Når et barn vokser op, lurer mange farer. Sådan har det vist været henover tiderne, og kun via erfaringer og prægning fra andre, kan man ændre og passe bedre på.
Nu skal du høre om en pige, der går meget grumt igennem. En historie der først løftede mit humør, så sank det lidt og så blev det løftet igen. Jeg var ellers lige ved at blive mistrøstig.
Jeg har en flot bog foran mig. Den er blå og coveret prydes af en vel noget halvstor ulv der knejser nakken og hyler til den flotte lysende måne i baggrunden. På ryggen af den store ulv sidder en pige med det, for et menneske, besynderlige navn Ulv. Øverst i månen står med sorte bogstaver Raissa.
Bogen indeholder 48 flotte og stemningsfyldte sider. Flot flot tegnet og nattestemningen er uovertruffen. En stor del af bogens handling udspiller sig mens solen sover, og der, i nattens mørke er det, at bogens stemning for alvor titter igennem. Her er nemlig et album der tager sig tid til at fortælle en historie, og det er altid værd at rose. Denne historie er en fantastisk fortælling, som så dygtigt og fermt også blander mange arketypiske ting ind i en opvækst. Ulv føler sig ensom og anderledes, hun bliver mobbet, håbet og latterliggjort. Og selv om Ulv også har sine gode stunder, så er hun overladt til sig selv. Hendes far, Thorgal, og jo – du har sikkert allerede gættet det. Ulv er et flot spinoff på den fortræffelige saga om Thorgal, og her får vi således første lovende afsnit, er borte og hun må klare alle genvordigheder selv.
Raissa er første bind i en ny serie, der ligesom Kriss af Valnor udgives under overtitlen Thorgals Verden. Handlingen i begge serier forløber parallelt med handlingen i hovedhistorien, og det er med til at gøre både hovedserie og spinoff endnu mere interessant.
Og altså – i de der nattetimer emmer albummet af stemning. Vores menneskelige hovedperson, Ulv, møder nemlig en flok møgunger og de efterlader hende til den visse død. I en ulvefælde med en arrig ulv. Ulven er faldet i fælden. Ulv er blevet smidt derned af hendes plageånder. Med snilde og kløgt formår de begge at komme op af fælden og i skæret af bålet lærer de hinanden at kende.
Begge har ar på sjælen – ensomhed og udstødelse er fællesnævnere.
Sådan, helt nede på jorden, er handlingen denne, at Ulv sværger at hjælpe fællen fra fælden.
Zølv er ulvens navn og hun var engang leder af en ulveflok. Engang ja, for i dyreriget er det såre simpelt. Æd eller bliv ædt. De stærkeste vinder altid. Zølv er blevet udstødt og udyret bag er ulven Raissa, som, viser det sig, er lidt mere end blot en almindelig glubsk satan.
Raissa er ond og styrer sin ulveflok med samme barbariske manerer som vi også erfarer at Ulv bliver trynet af vikingestammens lømler. Raissa jager ikke kun når hun er sulten, nej, men konstant mennesker og de bliver lokket hen til en hule hvorfra ingen vender tilbage.
Se, alt dette lyder jo voldsomt spændende og ligetil. Det fortælles fermt og intenst, og kun det ekstremt vanskelige i at lade et dyr kommunikere som et menneske, volder mig lidt panderynken. Ja, det kan da klares med lidt tankeboble og det er fint nok og virker. Men der zoomes unødigt meget ind i på ulvens ansigt og det er lidt langhåret. Det irriterede mig, om end vi nu knepper fluer.
Men selv en flue kan være et godt knald og jeg sad undervejs og blev lidt øv i knoppen. Anslaget og den fine opbygning med mobning, skæbnesammenfald og stemninger druknede lidt i ærgrelsen.
Men så sker der noget…
Der bliver en dramatisk kamp med dødeligt udfald, og pludselig er Thorgals datter i en gevaldig knibe. Hun er endt i føromtalte hule og der slipper ingen ud fra.
Men mindre at man finder bagvejen, og så åbner hele møllen sig. Endnu mere spændende og der afsluttes naturligvis med en rigtig fed cliffhanger til sidst. Og nej – du må købe eller låne bogen, for jeg røber intet.
Kun at det denondelynemig er spændende. Og jeg kan give dig et eneste bittelille clue > Ulv møder en vismand som lader hende skue ind i fremtiden. Enough said.
Så altså – en fed fantasy i flotte stemningsfulde nattefarver, og nu kommer der lidt sugar on top. Det er OGSÅ er ret lækkert er alle de små finurlige detaljer i albummet. Bjerge der ligner en ulvemund, Ulvs mor, som i søgningen efter sin datter møder en herre der ikke er helt fin i kanten, men, når vismanden skal berolige og forklare sig overfor Ulv, er det med helt andre ord og bagtanker.
Vinkler der skifter, både i selve historien og i perspektivet. Det er alt sammen med til at give handlingen et godt flow og sikre, at ingen, hverken mennesker eller dyr, afbildes statiske, firkantede, grove.
Og jeg kan slet ikke lide genren, sådan som udgangspunkt. Men her er jeg glad og fornøjet.
Min sædvanlige Vox Populi, en tøs på snart 12 og min kæreste på 45 tvang jeg til at læse også. De var lige så begejstrede som jeg.
Så vi skal højt på skalaen. En 5’er.
Hvis du læser med, så kender du Thorgal. Sikkert en hel del bedre end jeg. Hvis ikke, så google.
Albummets bagside har en fin lille ting med. Nemlig en visuel overskuelig oversigt i forskellige farver. Det hjælper for sådan en Thorgalnovice som jeg. Thorgal er med lysegrønt, Thorgals verden, Kriss af Valnor i en mørkere dystergrøn farve, Thorgals Verden, this one, Raissa i en blålilla og endelige Thorgalkrøniken i brunt. Det er så simpelt, så fedt. Fordi det virker.
Titel: Thorgals Verden – Ulv, første del – Raissa
Forfatter: Yann
Illustrationer: Roman Surzhenko
Forlag: Cobolt
Format: 48 sider i farver, hardback
Pris: 188,-
Isbn: 978-87-7065-628-7