Anmeldt af Berti Stravonsky
Nå. Så fik man lige en sublim læseoplevelse. Jeg var aldeles uforberedt og havde egentlig tænkt mig en sofahyggestund og lidt løs læsning. Det gik ikke sådan, og jeg sidder nu anderledes opstemt og skriver disse linjer.
Jeg sad med e-vokes Forbandet være du. En serie i tre dele, hvor første værk har undertitlen Zardoff.
Lad mig sige med det samme, at jeg er overvældet. Zardoff er en meget spændende fortælling, tegningerne mageløse og herligt realistiske med sådan en slags professionel skødesløshed, og plottet både komplekst og simpelt.
Hm. Hvor begynder man?
Rammen. Et helt almindeligt album. Cover, ryg, bagside. Ikke så meget der. Dog at coveret er alt for venligt i forhold til indholdet, selvom det da bestemt er grumt. En velklædt veltilfreds mand med skjorte og en armbrøst, et stort dyr med fæle kløer og skarpe tænder, og så nederst, fire afhuggede hoveder. Man bliver ikke rigtigt ’tændt’, og det kan have noget at gøre med farverne. Stearinslysgult, grønbrunt.
Bagsiden giver lidt mere. Især noterer jeg mig, at der er tale om en trilogi, og at denne byder på en anden fortællemåde, en omvendt kronologi, så at vi (måske) har fået afslutningen allerede nu. Det er sådan, står der, at hver historie giver svar på den forrige. Ja, lad os nu se. Givet er, at dette første bind, Zardoff, er røvlækkert og topspændende. En kende tricky sådan lige at komme ind i, men på en pirrende måde.
Folkene bag, Philippe Pelafz og Carlos Puerta, kan deres kram. Jeg kender kun lidt til sidstnævnte, nemlig fra Den røde baron, og allerede der lagde jeg mærke til tegningerne. Nærmest malede var de, flotte ja, og så i en slags sloppy realistisk stil. Sådan er det også her. Om det er Londons kloaker, det smukke mondæne luksuriøse landsted, hvoraf sidste del af albummets første del udspiller sig, om det er indenfor i luksus og lædermøbler eller ganske tæt på, til sidst, hvor en af albummets markante sekvenser udspiller sig. Ja, så sidder man tilbage med et stort tegneseriesmil. Unikke tegninger i en, hvad skal jeg kalde det, afslappet smuk og lidt blæret stil. Klart mesterligt med sådan en løs pen, der virker nonchalant. Du ved, som de virkelig gode kan, helt uden at anstrenge sig. Et mesterligt bevis, og der er faktisk mange, er sådan en 12 sider inde i albummet, nederst til højre i sidste rude. En smuk kvinde, en af albummets centrale, drikker en øl og hendes øjne er betagende. Smukke. Nysgerrige. Flirtende.
I det hele taget er menneskene i albummet tegnet virkeligt flotte og realistiske. Der er ikke noget karikeret eller monstrøst. Heller ikke, som man ellers så ofte ser, overdrevet skønhed, du ved, brede skuldre, et kridhvidt tandsæt, store barme og den slags. Heller ikke ’søgte’ træk med ar, rygning og andre ofte negativt ladede plantede dele.
Plottet, for hvad handler ’Forbandet være du’ egentlig om?
Hvis du vil have en forrygende læseoplevelse til gode, så skal du ikke læse videre. Jeg afslører nemlig lidt af handlingen. OK?
Spoiler begyndt:
Hævn. Hævn er altid godt, og hvis du tænker tilbage på nogle af de klassiske fortællinger fra magasinet Gru, der i 70’erne, så var mange af historierne dér baseret på hævn. Trangen. Forberedelsen. Udførelsen.
Zardoff bor i London. Han er rig, og ikke bare rig. Man er mangemillionær. Aktiver rundt omkring, og om disse verdensmennesker er der næsten altid en aura af noget glat, noget skruppelløst og at der som regel er en mening bag alle deres handlinger. Sådan helt tilfældigt er han russer, og dem kan vi jo ikke lide lige nu. Meget apropos. Zardoff er et møgsvin. Ond og udspekuleret, og jeg kunne proppe flere skældsord på ham. Man han er samtidig portrætteret så sublimt, at der også er noget fascinerende ved ham. Kløgt, kølighed, forudseenhed, og så har jeg alle dage været i godt selskab med ondskab og dets væsen. I James Bondfilmene har jeg altid holdt med skurkene, og også her i Zardoff har jeg et blødt punkt, uanset hvor modbydelig og iskold han er.
Hævn vil han have, og her bliver det speget. Ikke overfor noget der specifikt og direkte er overgået ham selv. Nej, men imod hans bedstefar. Arv og miljø kommer til at tegne rammen for fortællingens drive, og vi følger vores russiske satan i hans bestræbelser på at gøre så meget ondt som muligt, overfor efterkommere af folk, der for 170 år siden forårsagede bedstefarens fald.
Der hvor Zardoff for alvor er interessant, er nemlig to-delt. Dels er der jagten og alle de spidsfindigheder, som gør at der er en at jage, dels er der det sofistikerede og overlegne i at være et klogt ondt møgsvin. Han er hele tiden lige et skaktræk foran. For så til sidst at have indfanget sine intetanende ofre, lade dem vide hvordan og hvorfor, og så slippe dem fri.
Fem minutters forspring…
Spoiler slut.
Slutningen er mægtig. Intens. Overraskende, og værkets sidste sider er helliget noget af det forarbejde, som ligger bag fortællingen, samt en herlig dyster teaser. Vi får nemlig de første par sider af efterfølgende (eller forløberen om man vil), nemlig seriens andet album, Moreau.
I værket indgår fiction og virkelige personer, tilsat krydderierne ondskab og gru. En herlig cocktail, og her i forårets måned, med krig i Europa og en verden i alarmberedskab, er her et af årets bedste udgivelser. Jeg giver seks onde hjerter og glæder mig til de sidste to album.
Titel: Forbandet være du – del I
Tekst: Philippe Pelaez
Illustrationer: Carlos Puerta
Forlag: e-voke
Format: 64 sider i farver, hardback
Pris: 189,-
Isbn: 978-87-93952-68-3
