertuginde Seminova. Rasputin er grov og barsk, Corto er meget mere subtil uden dog at være mindre uforskammet. Hertuginden var en aristokrat, hvilket var en af grundene til, at hun bruger “tølper” og “usling” om spatzetoff. Idiot og tumpe eller på Italiensk “Cialtrone” og Pazzo passer i dette sammenhæng ikke så godt, hun er hård, men ikke en plebejer. Jeg brugte selv uforholdsvis lang tid herpå. Bl.a. det med at finde ud af, hvad US Air Force hed i 1920. Ganske rigtigt hed det nemlig ikke US Air Force, men US signal Corps. Noget HP heller ikke selv vidste. Jeg har klart spillet for mange Krigsspil!
Hvorfor er det vigtigt, at forordet nu er kommet med?
Jeg har altid tændt på måden franskmændene pakker deres kvinder og tegneserier ind på. Man får helt lyst til at pakke dem ud!!! Jeg kan lide, at der er kælet for et emne og det vil jeg prøve at holde ved. Man fortjener også at få lidt indsigt i, hvor meget research Pratt/Fuga egentlig gjorde. Det hele er jo ikke pure opspind. Der var f.eks. et tjekkisk division med panser tog som kæmpede sig vej fra Vladivostok til Tjekkoslovakiet efter at de “hvide” havde overgivet sig, og netop det, at de havde panser tog, gjorde, at de “Røde” holdt sig fra dem. Tabene ville simpelthen være for store.
Har I haft eksterne CM-kendere inde for at rette/korrigere misforståelser eller navne?
Jeg er selv rimeligt inde i Corto Maltese universet. Men når jeg har været i tvivl, som regel når det drejer sig om original titel eller udgivelses tidspunkt, så har Steffen Kronborg været en tro støtte. Her mener jeg jo netop at vores force som nørder kommer ind. Vi ved som regel, hvad vi snakker, om i modsætning til mange forlag og dem som forhandler deres rettigheder. Skulle vi støde på et problem, så kender vi helt sikkert nogle, som gør og kan hjælpe os. I vores tilfælde har det været Steffen Kronborg. De russiske navne snakkede vi med Jens Peder Agger (Bogfabrikken). Han foreslog at vi brugte â€Toff†i stedet for â€Tovâ€, â€Tjak†i stedet for â€Chakâ€, osv. Det håber jeg, da er gået ok: Men er der en lingvist derude, er Han/hun velkomne til, at pointere den slags.
Har det været vigtigt for Jer, at få historiske fakta korrekte (Signal Corps Aviation etc.)?
Jeg er selv historie nørd, og elsker detaljer af den slags. Og hvorfor er det lige, at sådan en detalje er vigtig: Fordi den fortæller noget. Netop, at USA brugte fly til, at bringe beskeder til og fra steder. En slags avanceret brevdue og fungerede som hærens øjne, og ikke, som en rigtig kamp enhed. US Air Force derimod er en kampenhed, som vinder krige (I hvert fald starten på dem). Så ved at vise det rigtige navn, viser du samtidig nogle dogmer omkring, hvordan krig skulle udkæmpes anno 1920.
Seriejournalen: – Hvorfor er Corto Maltese i Sibirien ikke håndtekstet?
Christopher Ouzman: – Det koster 40 kr. pr side at få sat en computertekst ind, jeg tror ikke selv en polsk håndtekster, kunne gøre det for det dobbelte. Computere har ikke kun bragt godt med sig, noget kunstnerisk er desværre gået fløjten. Endsige, at finde en håndtekster, er nærmest umuligt. De kan underligt nok ikke konkurrere mod det digitale møg. Hvis jeg kunne lave det om, gjorde jeg det gerne, men ingen laver den slags mere, heller ikke i Frankrig eller USA. Hvis jeg fandt en der kunne, og som ikke kostede en bondegård, gjorde jeg nok et forsøg.
Var der noget I ville gøre anderledes i dag eller bedre med denne udgivelsers erfaringer in mente?
Udover det ovennævnte, jeg blev gjort opmærksom på mht. pixeleringen. Hvis det tilsendte materiale ellers tillader det, vil jeg da prøve, at rette det. Udover dette, så er det meste logistik og rutiner, men som jeg ser på det, er der altid plads til forbedringer, og hvis de ikke koster en million, er jeg frisk på at prøve det meste. Sidste gang jeg sagde det til en kvinde, fik jeg en flad.
Hvad bringer fremtiden af udgivelser med FC som initiativtager i DK (Pratt/Bourgeon/Prins Valiant mm.)?
Nu står vi ikke for Prins Valiant, vi distribuerer den kun. Vores håb er, at de fleste klassikere, som er udsolgt, bliver genudgivet. Det fortjener de. Nu har vi foreløbig alt Pratt, men meget snart kommer Inkalen 1(Moebius/Jodorowsky. Udkom ml. 1982 og 1989, red.) i ny farvelægning samlet + Inkalen 2 (Janjetov/Jodorowsky. Ikke udgivet i på dansk) samlet. Inden dette år er gået vil de to moppedrenge ligge på disken, det ligger helt fast. Udover dette har vi måske en spændende nyhed på vej, men det er ikke færdigbehandlet. Hvis det bliver til noget, er det to kæmper indenfor tegneserie verden. Alt i alt regner vi med 6-8 titler om året og noget af dette vil være nye ting.
Hvad koster 1. udgaven af Corto Maltese i Sibirien fra Interpresse i dag hos Faraos Cigarer( i Near Mint)?
250-300 kr. Den er af uvisse årsager faldet i pris.