Det der med at malke. Man hiver og flår og får det bedste ud, ikke sandt? Det er der da ikke noget galt i.
Jeg er voksen og holder af tegneserier. Især mine barndoms nogen og så klassikerne. Af sidstnævnte er der jo herligt mange, og enkelte af dem har fået en efterfølger, nemlig klassikeren som barn. Fx Kid Lucky og Den lille Splint. Jeg mener at have læst, at folk synes, at det er noget pis og at man bare malker en succes.
Jeg kan sagtens forstå argumentet. Jeg er blot ikke enig. Ikke fuldt ud. Jeg synes, at det er en knippelfin idé at spole tilbage og se, hvordan en klassisk tegneseriefigur kunne have ageret. Især fordi man kan spejle med ham eller hende som ældre. De særegne træk, som en karakter måtte have. Det er god spas.
Er det at malke? Well. Hvis du synes. Det bringer ikke mit pis i kog. Jeg synes, at det er sjovt og læser med fornøjelse, og så er der en bonus, nemlig at jeg kan læse Lille Splint sammen med min dreng på 6½. Han synes også, at det er sjovt. Vildt fedt i øvrigt, og undskyld at jeg indskyder noget personligt, at se ham, og lillesøster med, når de opdager en joke, en vittighed, en pointe i en tegneserie.
Til sagen. Zoom udgiver disse spinoffs og jeg holder af dem. Nej, vi taler ikke original weltklasse, men godt solidt håndværk. Og det er sgu sjovt at se Lille Splint fabulere over den voksne verdens morads og almene pudsigheder. Det er stille og roligt og slet ikke så ringe.
Sandheden om alting er titlen, og albummet er lilla. Det bærer nummer 18 og findes til min store overraskelse i to versioner. Det læste jeg lige.
Det er samtidig også Tomes sidste Lille Splint. Tome, Phillippe Vandevelde som han jo hed, gik bort for få måneder siden.
Hm. Døden er en bitch.
Sandheden om alting er titlen altså, og hver sekvens, nogle lange andre kortere, har den titel i hjørnet. Fx sandheden om smækkys, om hvordan man laver børn, om min skildpadde og videre i den dur.
Man følger Splint i et virvar af hast, overvejelser og finurligheder. Især skole og kærlighed spiller en rolle, og det er jo ret godt læst og spottet. Sådan er det at være en knægt på mellemtrinnet. Og så er der jo gemytlighederne med ens mor. Mor som man elsker, men kun diskret. I en herlig en-sides ser man mor i sneen, godt ser hun ud jo, og først til sidst opdager man, at Splint er helt væk i sneen.
Og det er dét, det er. Små finurlige spasting. Humørstriber men faktisk også med ganske meget tekst. Heldigvis underholdende skriveri. Helt i orden og lige til en gammel mand som mig, og mine to unger og alle andre unger med.
R.I.P. Tome og tak for mange gode stunder. 4 hjerter til Zoom, albummet og til dig i himlen.
Titel: Den lille Splint 18 – Sandheden om alting
Tekst: Tome
Illustrationer: Janry
Farver: Cerise
Oversættelse: Per Vadmand
Forlag: Zoom
Format: Softcover, 48 sider i farver
Pris: 149,-
Isbn: 978-87-7021-165-9