Home / Anmeldelser / Deadpool 1 – Præsidentjagt

Deadpool 1 – Præsidentjagt

Nu skal vi langt ud! Vi skal ud, hvor vi ikke kan bu-unde, som, Steppeulvene sang i sluttresserne. Og det skal vi sammen med Deadpool, en tredje Marveludgivelse ,som kom på dansk i december sammen med en håndfuld Marvel udgivelser fra Fahrenheit/Faraos Cigarer. Mit kendskab til Deadpool hidrører fra New Mutants nr. 98, som også vises i det nye album. Hér var Deadpool lidt anderledes end det, vi ser i dag. Det var Rob Liefeld, der var med til at skabe ham, og der var ikke megen humor i figuren i starten. Det tør svagt antydes, pedalen i mellemtiden er blevet trykket i bund, og at det siden har ændret sig. I USA er han kendt som ”merc with a mouth”(frit oversat: lejemorder med en mund) selv om der ingen mund er i hans maske. Men han speedsnakker sig igennem hæfte efter hæfte med hvad nogle vil betegne som pinligheder og platheder i en lind ordstrøm af selvovervurderende selvfedme. Det kan have sin friskhed med en art Spider-man på alskens slags stoffer, ikke at han tager dem. Han lyder blot sådan. Det kan også være trættende. Jeg hældte indtil nu til den sidste diagnose.

I dette album, også i overstørrelse i forhold til det oprindelige hæfteformat, har en heksedoktor/nekromancer/ S.H.I.E,L.D.- agent (mindre kan ikke gøre det) genoplivet en masse tidligere amerikanske præsidenter, det er jo, hvad der sker Og den amerikanske stat kan ikke så godt have Captain America og andre superhelte til at rende rundt og slå afdøde præsidenter ihjel igen eller i det hele taget, så man hyrer Deadpool, som i samarbejde med agent Preston fra S.H.I.E.L.D. skal slå de døde zombie- præsidenter ihjel igen, så de bliver mere døde. Død , dødere, dødest har jeg lyst til at skrive! Det er i store træk plottet, og så går det ellers deruda’. Deadpool får fat i Dr. Strange, meget mod dennes vilje og så slippes gækken ellers yderligere løs. Gækken er skrevet af Kerry Duggan, garvet tegneserieforfatter og Bryan Posehn, som er komiker, og de to herrer lader fantasien og humoren få frit løb ud over stepperne. Sine steder, synes undertegnede, ikke det er sjovt, bare så’n ”arhh, come on, det er for nemt”- sjovt, men andre steder er der lys over land! Duggan har arbejdet indenfor TV og hos både DC og Marvel med bl. a. Hulk, Nova, Hawkeye vs. Deadpool samt Batman: Arkham Manor. Brian Posehn har lavet en del film og fjernsyn som skuespiller og stand up komiker. Det må have været noget af en opgave for oversætteren, H. Christian Vang. Jeg har ikke læst de amerikanske hæfter bogen er sammensat af, men det har krævet indsigt i både amerikanske politiske forhold og sprog, især slang at oversætte Deadpool, og jeg synes bestemt, opgaven er godt løst. Der er sikkert skønhedspletter, men hvor er der ikke det? Tegneren er Tony Moore, også en garvet herre, som er vant til at tegne zombier. Han har tegnet The Walking Dead nr. 1 til og med nr. 6 og lidt andet i zombie genren, så er der en del Battle Pope og andre titler for Image og hedengangne Vertigo. Tegnestilen passer godt til genren. Der er flotte helsides billeder, fine ansigtsudtryk; der bliver grimasseret en del, og det er godt illustreret, og Deadpools maske åbner jo ikke ligefrem op for mange udtryk, men det klarer Moore fint, synes jeg. Øjne og hovedform bliver optimalt udnyttet. Så er der blodsprøjt og eksplosioner, for dem, der kan lide det. Der bliver ikke sparet på noget, når Deadpool bliver gennemboret af en elefants stødtand. Det sprøjter! Personligt er jeg ikke vild med hans tolkning af den modvillige Dr. Strange.

Der er tale om en samling af hæfter nr. 1 til og med nr. 6, og her kan det i mine øjne virke lidt langstrakt med alle de præsidenter, der skal dø (igen). Det er gakkede løjer, som sagt, der er virkelig gode indfald, som når Deadpool skal lokke John F. Kennedy zombien i en fælde. Hvem skal han klæde sig ud som, når han skal være lokkedue for JFK? Rigtig gættet: Marilyn Monroe! Eller når Deadpool er i bokseringen mod zombie Abraham Lincoln, så er der en STOR hilsen til Neal Adams-forsiden til Superman mod Muhammad Ali. I en af dødsscenerne møder Deadpool/Wade Wilson (en slet skjult hilsen til DCs lejemorder Slade Wilson/Deathstroke) både Sue Richards fra De Fantastiske Fire, Emma Frost fra The Helfire Club, Dazzler og She-Hulk i badedragter, og den slags øjeblikke er der en del af.

Af lidt ekstra godter kan nævnes, at der også i dette album er en side med en Marvel profil denne gang selvfølgelig af Deadpool, godt for nye læsere eller ældre med sløj hukommelse. Bagest i albummet er der 6 forsider uden titel, så man kan nyde tegningerne, hvis det er sådan, man har det. Og så er der måske lidt til overflod 4 sider med reklamer over samtlige de Marvel udgivelser, der udkom hin decemberdag. Det er sikkert for ikke at have blanke sider, så det går nok. Igen er det fint udstyr, hardcover, blank papir, som virker fint til Deadpool og stort format, som nævnt tidligere.

Under læsningen af albummet registrerede jeg i starten, at jeg var forudindtaget træt af Deadpool – gamle fordomme. Videre i løbet af læsningen mildnedes min træthed, og jeg registrerede smil og ”okay”-reaktioner plus imponerethed over nogle af tegningerne og den viden, den historiske viden, der må ligge bag at kunne skrive om så mange præsidenter, selv om det måske er børnelærdom i USA. Det tror jeg dog ikke. Så blev ansigtsmasken lidt træt af at smile, det blev lidt manisk, og så igen, det er s’gu meget sjovt ind i mellem. Skal det være 3 eller 4 blodsprøjt, spørger jeg mig selv. Jeg lader glæden over, at der igen udkommer titler fra Marvel på dansk løbe af med mig, og jeg lander på 4 blodsprøjt med lidt hjernemasse!

Titel: Deadpool 1: ”Præsidentjagt”
Forfattere: Gerry Duggan og Brian Posehn
Tegnere: Tony Moore
Farvelægning: Val Staples
Oversættelse: H. Christian Vang
Forlag: Fahrenheit/Faraos Cigarer
ISBN: 9788771762037
Format: Hardback, 144 s. Farver. Dimensioner: Bredde: 20.3 cm – Højde: 30.2 cm

Pris:168,-.

ANMELDT AF HENNING BRAUNSTEIN – Februar 2020