Home / Anmeldelser / Basserne album 50 – Tillykke general Langhsohm!

Basserne album 50 – Tillykke general Langhsohm!

Jeg er jo ikke i målgruppen da det er 100 år og en sommer siden, at jeg var soldat. Dertil kommer at min alder efterhånden har sat sig, så fra at have en lyst sind og en positiv tilgang, er jeg blevet et surt gammelt besværligt røvhul.

Så Zooms bassealbum nummer 50 – Basserne – Tillykke, general Langsohm! Er ikke rigtigt noget for mig. Jeg læser striberne og prøver ihærdigt at koble min lattermuskel til, men der sker ikke noget. Lidt så lidt, faktisk, som der sker på 46 farvesider. Ganske typisk for en serie, der aldrig har været god til udvikling og dynamik. Omvendt dog, så er persongalleriet øget og det må siges at være godkendt i den større globale sammenhæng. Blot ikke hos mig. Fair nok.

Men albummet er alligevel læst og har sat et aftryk. Det ER nemlig specielt, når noget slutter. På samme måde som når noget indledes. Det er en milepæl. Milepælen er en trist en af slagsen og jeg taler jo naturligvis om Mort Walkers bortgang, og bagerst i albummet et kort rids af Mort Walkers sidste tid, både med fotos fra mindehøjtideligheden, Walkers sidste Jens Fup tegning – en kærlig hilsen til personalet.

Albummets redaktør, Michael G. Nielsen, havde jo et frugtbart samarbejde med Mort Walker og også bagerst er der to kortfattede mails, herunder Mort Walkers sidste email. Jeg er gammel nok nu til at blive bevæget, og jeg synes, det er bassehistorisk og fint, at bassefans får alt med. Også det triste. Den anden mail omhandlede selve dødsfaldet.

For bassefans er der godt nyt. Basserne forsætter. Holdes i live af Walkerdrengene og assistenten Bill Janocha.

Og…

Ja. Hvad kan man sige? Det er vanskeligt og forkert ikke at hylde Mort Walker og bassekonceptet med topkarakter, men det er også vanskeligt og bestemt forkert ikke at give dette sidste jubilæumsnummer lidt hug. Jeg gør det sidste og lander på en 2-3 stykker.

Titel: Basserne, album nummer 50 – Tillykke, general Langsohm!

Tegnet og fortalt af Mort Walker

Format: Softcover, 46 sider i farver med et par siders omtale af Mort Walkers sidste tid

Forlag: Zoom

Pris: 69,- (et gæt)

Isbn: 978-87-7021-069-0