Home / Anmeldelser / Fantomgangsterne og sabotage

Fantomgangsterne og sabotage

Fantomgangsterne & Sabotage

Det er spændende at følge det nye forlag, E-voke, der har fået en flyvende start og er blevet vel modtaget af fandommen. Det er ikke de mest åbenlyse ting, de vælger at udgive, og man tænker, “what next?”.

De kommer helt ud i krogene og bringer serier på banen, der enten lukkede for tidligt i Danmark eller som aldrig har været prøvet af herhjemme. F.eks. har de ikke valgt Victor de la Fuente, men i stedet broderen Ramon de la Fuente. Jeg mener, jeg vidste ikke engang, Victor havde en bror!

Nu har jeg så læst første samlebind af “Al & Brock”, en flot hc med de første to historier om disse kugleskøre kriminalbetjente. Jeg har undret mig over, at serien er blevet omdøbt “Al & Brock”, da jeg kun husker den som “Brockmagerne” – fra de fire albums, vi fik fra Winther.

Men det viser sig, at serien også har kørt som “Al & Brock” i “Tempo”,og yderligere som “Al & Brock” med hele albumhistorier i tre numreaf fortsættelsen “Super Tempo”. Så vi har fået syv albums i alt, og nu vil E-voke så forsøge at udgive hele smøren, 21 albums.

De har valgt at omdøbe serien, da “Brockmagerne” giver associationer til brokkehoveder, og selv om der brokkes en del i serien, i herlige skænderier mellem Al og Brock, er det ikke seriens egentlige præmisse. For “Al & Brock” er en fræsende bilserie, der nemt kan tilfredsstille automobilfetichister i alle aldre, og det er dét, serien drejer sig om. Vanvittig dødskørsel, kraftige eksplosioner, og voldsomme kollisioner, tegnet i kæmpestore billeder – med fuld knald på farverne!

Man kommer til at tænke på bilserien over dem alle, mesterværket “Michel Vaillant”, af pantheon tegneren Jean Graton. Helt deroppe at ringe kommer serien “Al & Brock” ikke, men det er værd at bemærke, at tegneren Christian Denayer engang var assistent på “Michel Vaillant”, inden han begyndte på sine egne serier for Lombard. Han var kun 17 år, da han blev Graton’s assistent, og han arbejdede på ti albums for biltegneren over dem alle. Det har garanteret været en god læreplads for Denayer, og passionen for biler er tydeligvis til stede i hele serien om Al og Brock. 

Denayer formår at tilføre serien et pulpet 70’er look, der er ren kult, og han forstår også at lave spændende layouts med god variation, interessante vinkler, og en logisk sans for sekvens. I sine bestræbelser på at lave så spændende layouts som muligt, må han dog sommetider ty til forklarende læseretningspile, noget, der trækker ned i min optik, men som alligevel er tilgiveligt, for det er noget, man kan finde hos selv de helt tunge drenge. 

En anden ting Denayer gør ganske godt er ansigtsudtryk, selv i små størrelser i “extreme long shot”. Det er en evne, der gør sig bedst i første historie, “Fantomgangsterne”, mens anden historie, “Sabotage”, virker lidt sjusket til sammenligning, som et “rush job”. Sådan kan det gå, når ambitonsniveauet er tårnhøjt og tiden er knap. 

Forfatteren Duchâteau får advarselsklokkerne til at ringe hos mig, men I kan være ganske rolige, det er langt mere pulpede og dristige historier i “Al & Brock”, end hvad man finder i den kedelige “Allan Falk”, hvor hovedpersonen er super straight og dybt uinteressant. Så Duchâteau kan også godt være med, og Lea Christiansen har oversat ham meget godt og næsten lydefrit. Kun et par slåfejl og enkelte sprogblomster, såsom “ud af landevejen” i stedet for “ud ad landevejen”, har jeg bemærket. En ekstern korrektur ville hurtigt kunne fange de småfejl, og Lea har ellers ramt 70’er tonen næsten perfekt. Jeg kan ikke mindes ord som “tonse” og “båtnakke” i 70’erne, men det er vist også de eneste eksempler, hvor man studser over det. For det er vigtigt at ramme 70’er tonen, når nu det er en 70’er serie, og det lader til, at Lea er fuldt bevidst om dette. 

Alt i alt er “Al & Brock”en anbefalelsesværdig serie, med masser af action og god humor i samspillet mellem dette umage makkerpar. Plottene er tilsat en fandenivoldsk frækhed, og det er meningen man skal fryde sig over smadrede biler og more sig over heftige skænderier. Skurkene er larger than life, og især milliardærerne, der leger krig i anden historie, er så utroværdige, at der skal en sød, fregnet pige i lårkort til at bringe os læsere ned på jorden igen og køre historien i mål. 

Fire stjerner ud af seks mulige

Al & Brock: “Fantomgangsterne & Sabotage”
98 sider, farver, hc
forlag: E-voke
tegner: Christian Denayer
forfatter: André-Paul Duchâteau
oversætter: Lea Christiansen

ISBN 978-87-93952-00-3

Anmeldt af GoogaMooga 2020