Altså, jeg kan huske Tex Willer. Det kan jeg. Midt i Fart & Tempo, ænderne og Seriemagasinet, så poppede der ofte også en western op. Tænker jeg. Måske tager jeg fejl. So be it. Men de der westerns husker jeg. Ikke i detaljer eller helheder. Hverken stil eller plot
har sat sig fast.
Så jeg er næsten helt fri for fordomme, og det er rart. To bøger ligger foran mig. Tex Willer er tilbage og jeg har lige slugt den første. Slugt fordi den dels var ret spændende, og dels fordi handlingen er ret ligetil. Og dette er skrevet uden bagtanke. Nogen gange er ’wham bam thank you, mam’ bare det bedste og rigtigste.
I 70’erne hadede jeg italienske film, og havde kun foragt overfor Trinityfilmene. Jeg forstod ikke helt nuancerne i en spaghettiwestern og tænkte ikke, at noget italiensk kunne være godt.
Men det gør jeg nu.
Tex Willer er på vej for at besøge gamle venner. Sidst han så dem var datteren i huset lille og ved at lære at gå, så det er en rum tid siden. Gensynet bliver trist og frygteligt. Kort tid forinden har døden redet forbi. Manden med leen i en fæl afskygning, og gensynet bliver aldrig et gensyn.
Hævn. Denne herlige dejlige følelse (det føles godt at skrive i vores politisk korrekte tidsalder) er jo et voldsomt brugbart drivmiddel, og Tex Willer er jo blot et menneske. Derfor sadler han op. Fyldt af vrede og hævntørst og sætter efter de fire forbrydere, og så har vi en god fortælling.
Titlen på udgivelsen er ’De fire mordere’. Formatet er nærmest i A5-størrelse, lidt som en pocketbog. 114 sider i farver og så er der en kort en-sides intro om hvem og hvad Tex Willer er.
Nå. Jeg vil prøve at dele anmeldelsen lidt op. For så at ende i en samlet vurdering.
Plottet:
Ligetil og ret spændende. Jeg kommer lynhurtigt ind i historien, og den er herlig simpel uden at jeg føler mig talt ned til. Tex er pissesur og det forstår jeg godt. I sin hævntørst møder han de fire forbrydere, og i forhold til handlingen er de fire jo blot brikker i et lidt større spil. Som vanlig, fristes man til at skrive, er der nogle rige personer som forsøger at udnytte andre, og denne griskhed har flere rødder end man blot sådan umiddelbart kunne tro. Tex Willer møder disse rødder og selvom det aldrig forplumrer hans egentlige drive, så løftes overliggeren og både Tex og vi skal forholde os til lidt mere. Det er kun godt. Der er mere kød på dét ben.
Det slog mig, hvor voldsom volden i albummet er. Det bliver aldrig helt udpenslet og blodigt og ulækkert, men holdes nedtonet og det har en rigtig god positiv effekt. Det er jo bag de lukkede øjne, at det virkeligt grusomme sker, og jeg mærkede både hævntørst og indignation, da jeg læste albummet. Netop fordi der visuelt passes lidt på.
Er handlingen så FOR simpel? Nej og jo. Men egentlig ikke. Genremæssigt er der sjældent meget at komme efter i westerns og heller ikke her. Det er nogle gange en skam, men ikke i De fire mordere. Og det skyldes at den ret banale historie er så fængende som den er. Jeg nød læsningen. Også selvom suppen sine steder kan trænge til lidt salt.
Det visuelle:
Figurerne kan synes noget firkantede og der er ikke spekuleret meget i at nuancere mimik og den slags. Man har lidt det samme vejrbidte vrede udtryk, men det gør ikke så meget al den stund, at grundtonen af surhed og arrigskab fastholdes. Og selvfølgelig er der ikke slapstick og hyggestunder i en sag som denne. Det er dødsensalvorligt. Ja.
Jeg tør næsten ikke skrive det, men vover alligevel pelsen. Jeg gør det fordi, at genren er en genre jeg elsker, og når man måler og sammenligner med andre westerns, så er det især det visuelle at Tex Willer taber lidt luft. Baggrunde uden fylde. Karakterer uden eller med kun ringe mimik giver bare en lidt fattig persontegning. Især sammenfattet med historien der er så ligetil som den er.
Omvendt – men måske er jeg lidt på den tynde is nu.
Jeg hylder jo netop det fremadrettede og simple, og roser udgivelsen for at komme ud over stepperne. Måske netop fordi der er renset ud både i baggrunde og dybde. Måske er de elementer bare ikke essentielle i denne udgivelse? I don’t know, men det er da en tanke værd.
Ekstramateriale:
Ikke voldsomt meget. På innersleevet lidt om Tex Willer, men heldigvis er nettet jo ved hånden.
Samlet ender jeg på en 3’er. Altså en middeludgivelse.
Titel: Tex Willer – De fire mordere
Skrevet af: Claudio Nizzi
Tegnet af: Joe Kubert
Oversat af: Michael Gabelgaard Nielsen
Udgivelsesdato: Er udgivet
Pris: 149,-
Format: Hardback, Pocketstørrelse, 114 sider i farver
Isbn: 978-87-93244-81-8