Hvor mange år er det siden? Mange. Jeg må have været omkring 13 eller 14 og jeg faldt pladask for den fede dovne kat med de tørre kommentarer.
Hvordan er det så nu? Jeg er skeptisk.
Foran mig ligger Cobolts nye Garfield. Vi er nået til nummer 63 i rækken og det må siges at være ret fantastisk og godt. Titlen er Garfield holder hvid jul og den kigger vi på.
Altså, så meget juleri er der nu heller ikke tale om. På de i alt 44 farvede sider er det mere undtagelsen end reglen, at der er noget med jul at gøre. Så er det sagt. Ikke at de for alvor gør det store – jeg nævner det bare.
Men lidt er der og det er såmænd fint nok. Ikke noget at falde ned af stole af, dog.
Argh, nu lyder jeg alt for mavesur. Det er jeg slet ikke. Faktisk er jeg overrasket over hvor mange af striberne som får mig til at smile. Det havde jeg slet ikke ventet. Måske er jeg blevet mere moden som tegneserielæser, for jeg kan for alvor se ind og bag både Garfield og de øvrige karakterer. Der er elementer af genkendelighed. Nok også magelighed og en vis småmisundelse over det simple liv som dovendyret lever. Måske er stadigt vink med vognstangen om at jeg ikke lever det liv, som jeg reelt gerne vil? Måske.
Måske skal man ikke lægge alt for meget i produktet. På så mange år må der være gået lidt automatik i skidtet, og brød på bordet skal vi alle jo have. Så opus 63 også metervare og det er der ej heller noget galt med.
Nå. Jeg trækker på smilebåndet og det mere end jeg troede. De der små underfundige, og ofte beske kommentarer rammer lige midt i min egen syrlighed. De små stikpiller og let skjulte svinere er såmænd ikke andet end herlige krydderier.
Farverne er afdæmpede og baggrundene mærker man ikke. Missen og de øvrige er i forgrunden og det er fint. Ud af kattelemmen med navleriet. Her handler det om timing og det gør Jim Davis til en dyd. Jeg er et ordmenneske, og holder af den nedtonethed som der er i albummet.
Harald fortæller, at julemanden kommer med gaver til folk som har været artige. Garfield svarer: Også til mig. Også til dig, svarer Harald og ser træt ud.
Sådan.
Garfield er et ikon. Ingen tvivl. Jeg har flere gange lavet en slags tegneseriekonkurrence for mine forskellige klasser igennem årene, og et af spørgsmålene var, hvilke forskellige figurer ungerne kendte til. Garfield er, så vidt jeg husker, i top 5, men det kan være at hukommelsen svigter (også) der. I top 10 klart, men måske også blandt de fem mest kendte.
Og det forstår jeg. Garfield bliver siddende og det skyldes nok det basale, at han minder os om os selv og at han har fundet sit nav. Vi andre fiser rundt helt ude ved yderkanten og søger og søger. Garfield har fundet sit sted, sin rolle. Sit selv.
Min skepsis er væk. Garfield rocks stadig.
Alt i alt 3 julekugler til missen.
Titel: Garfield holder hvid jul
Illustrationer og tekst: Jim Davis
Forlag: Cobolt
Format: 44 sider i farver, softcover, 22 x 29,5
Oversættelse: Poul Schiøtt
Pris: 148,-
Isbn: 978-87-7085-655-3