Om søndagen så vi Det lille hus på prærien, og de gange hvor DR viste en rigtig cowboyfilm om lørdagen, var de allerbedste. Jeg elskede westerns. Og kan huske hvor overrasket jeg blev, da Telly ’Kojak’ Savales pludselig var et dumt film i Sydney Pollacs The Scalphunters fra 1968. Jeg kan huske den lørdag aften som var det i går. Jeg havde vel været 8 eller 9 år gammel, og stadig uhyre påvirkelig. Det kom lidt bag på mig.
Værre blev det da jeg på omkring samme alder så Soldier Blue. Jeg græd og græd. Modbydelig film, men også modbydelig god. Jeg genså den for et par år siden, og den holder stadig.
Westerns er min genre, stærkt forfulgt af et godt gys.
Nu sidder jeg med Zooms nyeste Kid Lucky. Titlen er Et godt greb og lad mig sige det med det samme. Den er rigtig god. Jeg læser med fornøjelse og interesse, og især de små fakta nederst på siderne er vældigt informerende. Der er tale om en album i Lucky Luke klassen, farver, 48 sider men adskiller sig fra LL ved ikke at være en samlet historie men bittesmå nedslag der hver fylder en side.
Og her møder vi Kid Lucky i dagligdagen og det er ganske morsomt. Der er kvaler med lærerinden, med kammeraterne og vi møder alle de kendte typer fra en rigtig by i det vilde vest, smeden, Tante Martha fra saloonen, bedemanden, købmanden, bøssemageren og sørme også indianere.
Ikke alt er sjovt, men det meste er, og grundtonen er herlig og hyggelig. Man fornemmer at Kid Lucky faktisk kunne være en modbydelig irriterende unge som selvfølgelig er nødt til at have skrappe kvinder i sit netværk. Tante M ikke mindst. En rigtig kvinde med former og omfang og en tyrkertro på eget værd.
Striberne virker, og pointerne er ofte både rammende og gode.
Meget mere er der vist ikke at sige. Albummet er hurtigt læst, og det ligger til højrebenet at læse det for ens unger ved sengetid. Det vilde vest er så tilpas mytisk og i en tidsalder med superhelte er Kid Lucky en glimrende afledning som tilligemed har sin egen plads og rod i historien. Min knægt leger endnu ikke med hverken soldater, cowboys eller indianere, men det kommer. Jeg hjælper ham gerne på vej, og det samme kan og vil Kid Lucky.
Vanen tro stak jeg min papdatter albummet og bad hende kigge det igennem. Det gjorde hun. Fra start til slut og afleverede det med ordene ’den er god’. Hun er wannabe teenager og når hun siger sådan, så er det et flot blåstempel.
Det fede ved albummet er OGSÅ, at jeg får på ny lyst til at genlæse nogle af de klassiske LL’er. Jeg kunne godt se mig genlæse hele serien, men især Grønskollingen, Jesse James, Billy the Kid og Apachekløften.
Jeg har vist kun læst et enkelt Lucky Luke album tegnet og skrevet af Achdé, og det er da en fejl, tænker jeg. Uden helt at have så meget at have det i, for jeg har ikke sammenlignet, så kan jeg godt lide stregen og humoren, og tænker ikke at det er Achdé og ikke Morris. Og det må siges at være et kvalitetsstempel af de større.
Samlet 4 gode skud.
Titel: Kid Lucky – Et godt greb
Tegnet og skrevet af: Achdé
Forlag: Zoom
Format: 48 sider i farver, samt en side om Morris
Pris: 128,-
Isbn: 978-87-93244-53-5
Albummet ER udkommet.
Indtil videre er der udkommet to Kid Luckyalbum og der er et tredje på vej. Squawstatuen der rammer hylderne foråret 2017. Fedt.