Home / Anmeldelser / Eye Witness – Nej tak, så hellere Vagttårnet

Eye Witness – Nej tak, så hellere Vagttårnet

Da jeg for for snart mange år siden arbejdede i Dansk Sømandskirke i London, var jeg ofte ude for, at jeg mødte mennesker der ikke kunne forstå mit arbejde. Jeg var ung, havde en kæreste som var kristen, og hvis jeg skulle gøre mig nogen forestillinger om at ligge under samme dyne som hende, så skulle jeg vist også finde den rette vej. Som ung gør man jo så mange tossede ting, så hvorfor ikke også finde ud af det der med Jesus…

Men altså, i England var det mit arbejde at servicere søfolk på de danske handelsskibe, og det betød blandt andet, ar jeg nogen gange drak en øl sammen med dem på pubberne. Allerede der begyndte maven at vokse, for det smager jo godt det skidt…

Og efter et par omgang pool og lidt øl, så kom talen på kristendommen. Det var jo mit job, og som sådan et godt og spændende et af slagsen. De søfolk, samt øvrige gæster på pubberne, kunne man ligesom inddele i to lige store grupper. Dem der hadede og dem der ikke hadede. Had er selvfølgelig et groft udtryk, men det ligger lige for. Hadede forkyndere og forkyndelse contra dem der havde et mere neutralt forhold. Jeg talte jo Fanden et øre af, og blev altid trist og negativt overrasket, når folk engang imellem ikke gad høre om Gud, om frelse og den slags.

Det ER mange år siden nu. Jeg bor i et andet land, har et andet arbejde og en anden kvinde, men jeg kan sagtens nikke genkendende til det had, som jeg blev mødt med. For det er det had, eller modvilje jeg nu nærer imod den tegneserie jeg skal til at anmelde. Ikke fordi tegningerne er dårlige, for det er de ikke (helt). Heller ikke fordi historien er dårlig, for det er den langtfra, men simpelthen fordi jeg føler, at jeg her bliver presset ud i en stillingtagen jeg ikke ønsker. Eller… Jeg har ikke noget imod at skulle tage stilling til det at være kristen, men det er nok snarere måden det gøres på. Den der insisterende ‘Jeg har sandheden, og nu skal du bare lytte’, der lyder fælt i mine ører.

Mere om det lidt senere.

Eye Witness er titlen på en graphic novel, forfattet og tegnet af Robert James Luedke. Bogen er såmænd flot nok, hardback med et catchy dunkeltblåt kors fortil, og med en lidende Jesu dybt i baggrunden. Små 70 sider og prisen $25. Og forsidens motiv, korset, er nærmest indrammet, for lige i korsets øverste del står titlen. Længere oppe står der: there are three sides to every story… Theirs, yours and the truth. Og så nederst står der: a fictional tale of absolute truth…

Handlingen er ligetil. En 45-årig videnskabsmand, en forsker, der har til opgave at afdække bibelske fund ved diverse forsøg, er ikke selv troende. Og det på trods af at han efterhånden har sagt god for adskillige ruller (Bibelen betyder ‘bog’, men der er snarere tale om ruller end om bøger, som vi kender dem i dag), men det har aldrig rigtig fået ham overbevist om Guds eksistens. Det skal snart ændre sig, da Dr. Terry Harper (vidensskabsmanden) og hans assistent finder en hidtil ukendt rulle, hvori der beskrives qua et øjenvidne, om Jesu liv og især død.

Cliffhangeren er den åbenlyse – vil Terry Harper indse at et liv uden tro og personligt møde med Jesu, slet ikke er noget liv? Jeg vil ikke røbe slutningen, men det kan I vel nærmest regne ud…

Nej – jeg orker ikke at beskrive bogen i enkeltheder, for den er styg. Den er så insisterende, så belærende, så rigtig at jeg ikke kan have det. Og det er trist, for budskabet er smukt og næstekærligt. Og især trist, når man ved at det kan gøres smidigt, blidt og uden pression. For eksempel har Bibelselskabets Forlag lige udgivet en manga bog om samme emne, tro. Manga Messias er titlen. Og fra samme forlag skal jeg ikke undlade at gøre opmærksom på den danske kunstner, Peter Madsens, Rejsen til Jerusalem. Heri skildres tro og vantro, svar og spørgsmål, søgen og afklaring. Alt sammen i en rolig ramme og med en diskret fortællestil samt yderst flotte tegninger.

Gudhjælpemig om Eye Witness ikke er en del af en serie, for det er det. Så vidt jeg kan forstå af pressematerialet, så er Eye Witness den 3. i rækken af i alt 4 bøger, hvoraf den sidste endnu ikke er udkommet. Titlerne på de øvrige er Rise of the apostle samt Acts of the spirit.

Selvfølgelig kan Robert James tegne, men de forskellige tegninger og især personerne bliver så uhyggeligt karikerede og uvirkelige. Det er som om tegneren partout vil have det hele med, og glemmer den gamle vise sætning, less is more.

Der er med garanti et marked for den slags litteratur i Guds eget land. Nok næppe det helt store publikum her i Danmark, omend jeg ikke kan lægge hovedet på bloggen med dette postulat. En ting er dog sikkert. Jeg er ikke køber til disse bøger. Amen.

Og for lige at vende tilbage til det jeg indledte med. Jeg mener, at folk, troende eller ikke, skal lade deres gøren og laden tale. fremfor at påtvinge andre noget. Jeg finder det eksempelvis ynkværdigt, når man dag efter dag møder folk med Vagttårnet, stående på samme sted. Dag efter dag. Uge efter uge. Men måske er det blot mig?