Home / Blogs / Hverdagens små oaser

Hverdagens små oaser

imageDu kender det sikkert. En eller anden, eller et eller andet gør dit humør bedre.

Det kan være en sød lille unge, en ældre medborger med et erfaringsfuret, rynket, men livsbekræftende ansigt, et sødt kærestepar eller fuglefløjt, når du åbner vinduet om morgenen i januarmørket for at lukke nattens dæmoner ud! Et eller andet, der tanker dig op?

Og det gælder heldigvis ikke kun ovennævnte, men også på tegneserieområdet. Det, at komme ind i sin yndlingstegneseriebiks, og her skal vi ikke skændes om hvilken, men det, at kommer derind en hvilken som helst dag. Pusle lidt rundt, kigge på hylder, bladre lidt, handle lidt og gå opløftet bort. Afhængig? Pfff! Ikke en pind! Eller da jeg kom cyklende forbi et antikvariat på Østerbro, stoppede op og bladrede lidt i tilbudsbladene i en stand på gaden. Og der, et Fantomet blad, nr. 249, var det måske, og der stod det, på forsiden. Fantomets kone var dansker! Og tanken dukkede op: stod der mon “Fantomets kone ver svensker” på det svenske eksemplar? Og stod der “Fantomets kone var nordmand” på det norske. Nåh, nok ikke det sidste! Men et smil, bredte sig på mit ansigt og varmede mit indre op i den kolde januarblæst.

Eller da en 10 – årig dreng insisterede på, at jeg skulle se hans Corgi Toys Batmobil (meget ridset) og uden Batman og Robin, men med Batbåd og trailer. Da han så tager den frem, så falder finnen af Batbåden, og han sætter den bare intermistisk på og smiler lykkeligt, og vi leger på stuegulvet, mens de øvrige voksne ryster på hovedet. Men jeg gik saligt smilende rundt resten af aftenen, næste dag med for den sags skyld. Eller når en gruppe 12 – 13 årige sidder og ser Disney tegnefilm på youtube, og de samtidig superseriøst diskuterer, hvilken der er ders favorit. Er det Kagekarneval, den med Anders Ands modeltog og -by, hvor Chip og Chap lige præcis passer ind eller julefilmen, hvor anden og egern slås, så det er en lyst; det varmer!

Der er heldigvis mange af sådan nogle små hverdagsperler, som kan smadre de grå skyer og få regnvejret til at fordampe og sure kolde ansigter til at tø op. Dejligt! Du har sikkert også dine.

mvh.

5 comments

  • Jeg ved lige hvad du taler om!
    Men det er noget, der er lidt nyere for mig, jeg tror det kommer med alderen, og jeg er endnu i mine 20’ere.
    Men der er intet som noget opløftende i hverdagen, der får det negative til at forsvinde, om det så bare er for en stund, så er det kraftfuld magi!
    Jeg sidder og skriver speciale, så jeg tror, jeg særligt har øje på den slags situationer for tiden.
    Og hvor er det vigitgt at kunne se dem – oase øjeblikkene altså!
    Tak for nærværende indlæg 🙂

Leave a Reply