Engang imellem kan luften være så fortættet, at man næsten ikke kan se mere end få meter frem. Man famler og går tøvende, og er min i bil sagtner man farten og kører efter forholdene. Det er god fornuft.
I Lake Wakanala er der også noget i luften. Men her er der ingen nedre fartgrænse. Der er ramasjang og godt gang i stort set samtlige 48 farvestrålende sider. Det sidste er dog med et lille men tilføjet. Farverne er nedtonede og albummet holdt stramt i brunt og mørkt. Albummet er alvorligt og en direkte fortsættelse af Klassebilledet.
Lad mig sige det med det samme. Der er en herlig grum fortættet stemning i albummet. Og selvom jeg vist er for gammel til sådan for alvor at nyde en krimitegneserie (læs – det er ikke min yndlingsgenre), så har Lake W et eller andet anderledes over sig.
Regnen? Mørket? Gadehockey om aftenen? Videooptagelsen?
Grundstemningen holdes hele vejen, og man distraheres ikke af bølgende barme, kavalergange og knaldrøde negerlæber.
Generelt, og det er sikkert sygt, er jeg ikke til kvindelige helte eller forbilleder. Men her i Rubineland går det endda. Eneste rigtige undtagelse er vel Natacha, og det er måske derfor at jeg også er lidt småglad for Rubine. Måske.
Tegningerne er som vanligt meget fine og ovennævnte ramasjang er også iklædt lidt vold og blod. What’s not to like?
Det mørke og brune er med til at stramme stemningen, og det er såmænd fint nok. Dog, engang imellem kunne øjet godt trænge til lidt lys, en solopgang, noget pang, noget noget. Bare for at få kontrasterne med.
Skal jeg afsløre handlingen? Nej vel? Du kan sikkert regne ud, at Rubine klarer ærterne til sidst.
Det kan blive til 4 gode blodpletter. Albummet er udkommet.
Titel: Rubine – Lake Wakanala
Tekst: Mythic
Illustrationer: Bruno de Sano samt Francois Walthéry
Forlag: Zoom
Format: 48 sider i farver, softcover
Pris: 139,-
Isbn: 978-87-93244-68-9