Antologi over sindet – Udvalgt noveller
Så er der nyt fra Forlæns, og endnu engang er det finske Tommi Musturi, der står for ord og illustrationer. Måske husker du ham for Simpelthen Samuel og Vandretur med Samuel, eller Håbets bog? Alle tre udgivet af det lille spændende forlag Forlæns.
Jeg indrømmer blankt, at min førstehåndsindtryk var blah. Og indrømmer blankt, at jeg denondelynemig tog fejl. Det er en fremragende udgivelse. Især farverne spiller en afgørende rolle, og der zoomes ind på sindet og de mange snubletråde, som dette åndelige sted kan møde. Der er dagligdags situationer, der er absurde og surreelle optrin, der leges og tumles og alt sammen er som en regnbue af farver og indtryk.
Kender du det der med, at en bog åbner sig? At første læsning og næste og næste igen er som nye? Lidt sådan virker denne antologi på mig. Jeg læser og læser, lægger væk og tager frem, og ser nu nuancer, som jeg har overset tidligere. En ny bog. En gave der bliver ved med at give.
Nu må det vist være på tide at nævne hvilket værk, jeg taler om:
Antologi over sindet
Ikke mere. Ikke mere end det, og værket rummer udvalgte ’noveller’, som selvfølgelig ikke er noveller, men bittesmå og også store nedslag her og der. Der er eksistentielle dybder, og vi taler om selvmord, afsavn, ensomhed, fremmedgjorthed, og videre i den dur. Alt sammen lyder umiddelbart trist og tungt, men hold da op – det er slet ikke tilfældet. Det er derimod lyst og inspirerende, netop fordi de mange nedslag får med farvestokken og Tommi demonstrerer overlegent sine dyder. For tegne kan han, og kommunikere.
På gult papir og på samfulde syv sider til sidst, fortælles der om stil og om at være gidsel heraf. Ens egen stil, og stilstand. Man kan vælge det svære, nemlig at udfordre, udforske, men de færreste gør det. Det er nemlig langt lettere og bestemt mere trygt, når man kun følger vanerne. Tommi Musturi taler direkte ud til vores magelighed, men det er uden de der kvalmende løftede pegefingre. Det er med farver.
Perler er der mange af. Manden der sender et kærlighedsbrev til sig selv. Manden i den blå bil i den gule ørken og han kører og kører, og kører selvfølgelig ind i det eneste træ i miles omkreds. Manden og den anden mand som er kommet for langt fra land, og der ingen redning synes mulig. Hvad gør man så?
Der er sådan lidt Lars von Trier over albummet. Den røde tråd er vores tilværelse, vores sociale liv eller mangel på samme, og hvordan tiden og tiderne går. Går vi med, eller går vi selv? På trods af farverne, så er der en melankoli over novellerne, en tristesse, noget tungt. Og det er der, når de tunge døre åbnes, at tankerne kommer og vores sind bliver i fare.
Du, det er skidegodt.
Kom ud over at det hele virker plumpet, klodset, sjusket og sågar grimt tegnet. Hver eneste side springer op og ind i din hjerne, og tegningerne vinder hver gang. De ætser sig ind i din hjerne. Specielt vil jeg fremhæve stemningerne, som der tegnes og skrives finurligt om. De er overbevisende, de vidner om en kunstner med noget på sinde. Og samlet set er værket et stort stærkt personligt udtryk. 5 flotte stjerner herfra.
Titel: Antologi over sindet
Tekst: Tommi Musturi
Illustrationer: Tommi Musturi
Forlag: Forlæns
Format: 37 noveller samlet i et softcoveralbum. 120 sider i farver + efterskrift og kommentarer
Pris: 199,-
Isbn: 978-87-91611-78-0
Bogen udkommer den 14. september, men kan forudbestilles på forlagets hjemmeside