Home / Anmeldelser / Her vogter bedste

Her vogter bedste

Her vogter bedste

 

Uden sammenligning i øvrigt, så minder Forlaget Forlæns’ nye billedbog ’Her vogter bedste’ i tegnestil om Ib Spang Olsens streg. Det er slet ikke et ringe udgangspunkt.

Teksten er god for børn, og tegningerne sådan lidt Spang Olsensk-agtige. Der står Belgien på det hele, illustrator og forfatternavne ses nedenfor.

Vi taler 88 sider i få gennemgående farver, fortrinsvis orange, hardback og med en fin, ofte upolitisk korrekthed a la Pippi Langstrømpe, og det er en dejlig lille bog for de 8-årige og op. Ja, faktisk også til de lidt yngre. Min Osvald hørte og så historien i aftes, og han kunne lide den.

Knægten Pusling skal passes af bedste, og han skal bestemt ikke fjolle rundt, formaner mor og far. Men det sker selvfølgelig ikke. Især fordi bedste er en af de der laissez farie typer, og det er selvfølgelig alt sammen set før. Det går det nu ikke mindre godt, og min knægt kan li’ den.

Men omvendt – han kan lide det meste, så det nytter næppe at bruge ham som vægtstang eller pålidelig bedømmer.

Kan jeg li’ den? Ja, faktisk. Det gennemgående orange skulle man lige vænne sig til og som højtlæsningsbog er den ganske udmærket. Dog stadigvæk en gennemsnitsudgivelse, og jeg ender på tre af bedste tænder…

 

Titel: Her vogter bedste

Tekst: Stefan Boonen

Illustrationer: Melvin

Forlag: Forlaget Forlæns

Format: 88 sider, hardback

Pris: 195,-

Isbn: 978-87-91611-63-6