Egene 1954
Det er alt eller intet med den danske guldalderserie, “Egene”, af den mystiske Willy Nielsen. Manden var oldtidsnørd, havde sin gang på Nationalmuseet, og arbejdede på sit store tegneserie epos fra 1948 til 1961. Uge efter uge afleverede han pligtskyldigt sine helsider og senere mindre dobbeltsider til Aller, der bragte dem som føljeton i det ugentlige antologiblad, “Skipper Skræk”.
Han blev betalt på stedet hver uge, og har givetvis knoklet som en gal med denne ambitiøse oldtidsserie, en dansk pendant til den verdensberømte ridderserie, “Prince Valiant”. Sidstnævnte er nok det ypperste, tegneseriekunsten har opnået i realistisk streg, hvor Willy Nielsen rent talentmæssigt er mere på Orla Klausen niveau.
Egene som serie er på over 1.000 sider, og skal læses som én lang kontinuitet. Forlaget Fabel har så valgt at starte ud det år, serien skiftede fra helsides tabloidformat til det noget mindre comic book format, som dobbeltsides opslag.
Det er lidt problematisk at starte ud et stykke vej inde i serien, i 1953, og i dette tilfælde, 1954. For man skal have været med siden starten i 1948 for at forstå, hvad fanden, der egentlig foregår. Vi befinder os til havs i den nordlige halvkugle, mellem isflager, hvor den formodede hovedperson, stenaldermanden Vaav, forsøger at redde en pige. Ca. 100 sider længere henne slutter albummet lige så brat. For redaktøren har valgt at opdele serien i årgange, ét år pr. album, og det er vel også den eneste logiske måde at gøre det på. I alt er der planlagt 10 bind i dette komplette genoptryk.
Egene betragtes af kendere som et af de helt centrale hovedværker i dansk tegneseriehistorie. Med udgangspunkt i den yngre stenalder, kommer læseren vidt omkring, følger den unge mand, Eg, og den unge kvinde, Gry, som trælle og videre i deres lange færd. Dobbeltsiderne er holdt i two-tier, 2 x 2 billeder, med enkelte halvsides billeder, og endnu sjældnere helsides billeder. Så layoutet er klassisk opbygget, med en æstetisk stringens, der gør, at ikke blot oldtidsnørder, men også tegneseriefans generelt set får en tilfredsstillende visuel oplevelse.
Ikke særlig sekventiel, dog, for hvert billede isolerer sig om sig selv, står alene i sin glans, hjulpet frem af tekstkasser derunder, der rent overflødigt beskriver, hvad øjet allerede kan se, og dette i et påtaget, ophøjet digtersprog, med omvendt ordstilling, som man ser det i mere banale lejlighedssange til familiefester.
Jeg nægter at tro på, at stenaldermænd tænkte eller talte så ophøjet og affekteret, det virker overhovedet ikke plausibelt, og forstyrrer pacing og flow. Så er det, at man må overveje, om man vil investere i et epos, der kommer til at fylde 10 albums, mindst da. Alt taget i betragtning, en hård nyser at komme igennem.
Det bedste ved serien er farverne, noget af det ypperste, jeg har set i four color raster separationer. Fire bobler ud af seks mulige.
Egene 1954
ca. 100 sider, softcover, farver
Forlag: Fabel
Tegner: Willly Nielsen
Forfatter: Willy Nielsen
Farvelægger: (?)
Digital restaurering: Lars Jakobsen
ISBN 978-87-91419-38-6
————————————-
Anmeldt af GoogaMooga