Nå, der kan man bare se. Hvis man nørder tilstrækkeligt længe sådan en fredag aften, kan man finde ekstremt meget ligegyldigt at læse.
Jeg stødte tilfældigt på navnet Luke Perry, og det sagde mig et eller andet. Åh jo – vi skal tilbage til 90’erne og den amerikanske tv-serie Beverly Hills 90210, hvor man spillede en eller anden vigtig rolle. Ham havde jeg for længst glemt og var det ikke fordi jeg sad og læste lidt Hermann, så havde jeg sikkert anvendt de få minutter anderledes og bedre. Men fuck det, for det var nu alligevel lidt spøjst at læse, at Mr. Perry faktisk har spillet en af hovedrollerne i en anden tv-serie, Jeremiah, som så er en filmatisering af, ja det ved du godt, belgieren Hermanns Jeremiah.
Nettet kan give så inderligt meget, og man skal lære at skelne skæg fra snot. For hvor er det i grunden fuldstændig ligegyldigt at bruge tid på ovenstående. Spøjst og så heller ikke mere. Jeg har ikke selv set serien Jeremiah, men det kunne da være, at jeg vil give den et skud eller to.
Ikke fordi jeg tror, at jeg vil blive revet rundt af lutter begejstring, men mere for at sammenligne Perrys karakter med originalen.
Jeg sidder med Jeremiah 34 og den er ikke videre interessant. Titlen er Jungle City og vores to helte, eller hvad vi nu skal benævne dem, Jeremiah og Kurdy, drøner rundt i det amerikanske. Jeg ved faktisk ikke helt hvorfor, eller hvor de er på vej hen, men undervejs roder de sig ind i en allerhelvedes masse slagsmål og må endda opleve at deres elskede flotte motorcykler forsvinder. Det er jo noget værre noget.
Og mens de så forsøger at finde disse cykler, så kan man jo lige så godt provokere hvor man kan, og vikle sig ind i slagsmål, drikke sjusser og til sidst drøne videre på motorcyklerne, som de selvfølgelig får tilbage.
Alt det ind i mellem, selve plottet i Jungle City, er såmænd ellers interessant nok. En rig djævel vil have fuldstændig kontrol over byen, og har til det formål lavet fikumdik med drikkevandet. Drikker man det, dør man og det betyder så, da alle kilder er forurenede, at de personer der lever tæt ved, og er afhængige af kilder med rent drikkevand, nærmest er nødt til at indordne sig. Det siger så næsten sig selv, at det er ikke alle der er vilde med dette, og derfor har vi så et dilemma. Og dér kommer vores venner så ind i billedet.
Alt sammen set før, og set bedre før i talrige westerns. Jeg nævner denne genre, da det er nok mest den genre, som Jeremiah læner sig mest op af.
Og som i de fleste westerns ender denne sag også godt. En stor negermand ender med at stå i vejen for byens foreløbige frelse, men Jeremiah er ikke sådan en type der stikker op for bollemælk. Han smadrer ham og så er der ikke meget mere at sige om det.
Det hele er bare så forbistret uinteressant. Ingen dybde i karakterne, og man sidder bare totalt apatisk og læser de 48 sider uden indlevelse og kan så sukke lakonisk og så sætte bogen tilbage på hylden. Det er lige før at jeg burde drøne ind til kæresten, som sover til Vild med dans. Lige før.
Illustrationerne? Ja, hvad skal jeg skrive? Støvede grå værtshuse med et klientel man helst ikke vil kende til. Gråt, grumt, grimt og søgt. Og bestemt hurtigt glemt.
Søren Vinterberg har oversat skidtet, og enten er det ham der har sovet i timen, eller også er det faldet sætninger ud, for enkelte steder er sætningerne afbrudte, og det uden mening. Fx på side 43, hvor en bredbarmet rødtop stiller spørgsmålet: ”Jeremiah – hvad vil du nu stille op? ” Hvortil han svarer: ”Først vil jeg vælge et andet”. Et andet hvad? Er det sætternissen der har hapset af sætningen, eller hvad?
Nå, det er kun flueknepperi og det er dette album simpelthen ikke godt nok til. Fans af serien, og de findes jo, vil sikkert får stådreng af det hele. Ikke jeg, for det hele er, som skrevet ovenfor, set før og bedre. Og når der ikke er nyskabelser, når der ikke er noget originalt tilbage, og heller ingen nævneværdig historie ud over en trist genbrugt skabelon, trækker den vilde dans. Og så kan alt vist være lige meget.
Samlet 2 knytnæveslag.
Titel: Jeremiah – Jungle City
Forfatter og illustrationer: Hermann
Forlag: Faraos Cigarer
Format: Indbundet, 48 sider i farver
Pris: 148,-
Isbn: 978-87-93274-23-5
Bogen er udkommet.