Den har ligget alt for længe, har den, men nu er den læst og næsten fordøjet. Det sidste ord er vigtigt, for det er et værk, der bliver ved med at rumstere i min hjerne.
Smagen af Songrong er titlen og Forlaget Fabel står bag. Tekst og illustrationer står schweizeren Bernard Cosendai, som ingen aner hvem er. Men synonymet Cosey er nok mere alment kendt. Og lad det blive sådan.
Jeg er ikke helt sikker på, at jeg til fulde forstår den.
Den er poetisk, smuk og grum, fyldt med ord og billeder, som er fjernt fra alt, som jeg er vant til, og så har Smagen af Songrong et rart stille tempo der gør, at man næsten smager på ordene, får mulighed og tid til ekstra at dyrke de flotte tegninger. Dem er der nemlig en del af, og der skiftes mellem hvid sne, røde bygninger for så at være gennemsyret af en herlige lyseblå kulør, lidt lige som de smukkeste sommernætter herhjemme, men blot med den ekstra dimension, at der er tale om et helt andet lys. Ikke et brutalt mørke, et dystert nattetæppe, men med en lysemørk blå nuance.
Det er både en barsk politisk fortælling og en uhyre smuk kærlighedsfortælling. Jeg forstår ikke værket til fulde, tror jeg, og vil genlæse den snarest. Kærligheden i den forstår jeg dog, og kærlighed er det største i denne verden. Forstår man kærligheden, så har man alt.
På værkets bagside står der, at Smagen af Songrong er en tegneserie, hvor man kan lytte til musik samtidig. Det kan skam anbefales, da læsningen og det visuelle får endnu en sans ind over værket. Jeg valgte dog ikke nogen af de anbefalede værker, men Youtubede i stedet blot tibetansk musik, og nappede det første forslag.
Albummet er softcover, på 64 sider og slutter med et brev. Læg mærke til ordene. Smukke som de stjerner, værket indledes med. Og med håb.
Fire gode store kærlighedssoronger bliver det til. Klart.
Titel: Jonathan 13 – Smagen af Songrong
Tekst: Cosey
Illustrationer: Cosey
Forlag: Fabel
Format: Softcover, 64 sider i farver
Pris: 169,-
Isbn: 978-87-91419-68-3