Godt så. Her er julegaven. Ind under træet og så ikke mere snak. Måske.
Jeg taler om Cobolts ret unikke hyldestalbum til og med Linda og Valentin.
En overvældende godt gennemført antologi med et væld af kærlige indfald og påhit i respekt og taknemmelighed over den nu 50 år gamle serie om de to agenter.
Hyldestalbummet er udkommet og jeg er et skarn fordi jeg først sætter ord på nu. Dette album fortjener i særlig grad opmærksomhed. Ikke kun fordi rammen er som den er, men også fordi værket skinner af omtanke og idéer. Jeg skrev overvældende og det er det bedste ord jeg kan trylle frem. Overvældet af farver, plot, diversitet og spændvidde.
Men også lidt for massivt. Mere om det senere.
At tænke sig, at danske og udenlandske tegnere og ordskabere har fået frie hænder, og at der så kommer et brag af en bog ud i den anden ende. Det kunne have gået galt, men dels har folkene i hovedstaden, Pernille Arvedsen og Carsten Søndergaard erfaring med top på, samt flair for at sammenflikke et helstøbt værk, som i den grad vidner om topkvalitet.
Ja, der er næsten tale om overflod af historier foruden lidt ekstraguffeliguf, og det kan undre at man kan proppe så meget stjernestøv ind på de kun 96 farvestrålende sider. Men det er sandheden og flere af historierne er så læseværdige, at man scroller tilbage og lystigt genlæser og ser.
Dog så samtidig også der, hvor vingerne ikke helt kan bære, for det ender langtfra let og smukt alle steder, snarere lidt som pyt i pande. Alt er med. Og det er ikke altid godt.
Det personlige aftryk kunne jo netop stikke af i mange retninger og et samlet hele, en fast rød tråd, kunne let være røget. Det er der spor af også i værket.
Men jeg tænker nu alligevel, at bogen er som små retter på besøg i en god hyggelig restaurent. Retterne er bittesmå og delikate. Hver for sig ikke mere end en lille godbid, men samlet forlader man stedet med maven mere fyldt og indtryk der har sat sig.
Kunsten er jo blot at standse ens smovsen mens tid er.
Jeg er bestemt begejstret. Det er jeg. Jeg er selvfølgelig også en kende forudindtaget, da jeg, og mange andre med, efterhånden er blevet forvænt med topkvalitet fra Cobolt. Både i udstyr og i helhed.
Hvad er det så for forskellige indspark som udgør hyldestalbummet, kan man spørge?
Jo, et kærlighedshorn af stemninger, følelser, lige fra eftertanken og tilbageblikket hos Nicolas Barrel på side 17, til Dominique Bertails meget smukke lyseblå kys på side 38, og lidenskaben fortsætter og får danske aftryk med også, Nøhr, Hornemann, Thorhauge for nu blot at nævne et par få.
Ja selv Kure og Madsen har leget med og det er her spændvidden kommer ind i billedet. Selvfølgelig passer Valhallas univers ikke ind i L&V, og det samme kunne man sige om andre af bidragene.
Og så alligevel jo, da kærligheden har mange ansigter.
Nix nej – vi taler ikke hjerter og blomster og kys og tak til Christin og Meziéres med nærmest ydmyge og underdanige buk og skrab, men helstøbt og samlet (omend noget rodet hist og her, og sine steder lidt for kompakt).
Spol den indre tegneseriefilm tilbage og få Menneskerettigheder fra ‘87 frem og forrest. Igen en lidt blandet landhandel, men med nerve, sammenhæng og en (lidt uhyggelig) ramme. Her 30 år senere en anden ramme, en hyldestramme.
Foruden de farverige (der er også fravær af farver, skam) bidrag er der også forord, interview og så, som den lækreste rosin i pølseenden, erindringer fra fortiden, hvor daværende forlagsredaktør for Carlsens tegneserieprogram, Jens Peder Agger ser lidt tilbage, samt så, på side 90 og 91 en samlet, næsten galaktisk, visuel udgivelsesoversigt.
Se, det er sådanne perler som jeg holder af. Det vidner om tænkning og kundepleje.
Det nostalgiske ben kan man nemlig altid gnave af. Mæt bliver man aldrig, men det smager.
Nå ja – så er der også en lille teaser fra Pierre Christin og Jean-Claude Méziéres. Erindringer fra fremtiden 2 er titlen, et værk der er under forberedelse. Det lyder spændende.
Nå.
Ikke alt der skinner er guld. Værker knirker lidt, synes jeg. Altså dette her album, Ekstraordinære rejser i tid og rum.
Jeg mangler, eller rettere savner, nogle avisudklip, nogle anmeldelser, nogle flere førstehåndsindtryk for helhedens skyld.
Arv og taknemmelighed. Anekdoter og sniksnak. Sådan noget kan jeg lide, og følgeligt altid have mere af.
Man kunne måske også have sakset lidt her og der, Meta-alarm fra Thierry Smolderen og Alexandre Clérisse, for nu at nævne en som springer lidt brutalt i øjnene, eller, dare I say it, Valhalla’en, som virker lidt for fjollet.
Men op i lysåret med det. Tilbage står en fin, dog lidt for kompakt, udgivelse. Af respekt for de enkelte bidragydere, så kunne jeg også savne lidt luft imellem de enkeltes bidrag. En blank side efterfulgt af en kort præsentation af hvem det nu end måtte være og dennes indtryk og inspiration, og så kærlighedsbidragene.
Et lidt større album, javist, men det havde nu været endnu mere topdollar.
Jeg ender på 4 gange stjernestøv. Alle de gode ord holder jeg fast i, men fløden bliver simpelthen pisket for stiv. Der ER for meget, og for meget forskelligt til at helheden netop bliver en helhed.
Titel: Ekstraordinære rejser i tid og rum – Et hyldestalbum
Tekst og illustrationer: Danske og udenlandske tegneserieskabere
Forlag: Cobolt
Format: Hardcover, 96 sider i farver, forord og ekstraguf. 22,5 x 29,5
Pris: Vejl. pris 298,-
Er udkommet.
Isbn: 978-87-7095-692-8