Det kræver sit at få et barn. Der er så mange beretninger derude, om par der har fået en lille og om de kvaler det fører med sig. Skænderier, brud, den slags.
Forestil dig så vores Blåfrakkeduo, Chester og Blutch, som jo i forvejen er som hund og kat, være fælles om sådan en lille sag. Det er faktisk det der er kernen, i Baby Blue, Zooms nye Blåfrakkealbum.
Lad mig sige det med det samme. Det er noget rod. Albummet bærer præg af, at denne lille umælende klump er i vejen. Drengen findes på prærien, og så handler albummet om, hvor sådan en skabning skal være. Fint nok på det overordnede plan, men det aldrig hverken virkeligt sjovt og slet ikke spændende.
At vi så atter skal døjes med klichéen om, at befalingsmænd er nogle stivnakker og at en datter let kan snøre en farmand, og dermed få rokket ved farens militære autoritet, alt dette er jo set før.
Altså. Jeg lyder alt for mavesur, men det er jeg nu ikke. Jeg prøver bare at være præcis og kortfattet.
Abstraherer man fra det fjollede plot og det totale militærmæssige anarki, så er der da meget at nyde. Selv er jeg jo ret Blåfrakkeglad, og finder trøst og ro i Lambils fine tegninger. Dem er der nemlig flere af, både baggrunde og detaljer. Alene coveret høster point. Man kender det jo. Man pukler og så i baggrunden står der en og er pisseligeglad. De setups er herlige, og kontroverserne mellem vores to venner er næsten altid herlige. Også her i Baby Blue.
Jeg har ikke fået læst dette album for min knægt. Endnu. Men det kommer, og jeg er ret sikker på, at han vil finde det sjovt. Jeg trak skam også på smilebåndet engang imellem, så helt miserabelt er det altså ikke.
Dog – et gennemsnitsalbum er det, og ikke mere end det. Tre striber på skuldrene herfra.
Titel: Blåfrakkerne – Baby Blue
Tekst: Raoul Cauvin
Illustrationer: Willy Lambil
Oversættelse: Per Vadmand
Forlag: Zoom
Format: Softcover, 48 sider i farver
Pris: 149,-
Isbn: 978-87-7021-088-1