Home / Afstemning / Hvilket grundelement er vigtigst for en god tegneserie?

Hvilket grundelement er vigtigst for en god tegneserie?

[poll id=”6″]

En tegneserie består af to grundelementer – historien og billederne. Når du bedømmer en tegneserie, hvad vægter du så højest? Er det historien, med plot, karakterer, udvikling, afslutning og alt hvad ligger der imellem – eller er det det billederne, med alt hvad dertil hører af begrebet “streg”, pacing, omgivelser, farvelægning osv. Eller mener du at begge dele er lige vigtige, og betyder det så at hvis én er ringere end den anden, trækker det så hele oplevelsen ned? Og kan en flot tegneserie redde en dårlig historie – og omvendt?

4 comments

  • Jeg mener at historien er det vigtigste – og derefter følger billederne. En flot tegneserie bliver ikke god, hvis den har en simpel eller tåbelig historie … men en grim tegneserie kan sagtens være god, hvis historien er i orden!
    Ideelt er både historie og billeder lige vigtige … det er jo naturligvis det optimale, men jeg synes bare det er sjældent at de to følges ad.

    Som eksempel på ovenstående, så er jeg lige blevet færdig med at læse From Hell … og her er tale om en mindre pæn tegneserie (Eddie Cambell er ikke nogen god tegner – så er det sagt), der stadig er i orden, fordi Moore er en god fortæller.

  • Mener selvfølgelig også at det optimale er at historie og billeder gør hver deres ting for at skabe den vellykkede syntese som er en tegneserie. Jeg mener bestemt ikke at billederne BARE er der for at formidle en historie..det er desværre tit sådan det er, og så han tegningerne være bedre eller dårligere..man ka li stilen eller ej, men hvis de BARE er der for at formidle historien..bedre eller ringere..så er der jo kun tale om en form for udvidet illustrationskunst..det forholder sig iøvrigt på samme måde med film..fx er Citizen kane da ikke bare historien om en mands liv, men en optimal sammensmeltning af fortællingsstilarter/teknik, billeder, lyd etc. der hæver hele filmen op på et niveau både indholdsmæssigt, følelsesmæssigt og formelt/ abstrakt der kun, i ogfor sig, har den ydrefortælling/ historie som omdrejningspunkt.
    Hvad så Eddie Cambells tegninger angår; jeg har endnu ikke læst From Hell, men det jeg har set til den ser MEGET smukt ud..lidt BernieKriegstein i streg og skraveringer måske? (meget hurtigt indtryk)…Desuden synes jeg ikke grimt/smukt vurderingen har noget at gøre med god/dårlig diskutionen!! Det er to HELT forskellige ting. Jeg her faktisk rimelig store forventninger til serien SELVOM jeg ikke syntes filmen var andet end en velfortalt og victoriastemningsmættet HISTORIE..jeg tror da på te tegneserien er MERE end det..for Moore er da en fantastisk seriefortæller.

  • Jeg har en række forfattere, som jeg følger hvad end de laver (næsten, i al fald). Så har jeg en række forfattere, som jeg godt gider læse, men hvis de bruger en dårlig tegner, står jeg af (f.eks. da Bendis brugte Greg Land forleden – EEWWW!). Endeligt har jeg en række tegnere, som jeg gerne læser, også selv om de tegner til et middelmådigt manuskript.

    I sin ypperste form, er mediet en syntese af de to elementer (tegning og ord), hvor det ene ikke giver mening uden det andet. I praksis ender jeg oftest med at følge forfatteren.

    Og Campbells tegninger er i mine øjne bevist “grimme” (han Bacchus er f.eks. tegnet i en anden streg), da det han skildrer – viktoriatidens snuskede London – er alt andet end pænt. De gnidrede, skitseagtige tegninger ender med at bære en stor del af stemningen i mine øjne.

  • Selvfølgelig er en god historie vigtig. Jeg bliver hurtig kold på en dårlig historie.
    Jeg vælger bare historien i billedsiden først.
    Når jeg får en tegneserie i hånden, sluger jeg billedsiden først, for derefter at gå igang med at tilføje tekstoplevelsen.
    Det har jeg altid gjort.
    At kunne tegne en fortælling, en helstøbt historie uden ord, en pantomime, er svært. Faktisk en særskilt disciplin.
    Men igen, der skal stadig et manuskript til, plottet skal fungere o.s.v.

    Henrik Conradsen

Leave a Reply