Bjergene i brand
Der var mange tanker, som for igennem knolden her til aften. Forlaget Fabels ’Bjergene i brand’ bærer skylden. En ret spændende fortælling om en lillebitte familie, som går pokkers meget skidt igennem.
Fra allerførste side og stort set hele albummet igennem, er tilværelsen af helvede til. Vi følger en trio, som hurtigt mister det ene ben, præcis som vores klejne hovedperson, en knøs som ikke har noget navn, og som blot kaldes ’dreng’. Han er uhyre gangbesværet, og det er et under, at han ikke for længst er bukket under for tilværelsens uvejsomhed og tilfældets sværd. Egentlig burde han havde været et helt andet sted, for i tidens ånd, og vi er omkring år 1835, var det nærmest håbløst at være fattig, handicappet og på flugt. For det er dét, den amputerede familie er, på flugt. Ikke efter drømme, men for at undgå at miste livet.
Da jeg læste, og nu skriver, springer Heksefeber frem. Leif Esben Andersens uforglemmelige klassiker. Jeg ser de samme billeder for øjnene, næsten da. Eller rettere…
At se Bjergene i brand er en ting. Historien er nemlig både spændende og interessant. Men tegningerne er ret ubehjælpsomme og uskønne. Det er både hårdt for øjnene, for tegningerne er altså ikke videre vellykkede, hvilket klart er albummets tunge anker. Det er et skib, som man har vanskeligt ved helt at holde af, fordi de grimme ubehjælpsomme tegninger river i øjnene. Hvis man skal skrive noget positivt om dem, så er det, at de er konsekvente i deres vederstyggelighed.
At læse Bjergene i brand er til gengæld en anderledes herlig hovedret. Så smager albummet betydeligt bedre, for der er flere ting, som får skibet frem. Først og fremmest en gryderet af spænding.
Hele albummet igennem er der fare på færde. Trusler i byen. På flugt. Møder i skoven. Mystiske høje folk. Soldater. Gammelt nag og hævntørst. Retfærdighed. Lov og ret. Krudt.
Løfter man blikket lidt, så er det en slags moderne Job, i skikkelse af dreng og hans familie. En ekstrem tro på overlevelse og en gud på den ene side, og på den anden alle disse modbydeligheder. Hvornår knækker man? Hvor meget kan et menneske bære? Meget, tilsyneladende, og det er bestemt tankevækkende.
Hvis man binder sløjfe af at ’se’ og at ’læse’, så tegner det samlede billede sig. De grimme tegninger, den rå upolerede tone og valg af farve, skiftende vinkler, ravne som kigger med og blander sig, vrede og beske ansigter, firkantede i form og mødet med natur og fremmede. En pærevælling af mange forskellige indtryk, hvor hovedvægten er brutalitet, overlevelsestrang, flugt, kynisme.
Forestil dig Buddy Longway på syre. Alt det smukke, alt det grønne, alt det harmoniske er borte. Samme location, men nu er alt tjæret til af kynisk ondskab, de stærkes ret og så pyt med humanisme.
Humanismen har det nemlig ret svært. Igen fra kick off, da dreng skal fødes. Stakkels unge, tænker man, for et pjok af en far og en vammel uvenlig kælling af en mor, er ikke ligefrem en sølvske i munden. Da man kort efter fødslen erfarer, at drengs ben ikke virker, så er han lige ved at være opgivet.
Men farmand tager affære, præcis som han også gør, da lokummet brænder i byen.
Mor må så tage over, en satans kvinde er hun, grov i kæften og grim som arvesynden. Dreng har ikke andre i hele verden, og det er ikke nemt at knytte kærlighedsbånd. Kærlighed har jo mange ansigter, og mor er måske ikke helt styg all over? Faktum er, at de er hinandens afhængige. Han af hende grundet sine slatne ben. Hun af ham da han er det eneste kærlighedslys i et betændt grimt voksenliv.
Albummet er på 80 sider, og er et forunderligt miks mellem Deribs Buddy Longway, Martin Andersen Nexøs Pelle Erobreren og Jobs bog. Grimt er det, men sørme også betagende og medrivende. Et værk om modstand, om overlevelse, om tro og om livsstyrke. Mytisk sine steder. Religiøst andre.
Forfatteren er Toke Odgaard-Jans og han skal bare blive ved. Der er krummer og fremdrift.
Tegningerne? Stilens grimhed til trods, så er det også en til albummet bevidst stil. Til Jacob Thybos ros skal det siges, at han er uhyre konsekvent og at de gyselige illustrationer supplerer albummets grumme tone fint.
That being said, så trækker tegningerne fra i den samlede bedømmelse. Det er ikke let at holde af stregen, og det kan den gode fortælling ikke opveje.
Det bliver tre krykker. Kun tre.
Titel: Bjergene i brand
Tekst: Toke Odgaard-Jans
Illustrationer: Jacob Thybo
Forlag: Fabel
Format: Softcover, 80 sider i farver
Pris: 199,-
Isbn: 978-87-91419-58-4