Sjabbars magi
Hvis vi skal sætte mærkater på kunst, så er der mange muligheder. Kunsten skal både engagere, irritere, forarge, drille, skubbe, skabe tanker og eftertænksomhed, splide og forene og mange mange flere.
Tyske Ralf König gør alt dette. Jeg læser Djinn Djinn fra forlaget Fahrenheit. En større sorthvid sag på hele 168 sider. Og husk nu, øjet ser, hvad øjet vil se.
Jeg følte mig godt underholdt. Lettere irriteret til tider, især når det hele bliver lidt for plat og skabet. Det gør det nu heldigvis sjældent, og ud over det at være underholdt, som også er en af kunstens mange ben, så vækkes min eftertanke. Tidligere underviste jeg på en muslimsk friskole, og jeg ville nok skabe rav i den, hvis jeg viste dem bogen, eller dele af den.
For König går til den. Både skarpt og kontant med overbevisende bravour, hvor han drillende stiller spørgsmålstegn ved religion. Det og så alt det knalderi, som er i bogen. Ikke at jeg er kønsforskækket og kan klare både det ene og det andet, men det gibber alligevel lidt i en, når der bøsses igennem analt og for fuld skrue. Og jeg anser altså mig selv for værende rimelig bredt funderet udi det seksuelle. Men sådan er der jo så meget.
Selvom bogen er sjov og driller, så kan den også være træg at komme igennem. Indtrykkene er mange, og jeg måtte tage pauser undervejs. Jeg bilder mig ind, at det sorthvide spiller med. Mine øjne trættes mere. En anden og nok væsentlig sag er, at der stort set ikke er nogen baggrunde. Det er overvejende dialog mellem personer, og fred for ord får man kun, når der levnes plads til tanker.
Tegningerne er bløde, gråsorte og gråhvide, lige fra det næsten delikate til brede streger.
Selvom røvpuleriet driller, så er passagerne med den stigende kærlighed og lyst imellem mænd, Det er cartoony, det er spas og de forskellige karakterer er både bøvede og sådan lidt Frode Øverli-agtige. Jeg kommer OGSÅ til at tænke på Georges Wolinski. Jeg synes, at Kônigs figurer minder om noget tidligt Wolinski.
Nå, alt andet end lige. Så er bogen træg at komme igennem. Jeg tog, som skrevet, pauser. Og tegningerne er mere skæve og karikerede end jeg sådan umiddelbart kan lide.
Omvendt, så morede jeg mig, og følte mig pirret og drillet. Jeg ligger mellem en 3’er og en 4’er, og ender på det sidste tal, da denne sag er en man husker. Den sætter sig. Som kunst gør.
Titel: Djinn Djinn – Første del: Sjabbars magi
Tekst og illustrationer: Ralf Kônig
Forlag: Fahrenheit
Format: Hardback, 168 sider, sort/hvid
Pris: 199,-
Isbn: 978-87-7176-042-2