Tvivlsom erindringsroman om den lille, smukke og perfekt europæers møde med det underudviklede mellemøsten.
Tegneserien Fremtidens Araber vandt prisen som “årets bedste tegneserie” på den franske festival i Angoulême, og har pt solgt knap 200.000 eksemplarer – og nu har vi den så også på dansk.
Kort fortalt er det en selvbiografisk erindringsroman (i tegneserieform) skrevet og tegnet af Riad Sattouf, der fortæller om hans barndom i Libyen og Syrien. Han er født i Paris, hans mor er fransk og hans far er syrer, men da han er to, flytter den lille familie først til Tripoli i Libyen og sidenhen til den lille by Ter Maaleh i Syrien.
Det er en interessant og velfortalt fortælling, fra en verden jeg personligt har et meget begrænset kendskab til. Riad Sattouf er en eminent grafisk fortæller, og hans simple streg er rigtig fin til at formidle både følelser, udtryk og situationer.
Desværre starter min modvilje mod projektet allerede på den første side. Riad fortæller at han blot er to år, da historien starter, og alle de begivenheder der udfolder sig i de 160 sider foregår mellem han er to til han er seks. Jeg ved ikke hvordan andre folk har det, men min erindring om hvad der foregik i mit liv fra jeg var to til seks, kan ligge på et meget, meget lille sted – ikke nok til at fylde bare en lille novelle, og da slet ikke en hel grafisk roman.
På nettet kan man læse, at bogen “er en rå opvækstskildring fortalt med tilbageblikkets eftertanke og med det opvoksende barne-jegs kompromisløse klarsyn.” At disse begivenheder skulle være plukket fra hans “erindring” tillader jeg mig at sætte et stort spørgsmålstegn ved. Med mindre Riad er udstyret med en autistisk hukommelse, må det være bygget på overleveringer fra andre. Hvilket der selvfølgelig heller ikke er noget galt i – det er bare ikke sådan projektet bliver præsenteret.
Jeg kan heller ikke lade være med at stille spørgsmålstegn ved den måde personerne og de meget forskellige kulturer bliver fremstillet på. Riad selv er den gudesmukke lille dreng, med, som han selv siger: “langt, kraftigt og silkeblødt platinblond hår, dybe og betagende øjne og diemund – et helt perfekt barn.” Hans mor, franskkvinden, er også smuk (omend noget af en push over) med langt lyst hår, mens alle andre – og især hans far – enten er primitiv, dum som en dør og/eller grim som et misfoster. Der er helt seriøst ikke én tiltalende araber i denne bog.
Man skal ikke gå til Fremtidens Araber med forestillingen om en objektiv og dokumentarisk fortælling om livet i mellemøsten i starten af 80’erne. Dette er en meget personlig (og nok heller ikke speciel troværdig) fortælling, skrevet af en mand der (formentlig) ikke selv kan huske meget af det han fortæller, som der (igen, formentlig) er påvirket af den europæiske vs. arabiske virkelighed der findes i Europa – og i særdeleshed Frankrig – i øjeblikket.
… men altså, den er flot og godt fortalt! 🙂
FREMTIDENS ARABER
Skrevet og tegnet af Riad Sattouf
160 sider i (staffage) farver
Udgivet af Cobolt